Er det forsvarligt, at ansvaret for det store kystbeskyttelsesprojekt Nordkystens Fremtid ligger hos tre kommuner og ikke hos Folketinget?

Det spørger Alternativets miljøordfører Torsten Gejl miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) om på Folketingets hjemmeside blandt flere spørgsmål rettet mod kystbeskyttelsesprojektet.

Men spørgsmålet kommer flere år for sent, mener borgmestre i Halsnæs, Helsingør og Gribskov kommuner.

Kystbeskyttelsesprojektet Nordkystens Fremtid skal gennem strandfodring sikre kysten langs de tre sjællandske kommuner. Det skal beskytte kyststrækningen på 37,5 kilometer mod erosion og stormfloder svarende til en 50-årshændelse i de kommende 50 år.

Projektet blev etableret efter stormen Bodil i december 2013, og siden er der foretaget undersøgelser, ført dialog med interessenter og indhentet tilladelser. Det kan du læse mere om her.

Manglende rettidig omhu

I Halsnæs Kommune mener borgmester Steffen Jensen (S), at der ikke er grund til at stille spørgsmålstegn ved ansvarsplaceringen netop nu, når projektet er mere eller mindre færdigbearbejdet.

"Vi har arbejdet på projektet i 12 år, og vi står ved vejs ende og skal vedtage det lige om lidt," siger Steffen Jensen og tilføjer:

"Jeg synes ikke, at det er rettidig omhu at komme med det på bagkant."

Samme melding kommer fra Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K), som understreger, at kommunerne godt kan sikre egne kyststrækninger.

"I det hele taget arbejder vi jo inden for de rammer, som nationale myndigheder har udstukket. Det har været en langvarig og ikke spor nem proces mildest talt, men vi nærmer os nu mål med at få konkret kystsikring på plads på Nordkysten," siger hun.

Ligesom Steffen Jensen mener også Benedikte Kiær, at spørgsmålet kommer alt for sent.

"Mener Torsten Gejl, at staten burde løse opgaven, havde vi gerne hørt fra ham og kollegerne i Folketinget for år tilbage. Og så kunne staten jo også meget passende fikse skaderne af den stenhøst, som den har givet grønt lys til i mange år samt sandsugning i Øresund, som staten også har givet lov til, så København kunne blive udbygget. Ja, nordkysten savner jo nu de stenrev, som staten har fjernet," siger hun.

Et nationalt spørgsmål

Torsten Gejl uddyber over for NB-Forsyning & Klima, hvorfor han mener, at spørgsmålet om ansvaret for projektet bør rejses.

"Jeg mener, at det faktisk er en ret stor forandring af Danmark, når man beslutter så stor en forandring af vores hav og på mange måder også vores strande. Det bliver et nationalt spørgsmål, der er interessant for hele landet."

"Det første, jeg gerne vil have afklaret, er, om kommunerne kan lave så store forandringer, og hvor sandet til strandfodringen kommer fra. Det har formentlig en meget stor påvirkning af havbunden, når man flytter så meget," tilføjer han.

"Voldsomt stor økonomisk udfordring"

Borgmester Trine Egetved (K) i Gribskov Kommune er ikke i tvivl om, at der er lavet et stort og gennemarbejdet projekt de seneste mange år.

"På den måde tænker jeg sådan set, at det er forsvarligt," siger hun.

Trine Egetved spørger i stedet, hvorvidt det er "rimeligt", at ansvaret for at beskytte kysten ligger hos kommunerne. Hun ser hellere, at det er et statsligt ansvar at beskytte den yderste del af landet.

"Det er en voldsomt stor økonomisk udfordring for kommunerne, når vi skal lave det her. Det har jo stået på i ganske mange år, så det er meget dyrt at være en kystkommune og skulle betale for det her," siger borgmesteren og tilføjer:

"Det påvirker sådan set vores anlægsramme ret massivt, når vi skal lave kystsikringsprojekter, som vi jo er nødt til, fordi vandet stiger. Det gør jo, at der er andre ting, som vi ikke kan i vores kommune."

Den problemstilling genkender Steffen Jensen i Halsnæs Kommune. Han mener, at kystkommuner bliver dårligere stillet end de kommuner, hvor vandkanten ikke udgør et problem. Finansieringen af projekterne tager også her midler fra andre kommunale områder.

"For mig er det okay, at det fagligt er forankret i kommunerne og tværkommunalt. Det handler alene om finansieringen og rimeligheden i, at der er nogle kommuner, der aldrig skal betale kystsikring, og nogle kommuner, der skal betale mange milliarder til kystsikring. Det bliver man jo ikke kompenseret for," siger han.