Rågeleje strand er en del af kyststrækningen i kystbeskyttelsesprojektet Nordkystens Fremtid.

Rågeleje strand er en del af kyststrækningen i kystbeskyttelsesprojektet Nordkystens Fremtid. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Klimatilpasning

Sjællandsk kystbeskyttelsesprojekt får endelig godkendelse

Nordkystens Fremtid har opnået endelig tilladelse til gennemførelse af det samlede fælleskommunale kystbeskyttelsesprojekt.

Udgivet: 21/10/2026

Amalie Dinesen

Redaktør

Del artiklen:

Det fælleskommunale kystbeskyttelsesprojekt Nordkystens Fremtid, som omfatter Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner, har efter ti års arbejde fået tilladelse til at gennemføre det samlede kystbeskyttelsesprojekt.

Dermed er projektet kommet et skridt nærmere realisering. Detailprojekteringen er allerede i gang og ventes afsluttet ved udgangen af 2026, mens anlægsopgaven forventes sendt i udbud i begyndelsen af 2027.

Det skriver Nordkystens Fremtid på sin hjemmeside.

Tidligere i år fik projektet tilladelse til at fravige fra Natura 2000-reglerne samt en tilladelse til at etablere et 46 hektar kompenserende stenrev.

Kystbeskyttelsesprojektet har den seneste tid skabt debat, som blandt andet NB-Forsyning & Klima har beskrevet.

Blandt andet Alternativets miljøordfører Torsten Gejl ønskede, at der skulle foretages en revurdering af kystbeskyttelsesprojektet, da projektet blandt andet kræver en råstofindvinding fra den østjyske kyst.

Til det lød det fra de tre kommuners borgmestre, at de vurderer, at det var for sent i processen at foretage en revurdering, da projektet har været undervejs i mere end ti år.

Men det er ikke kun Alternativet, der har rejst spørgsmål om den videre proces for kystbeskyttelsesprojektet. Også Havsamarbejdet i Østjylland, der består af syv østjyske kommuner, har ifølge Nordkystens Fremtid fremført synspunkter om indvindingen af ral i fællesindvindingsområdet nord for Bolsaks i Kattegat.

Nordkystens Fremtid påpeger selv, at debatten illustrerer et dilemma, som mange kommuner står over for.

"Vi ønsker at beskytte havmiljøet, men har også behov for råstoffer til kystbeskyttelse, klimatilpasning og kritisk infrastruktur," lyder det på hjemmesiden.

Nordkystens Fremtid understreger samtidig, at det er Miljøstyrelsen og ikke de tre kommuner, der har ansvaret for at behandle ansøgninger om råstofindvinding.

Fik du læst?

Danmarks største kommunale kystprojekt nærmer sig politisk afgørelse

Fik du læst?

Efter 12 års arbejde: Borgmestre slår tilbage mod kritik af kystbeskyttelsesprojekt

Fik du læst?

Kære nordsjællandske borgmestre: Det er aldrig for sent at redde naturen i havet

Sidst opdateret: 21/10/2026 - 10:56

Temaer: Klimatilpasning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Forsyning & Klima er en nicheportal om den grønne omstilling i forsyningsselskaber og kommuner. Portalens formål er at sikre aktørerne substantiel information om lovgivning, udviklingstendenser og dilemmaerne i krydsfeltet mellem kommuner, selskaber og myndigheder.

Læs mere om NB-Forsyning her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]