
De økonomiske forudsætninger for at skifte varmekilde er vidt forskellige blandt de boligejere, der endnu ikke har udskiftet deres olie- og gasfyr, lyder det fra Troels Hartung, bæredygtighedschef i Tekniq. (Arkivfoto) - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Varme
Branche frygter, at boligejere med lave ejendomsværdier taber på omprioritering
Regeringen vil omprioritere 555 millioner, der er afsat til varmepumper. Tekniq og Varmepumpeindustrien er bekymret for, at boligejere med lave ejendomsværdier får sværere ved at skifte olie- og gasfyr ud.
Udgivet: 20/10/2026
Uden økonomisk støtte til varmepumper vil boligejere med lave ejendomsværdier få sværere ved at skifte olie- og gasfyr ud.
Det er en bekymring, Tekniq og Varmepumpeindustrien har rejst, efter at regeringen med sit finanslovsforslag for 2027 har lagt op til at omprioritere 185 millioner kroner årligt fra 2027 til 2029, som den tidligere SVM-regering afsatte til støtte til varmepumper.
Ifølge Tekniq er de nemmeste konverteringer allerede gennemført, mens nogle af de tilbageværende boligejere kan have svært ved at finansiere et grønnere alternativ til olie- og gasfyr.
Regeringen vil i stedet lægge den samlede ramme til støtte til varmepumper ind under en bred elektrificeringsramme på 3,2 milliarder kroner, som de kommende år skal understøtte elektrificeringen af boliger, virksomheder og transport.
"Vi ved ikke rigtig, hvad der ligger i det, da det ikke er forklaret. Vi ved til gengæld, at der skal være nogle forhandlinger dels om den generelle elektrificering, men også om udfasning af olie og gas til opvarmning af bygninger," siger Troels Hartung, bæredygtighedschef i Tekniq, til NB-Forsyning & Klima.
"Der er jo et eller andet på vej, men vi ved bare ikke, hvad det er. Så vi er sådan set bare bekymrede over, at man fjerner midlerne fra området, uden at vi kan se, hvad der kommer i stedet," tilføjer han.
Det er en bekymring, som Varmepumpeindustrien deler.
"Vi ser en problemstilling i, at man ikke klart har lagt en retning eller linje for tilskud til installation af varmepumpeanlæg, ligesom man har gjort det klart og tydeligt med Fjernvarmepuljen," siger organisationens formand Niels Peter Skov til NB-Forsyning & Klima og tilføjer:
"Vi kigger også ind i, at et tilskud på 27.000 kroner til en varmepumpeinstallation er rigtig mange penge, og det kan afholde nogle personer fra at investere i en varmepumpe, hvis de ikke får det tilskud."
Tilskud efter ejendomsværdi
De økonomiske forudsætninger for at skifte varmekilde er ifølge Troels Hartung vidt forskellige blandt de boligejere, der endnu ikke har udskiftet deres olie- og gasfyr.
"De nemmeste konverteringer er taget. Det er der, hvor økonomien har været allerbedst," siger han og uddyber:
"Hvis du for eksempel bor i et hus til under en million kroner, så har du alt andet lige bare en mindre friværdi, typisk fordi du ikke har fået de samme værdistigninger, som man har andre steder i Danmark de senere år. Så det handler også om at sætte sig i borgernes sted, og forudsætningerne er jo bare ekstremt forskellige."
Tekniq så gerne, at der blev indført en tilskudsmodel, hvor tilskuddet gradueres efter den enkelte boligs ejendomsværdi. I så fald vil boligejere med lave ejendomsværdier få større tilskud.
Også Varmepumpeindustrien har overvejet en model, hvor boligejere med lave ejendomsværdier får større tilskud. Samtidig peger organisationen på udfordringerne for boligejere, der ikke har mulighed for fjernvarme.
Ifølge organisationen har knap 19.000 danskere allerede i år søgt om tilskud til en varmepumpe for lidt over 500 millioner kroner. Men den store interesse for at skifte til en varmepumpe kan blive bremset af, at puljen nu omprioriteres.
"Vi ved simpelthen ikke, hvilke retningslinjer der kommer til at være for tilskud og under hvilke betingelser. Når vi ikke ved det, så opstår usikkerheden, og den forplanter sig også ude i markedet," siger Niels Peter Skov.
"Så snart man begynder at tale om, hvorvidt der er tilskud eller ej, har vi tidligere set, at mange forbrugere stopper op og siger: 'Jamen, så venter vi lige, indtil der er en endelig afklaring'," tilføjer han.
Boligejere skal ikke stavnsbindes
Det er ikke kun branchen, der har fokus på de områder, hvor de kollektive løsninger ikke lykkes.
Flere af regeringspartiernes ordførere fremhævede ved den energipolitiske åbningsdebat den 7. oktober, at der er behov for et øget fokus for at få de sidste boligejere væk fra olie- og gasfyr.
Her lød det blandt andet fra Nanna Bonde (SF), at det var vigtigt ikke at stavnsbinde boligejere i forbindelse med den grønne omstilling. Hun pegede på udfordringen for boligejere med lave ejendomsværdier.
"Der er ingen tvivl om, at vi skal have udfaset gas- og oliefyr fra danske husstande. Det er vigtigt for os, at vi finder en god vej for dem, der har lave ejendomsværdier," lød det blandt andet fra ordføreren, der tilføjede:
"Så vi bliver nødt til at finde nogle sociale balancer for at få alle med i den udfasning, der skal ske."
NB-Forsyning & Klima har spurgt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, om regeringen kan garantere, at der fortsat vil være støtte til varmepumper i 2027.
Ministeriet giver ikke nogen garanti, men afviser heller ikke, at der kan komme nye midler til Varmepumpepuljen.
"Omprioriteringen af midlerne udelukker ikke, at tiltag som for eksempel varmepumpepuljen kan få tilført midler, hvis de lever op til regeringens ambitioner om mere elektrificering og fart på udfasning af fossil gas," lyder det i et skriftligt svar fra ministeriet.
Sidst opdateret: 20/10/2026 - 12:00
Temaer: Varme











































