Venstres repræsentant i forhandlingerne om gødskningsloven, Marie Bjerre, har åbenlyst været under et massivt pres de seneste uger.

Ordføreren var tydeligt berørt, da hun torsdag formiddag gik på talerstolen i Folketingssalen.

Her fortalte hun i sin ordførertale om henvendelser fra landmænd, der har udtrykt "bekymring, frustration og afmagt". Og hun fortalte om, hvorfor Venstre alligevel "bider sig fast" i aftalebordet for at sikre en bedre balance for landbruget i den kommende gødskningslov.

"Jeg undrer mig over, hvor svært det har været. Og så synes jeg ærlig talt, det er hæmningsløst at høre ordførere stå her på talerstolen og rose den tillægsaftale uden at nævne, hvor den kommer fra," sagde hun ud i salen.

Cirka halvanden time senere stemte hun sammen med 118 øvrige folketingsmedlemmer for den gødskningslov, som har vakt stor vrede i landbruget og splittet Venstres folketingsgruppe.

Torsdag klokken 13.00 vedtog Folketinget endegyldigt den nye gødskningslov med faste udledningskvoter for kvælstof.

Som de havde meldt ud på forhånd, har de fem Venstre-medlemmer Anni Matthiesen, Søren Gade, Amanda Heitmann, Peter Juel-Jensen og Preben Bang Henriksen stemt mod partilinjen og trykket på nej-knappen i Folketingssalen.

Dramatiske dage

Det har mildt sagt været nogle begivenhedsrige uger for den grønne trepart.

Mandag i denne uge inviterede Landbrug & Fødevarer til sit eget stormøde i Odense for at "sende et klart budskab til Christiansborg" og skabe fælles fodslag mod regeringens regulering af landbruget. Her deltog cirka 4.500 medlemmer fra landbruget.

Flere af de lokale trepartsformænd, som NB-Forsyning & Klima har talt med, var inviteret til stormødet, men valgte ikke at deltage.

Stormødet blev tirsdag fulgt op af demonstrationer arrangeret af Bæredygtigt Landbrug med traktorer, grønne kasketter og gulerødder foran Christiansborg i København samt ved universitetet i Aarhus.

Imens har flere af Landbrug & Fødevarers regionale medlemmer de facto sat den grønne trepart i stå. Landbruget har i mindst ti ud af 23 lokale treparter sat arbejdet på pause.

"Det er reelt en pause i hele treparten lige nu. Hvis de holder pause for længe, kan vi stå i en situation, hvor kommunerne ikke kan følge med. Jo længere tid vi ikke arbejder på at indfri målene, jo mere travlt får vi til sidst," siger Jesper Terp (SF), lokalformand i treparten Lillebælt/Fyn, til NB-Forsyning & Klima.

"Jeg kan godt forstå, at der er frustrationer, men det er svært at se et godt alternativ for landbruget. Det er bedre at være med og have indflydelse, end ikke at være med overhovedet," tilføjer Jesper Terp.

Det åbne spørgsmål er, hvor lang pausen ender med at blive.

Treparten mangler én part

Først satte Holstebro Struer Landboforening deltagelsen i trepartsarbejdet i Nissum Fjord på pause i slutningen af august.

"Det er ikke et farvel til samarbejdet. Foreningen står fortsat ved den oprindelige aftale og er klar til at vende tilbage, når der igen er et klart og holdbart grundlag for arbejdet," skriver landboforeningen på sin hjemmeside.

Den grønne trepartsaftale er altså sat på pause på ubestemt tid, men er endnu ikke helt aflyst.

Det bliver ifølge Karsten Filsø (SF) spændende at se, hvordan konflikten lander. Han er formand for den lokale trepart i Nissum Fjord, og modtog opkaldet fra formanden i Holstebro Struer Landboforening.

"Han varslede, at han ville gå i pressen med, at man ville pause samarbejdet. Han understregede, at de ikke trækker sig permanent, men at de jo er nødt til at trække luft ind. Det har jeg sådan set forståelse for," siger Karsten Filsø til NB-Forsyning & Klima.

Han håber, at parterne hurtigt kan finde hinanden igen, for han tror, at der er mange landmænd og lodsejere derude, som er interesserede i at indgå i nogle aftaler omkring jorden.

"Det er svært at fortsætte med den grønne trepart, når én af parterne ikke er til stede. Med den faste hånd, der er fra Christiansborg, må landbruget nok indstille sig på, at toget kører videre," siger han og tilføjer:

"Men usikkerhederne omkring de mulige konsekvenser og erstatning frustrerer herude. Vi vil jo gerne have frivillighed, så jeg håber, at der snart bliver fundet en løsning."

Landmænd demonstrerer foran Christiansborg i København tirsdag den 1. september, da Folketinget 2. behandlede gødskningsloven.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

"De kan jo ikke gå på pause hver gang"

De ti lokale treparter, hvor landbruget i skrivende stund har trukket stikket for arbejdet, er ifølge Klimamonitor Nissum Fjord, Nordlige Kattegat og Skagerrak, Aarhus Bugt, Limfjorden, Mariager Fjord, Ringkøbing Fjord, Odense Fjord, Lillebælt/Fyn, Det Sydfynske Øhav og Storebælt.

I sidstnævnte trepart kan man "godt holde vejret et stykke tid".

"Det er et mærkeligt vakuum lige nu. Men på et tidspunkt skal vi finde ud af, hvordan vi skal navigere i det her, hvis det bliver ved," siger Anne Fiber (K), lokalformand i Storebælts trepart, til NB-Forsyning & Klima.

Snart skal der indføres et sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder, og derudover skal der laves en såkaldt grisefirepart, hvor forskellige interessenter skal blive enige om en model, hvis endelige mål er at reducere svinebestanden i Danmark. Rundt om hjørnet venter altså yderligere regulering.

"Jeg har fuld forståelse for, at landmændene er frustrerede. Men de kan jo ikke gå på pause hver gang, der kommer et nyt lovforslag. Jeg er formand for en trepart. Ikke en topart," siger Anne Fiber.

"Hvis det bliver ved meget længe, er jeg nødt til at forholde mig til, hvad det her samarbejde skal være lokalt. Der er grænser for, hvor lang tid vi kan holde vejret," tilføjer hun.

Mens alle venter i spænding på, hvornår landbruget vender retur til den grønne trepart, arbejder kommunerne fortsat på højtryk. Det fortæller Jesper Terp fra treparten Lillebælt/Fyn:

"Udtagningsplanerne, arealomlægningerne og indmeldingen af projekter har kørt med den hastighed, der er mulig ude i kommunerne. De er ikke så nervøse for en kort pause, for der er stadig masser at lave. Vi bliver jo nødt til at lave et eller andet, mens vi venter på landbruget."