Opdateret: Artiklen er siden publicering tirsdag ændret med nyt billede og interview med senioranalytiker fra Concito. Derudover er regnestykket korrigeret med moms, og at det ikke er muligt at sige noget om restbeløbet.

Otte helt eller delvist kommunalt ejede selskaber havde muligheden for at søge statens pulje til CO2-fangst og lagring.

Men usikre vilkår var en udfordring for de kommunalt ejede selskaber.

Særligt på grund af kravet om høje finansierings- og garantikrav, lyder det fra Brancheforeningen Cirkulær, der peger på, at den samlede risiko for udbuddet har været for høj. Det er på trods af at vilkårene løbende er justeret.

"Det er enormt ærgerligt, at ingen affaldsenergiselskaber ender med at få del i midlerne, for alle er enige om, at CO2-fangst på punktkilder som affaldsenergianlæg er afgørende, hvis Danmark skal nå sine klimamål," siger direktør Jens Bomann Christensen i en pressemeddelelse.

Det er netop ved affaldsforbrændingen, at der er gevinst at hente, hvis udledningen af CO2 skal reduceres, lyder det fra senioranalytiker i den grønne tænketank Concito Tobias Johan Sørensen.

"Vi kommer til at have affaldsforbrænding i Danmark i rigtig mange år. Det er klart her, der er det største potentiale for CCS, fordi anlæggene er i drift året rundt, og der vil de næste mange år være meget affald, som ikke kan genanvendes," siger han til NB-Forsyning & Klima.

"Vi anbefaler, at regeringen får evalueret grundigt på udbuddet og kigget på, hvilke modeller man kan bruge fremadrettet for at få CCS til at ske på en effektiv måde," tilføjer han.

Potentielt flere millioner i rest

Statens pulje er på i alt 28,7 milliarder kroner inklusiv moms og potentielle afledte skattetab.

I perioden fra 2029 til og med 2044 kan der tildeles maksimalt 1,8 milliarder kroner om året, og der er ligeledes en grænse på 1.750 kroner per ton, også inklusiv moms (1.400 kroner/ton efter moms).

Det er ikke offentliggjort, hvilket beløb Aalborg Portland har fået tildelt, mens det heller ikke er offentliggjort, hvad den anden byder, Gaia ProjectCo, fik tilbudt.

Skal man alligevel forsøge at lave regnestykket, så kan der ifølge Concito, der har kigget på udbudsmaterialet, maksimalt blive tildelt 1.150 kroner per ton til Aalborg Portland, på baggrund af at de søger om 1,25 millioner ton om året i 15 år. Det vil betyde, at der ikke er penge tilbage.

Men da Energistyrelsen har tilbudt et ukendt restbeløb fra puljen til Gaia, så indikerer det, at Aalborg Portland har fået mindre end 1150 kroner per ton. Indtil videre er det ikke muligt at regne på, om der er en rest i puljen.

Cirkulær: Udbyd midlerne på ny

Som den anden byder til statens pulje blev det kommunalt ejede Vestforbrænding og CIPs fællesselskab Gaia ProjectCo tilbudt at være en marginal byder af Energistyrelsen. Det vil betyde, at projektet vil få de resterende midler i puljen.

Projektselskabet valgte at takke nej med den begrundelse, at projektet kræver fuld støtte for at kunne blive realiseret.

Resten i puljen kan dog få nyt liv, mener både Concito og Brancheforeningen Cirkulær.

"Det er endnu uvist, hvor mange midler der er tilbage i puljen. Det giver mening at undersøge, om de kan komme ud og gøre gavn for klimaet hurtigst muligt," siger Tobias Johan Sørensen.

Senioranalytikeren mener, at der skal findes andre modeller for teknologien, hvis de kommunale selskaber skal kunne være med.

Det samme perspektiv har Cirkulærs direktør, der gerne ser et nyt udbud.

"Vi opfordrer staten til at igangsætte nye initiativer, der kan fremme CO2-fangst i affaldsenergisektoren – herunder genudbyde de midler, som ikke bruges nu, men under mere attraktive vilkår. Især bør staten selv tage et større ansvar for transport og lagringen af den indfangede CO2, så risikodelingen øges," lyder det fra Jens Bomann Christensen.

Herunder kan du læse de syv helt eller delvist kommunalt ejede selskabers begrundelser for ikke at søge puljen, selvom de var prækvalificerede. Foruden de syv selskaber, Aalborg Portland og Gaia var også Ørsted.