Når kommuner skal sikre de danske kyster mod stigende havvand og stormfloder, ender løsningen ofte med diger eller en anden form for kystbeskyttelse.

Det skyldes ikke nødvendigvis, at beskyttelse af kysten er den bedste løsning.

En af de erfaringer, som det dansk-tyske samarbejdsprojekt ClimateBlue har gjort sig efter halvandet år, er, at der mangler rammer for, at kommuner og borgere kan arbejde med andre former for langsigtede klimatilpasningsløsninger. Det kan for eksempel være kontrolleret tilbagetrækning fra visse kystområder, som vil blive oversvømmet oftere i forbindelse med stigningen i havniveauet.

"Vi har en kystbeskyttelseslov i Danmark, som giver mandat i forhold til kystbeskyttelse, men der findes ingen tilsvarende mandat i forhold til andre muligheder for kysttilpasning som for eksempel tilbagetrækning. Så selv hvis det er noget, en kommune eller borger gerne vil arbejde videre med, så har de ikke nogen mekanismer for det," siger Kristof Tomej til NB-Forsyning & Klima.

"Uden at have nogle rammer er det meget, meget svært at have samtalen, for alle er lidt bange for, at de åbner op for noget, som er meget usikkert, og som måske kan være på deres bekostning," tilføjer han.

Kristof Tomej koordinerer den danske indsats i ClimateBlue inden for indsamling af erfaringsbaseret viden og udvikling af langsigtede fremtidsvisioner for kystområderne sammen med borgerne. Svenja Jaffari, specialkonsulent ved SDU Climate Cluster, er projektleder for ClimateBlue.

Fem kommuner er del af samarbejdet

Det treårige dansk-tyske samarbejdsprojekt ClimateBlue skal udvikle indsigt og viden om langsigtede klimatilpasningsløsninger for kystområder på tværs af landegrænserne.

De danske samarbejdskommuner er Guldborgsund, Middelfart, Vejle, Kolding og Haderslev. Derudover deltager områder i delstaten Schleswig-Holstein i Nordtyskland.

Det var stormfloden i Østersøen i 2023, der ifølge ClimateBlue viste et behov for at finde en måde at leve sammen med havet, der i fremtiden vil byde på stigende havniveauer, hyppigere oversvømmelser og mere ekstremt vejr.

"Vi ser på kystbeskyttelse som én af flere muligheder. Men fordi mekanismerne i dag kun eksisterer for kystbeskyttelse, bliver det ofte den default, som samtalen falder tilbage på. Det er den løsning, vi kan genkende fra lovgivningen og den praksis, som både kommuner, myndigheder og borgere arbejder inden for," siger Kristof Tomej.

De eksisterende rammer har også betydning for, hvilke løsninger kommunerne bliver præsenteret for.

Når kommunerne henter eksterne rådgivere ind, er det ifølge projektlederne typisk velkendte kystbeskyttelsesløsninger, der ligger klar, mens der er langt mindre praksis omkring andre former for klimatilpasning.

Kystbeskyttelse bliver standardløsningen

Samtalen om klimatilpasning ender derfor oftest med kystbeskyttelse, fordi det er de redskaber, der er mulige i dag.

ClimateBlue forsøger i stedet at åbne op for samtalen, så den ikke i så høj grad handler om kontrol over vandet, men om hvordan vi kan leve sammen med vandet.

"Vi har erfaret, at mange borgere har en ganske nuanceret forståelse af problemstillingen. Det er ikke sådan, at borgerne er ligeglade, ikke forstår det og kun vil have beskyttelse og sikring," siger Kristof Tomej.

"Men det handler også om retfærdighed. Klimaforandringer rammer jo både ressourcestærke og mindre ressourcestærke borgere på samme måde. Så spørgsmålet er også, hvordan vi støtter dem, der netop ikke har tid, rammer og penge til at tilpasse eller beskytte sig, så de kan finde en løsning," supplerer Svenja Jaffari.

ClimateBlue har i september holdt midtvejskonference, mens projektet næste år vil holde såkaldte Future Labs i de fem danske samarbejdskommuner. Her kan borgere arbejde med scenarier for, hvordan kysten kan se ud om 20, 50 og 100 år. Formålet er blandt andet at blive klogere på, hvilke beslutninger der er væsentlige at træffe allerede i dag.

Projektlederen Svenja Jaffari håber, at ClimateBlues erfaringer og viden gennem de 12 partnere og 15+ netværkspartnere på tværs af den dansk-tyske grænse kan sprede sig til deres organisationer og på længere sigt bidrage til nye rammer for klimatilpasning.

"Vi håber, at partnerne og andre interessenter tager det med videre ind i deres organisationer, så det breder sig. På langt sigt håber vi også, at det påvirker politikerne og er med til at skabe de rammer, som kan sikre langsigtet tilpasning langs kysterne," siger Svenja Jaffari.