Jesper Høstgaard-Jensen fortsætter som administrerende direktør efter ny ledelsesstruktur i Aalborg Forsyning.

Jesper Høstgaard-Jensen fortsætter som administrerende direktør efter ny ledelsesstruktur i Aalborg Forsyning. - Foto: Aalborg Forsyning/PR

Vand

Forsyning indfører ny ledelsesstruktur og nedlægger stillinger

Fremover skal der være fire ledelseslag mod tidligere fem i Aalborg Forsyning, der som led i ændringen har nedlagt en række chef- og afdelingslederstillinger.

Udgivet: 21/09/2026

Amalie Dinesen

Redaktør

Del artiklen:

En ny ledelsesstruktur skal skabe et stærkt og fremtidssikret Aalborg Forsyning.

Forsyningsselskabet har derfor indført en fladere struktur med fire ledelseslag mod tidligere fem.

Det skriver Aalborg Forsyning på sin hjemmeside.

Ændringerne betyder, at der er nedlagt fire chefstillinger og fire afdelingslederstillinger, mens der er oprettet to nye stillinger som henholdsvis HR-chef og direktør for energi, oplyser selskabet til NB-Forsyning & Klima.

Med den nye struktur fordeler direktørposterne sig således, at Jesper Høstgaard-Jensen fortsætter som administrerende direktør og Niels Dechow som økonomidirektør.

Birthe Dilling Berg går fra at være chef til direktør for vand- og spildevand, mens en profil skal findes til den nye stilling som direktør energi. Indtil da er det Henrik Klitgaard-Jensen, der sidder på posten.

Det betyder, at stillingen som teknisk direktør og innovationsdirektør er nedlagt.

”Med den nye ledelsesstruktur tager vi et vigtigt skridt mod at skabe et tydeligt og handlekraftigt Aalborg Forsyning. Vi får en enklere organisation, tættere samarbejde og bedre muligheder for at skabe værdi for vores kunder. Derudover vil vi med den nye struktur blive hurtigere til at navigere i en omskiftelig verden og samtidig opnå lavere omkostninger,” siger administrerende direktør, Jesper Høstgaard-Jensen.

Fik du læst?

Aalborg Forsyning fastansætter økonomidirektør

Sidst opdateret: 21/09/2026 - 15:01

Temaer: Vand, Varme

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Forsyning & Klima er en nicheportal om den grønne omstilling i forsyningsselskaber og kommuner. Portalens formål er at sikre aktørerne substantiel information om lovgivning, udviklingstendenser og dilemmaerne i krydsfeltet mellem kommuner, selskaber og myndigheder.

Læs mere om NB-Forsyning her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]