
Stormfloden i Præstø Fjord har både sat sine negative og positive spor. Genopbygningen er vel undervejs, og samtidig har et nyt naturprojekt genoplivet fuglelivet ved fjorden. - Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Klimatilpasning
Tre år efter altødelæggende stormflod rejser Præstø Fjord sig igen
I Præstø Fjord vil man lære af fortiden og sikre sig mod fremtidens oversvømmelser. I efteråret 2026 forventes de sidste afværgeforanstaltninger og naturtiltag gennemført.
Udgivet: 10/09/2026
Hvordan undgår danske byer at gentage fortidens fejl i mødet med mere ekstremt vejr? Og hvad gør vi med de huse, der ikke kan beskyttes mod stormflod?
De spørgsmål stiller man sig selv i Vordingborg Kommune og i Faxe Kommune, som deler Præstø Fjord imellem sig.
Fredag den 20. oktober 2023 ramte en stormflod flere steder i Danmark. I den nordlige ende af Præstø Fjord skabte stormfloden et 30 meter stort hul i diget.
Vandet strømmede ind mod Orup Bæk, oversvømmede marker, boliger og erhverv, og blev liggende med en vandflade på 60 hektar.
Stormfloden var en ekstraordinær hændelse, som på få timer uigenkaldeligt ændrede vandforholdene i området.
Peter Ole Sørensen (V), formand for Udvalget for Natur, Teknik og Miljø i Vordingborg Kommune, beskriver det som en udsædvanligt voldsom hændelse, som han selv oplevede på nært hold.
Han bor selv to kilometer fra fjorden, og den aften var han sammen med resten af lokalsamfundet ude for at hjælpe med at lægge sandsække.
Naturkræfterne var så voldsomme, at man reelt ikke kunne holde vandet tilbage, og Præstøs huse, restauranter og butikker blev fuldstændigt oversvømmet.
"Det er det mest voldsomme, jeg kan erindre i min tid som udvalgsformand. Det har været en virkelig hård kamp at genopbygge," siger han til NB-Forsyning & Klima.
Kræver mange ressourcer
Siden stormfloden har Præstø genopbygget, styrket beredskabet og forberedt sig på den næste ekstreme hændelse.
Sandsækkene er skiftet ud med en såkaldt 'box wall', som virksomheder og private er gået sammen om at købe. Det ødelagte dige er også blevet genopbygget og styrket.
Naturstyrelsen, Vordingborg Kommune og Faxe Kommune har afsat en del midler til at stormsikre Præstø Fjord, og det har ikke været billigt.
"Det er en stor proces, og myndighedsbehandlingen, lovene og reglerne krydser hinanden på kryds og tværs. Men når jeg tænker tilbage på den aften, så spørger jeg stadig mig selv, om det er nok," siger Peter Ole Sørensen.
I Faxe Kommune har man afsat seks millioner kroner til at få udskiftet den bro, som stormfloden smadrede i 2023.
"Det er det eneste, der mangler fra Faxe Kommunes side," siger Thomas Spange Olsen (EL), formand for Teknik og Miljøudvalget i Faxe Kommune, til NB-Forsyning & Klima.
Risikerer at gentage fortidens fejl
I en ny undersøgelse har professor Bo Poulsen fra Aalborg Universitet og antropolog Lotte Isager undersøgte 150 års oversvømmelser i Holstebro.
Ved hjælp af kommunale arkiver, historiske kort, fotografier og næsten 700 avisartikler har de dokumenteret 64 oversvømmelser i Holstebro siden 1878.
Resultaterne peger på, at oversvømmelsesrisiko ikke kun handler om vejret eller klimaforandringer. Risikoen formes også af årtiers beslutninger om byudvikling, infrastruktur, naturforvaltning og tekniske løsninger.
Det er derfor relevant at inddrage historiske oversvømmelser som en del af samfundets klimainfrastruktur, når kommuner skal investere i klimatilpasning og beskyttelse mod oversvømmelser, lyder det fra forfatterne.
"Vi har fået et rigtig fedt naturområde"
Efter stormfloden i 2023 blev det muligt at gennemføre et klima-lavbundsprojekt, som skal reducere udledningen af CO2 og næringsstoffer til fjorden. Stormfloden har altså også efterladt positive spor i landskabet.
På få timer gennemtvang naturen selv den forvandling, som det i årtier har været vanskeligt at blive enige om. Og som man i eksempelvis den grønne trepart vil eksekvere.
Fuglelivet reagerede hurtigst på de nye forhold, og de brakvandsgedder, som var truet inden hændelsen, fik efter 55 år igen adgang til deres gydeområder.
"Vi har til gengæld fået et rigtig fedt naturområde, hvor fuglelivet bare er eksploderet på ganske kort tid," siger Thomas Spange Olsen.
"Det er ikke en del af den grønne trepartsaftale, men projektet har nøjagtig haft den samme effekt. Det er ikke noget, vi har besluttet som politikere, men det er noget, naturen har besluttet for os. Så hvis du som landmand har brug for inspiration til at udtage lavbundsjord, så kig mod Præstø," tilføjer han.
Projektet er nu realiseret i forhold til lodsejere og økonomi, og anlæg af afværgeforanstaltninger og naturtiltag forventes gennemført i efteråret 2026. Det oplyser Naturstyrelsen på sin hjemmeside.
Om projektet
Areal: Cirka 180 hektar
Lodsejere: 23
CO2-reduktion: Cirka 1.600 tons CO2-ækvivalenter
Kvælstofseffekt: Cirka 19 tons N per år
Naturtiltag: Cirka 60 hektar vandflade med fri forbindelse til Præstø Fjord, etablering af nye strandenge og fri faunapassage til området
Samlet nettobudget: Cirka 20 millioner kroner
"Et usædvanligt forløb"
Selve myndighedsarbejdet har dog været sat på en usædvanlig prøve. Det planlagte projekt blev vendt på hovedet, da den naturlige vådlægning skulle håndteres og lovliggøres på bagkant.
"Det er ikke hver dag, at vi oplever at blive overhalet af naturen. Her strømmede vandet ind på få timer, og så stod vi bagefter med et ansvar for at forsøge at få styr på situationen. Det har været et usædvanligt forløb for både lodsejere og myndigheder," siger Jane Skov Lind, skovrider i Naturstyrelsen Storstrøm på Naturstyrelsens hjemmeside.
I december sidste år blev jordfordelingsplanen godkendt, og ejerforholdene i projektområdet skiftede, og lodsejernes værditab blev dermed håndteret.
"Vi har været i den heldige situation, at det er Naturstyrelsen, der står for opkøb af jord. Det havde for Faxe Kommune været en fuldstændig uoverskuelig økonomisk situation," siger Thomas Spange Olsen.
Det er dog stadig til diskussion, om Faxe Kommune i fremtiden skal tillade nyt byggeri i de områder, hvor der er oversvømmelsesrisiko.
"De folk, der har boet i Præstø Fjord i mange år, er vi i udgangspunktet nødt til at gøre noget for at sikre. Man kan jo ikke bare smide folk ud. Men vi bør diskutere, om man overhovedet bør bo i området," siger Thomas Spange Olsen.
Sidst opdateret: 10/09/2026 - 09:42
Temaer: Klimatilpasning













































