Der er behov for en fast slutdato for gas.

Det var den klare udmelding fra flere af de fremmødte deltagere ved årets Energipolitiske Åbningsdebat, der blev afholdt onsdag på Christiansborg af Tænketanken Brundtland og Dansk Fjernvarme.

For selv om der fortsat er politisk opbakning til at udfase gas til boligopvarmning, efterlyser fjernvarmebranchen et klarere politisk signal om, hvornår udfasningen skal være gennemført.

Uden en konkret slutdato risikerer de sidste gasforbrugere at blive på gassen frem for at vælge en anden varmekilde. Og her hjælper støtteordninger og støtte til fjernvarmeselskabernes økonomi ikke, mener fjernvarmechef i Vestforbrænding, Bjørk Paamand Olsen.

"Det er for os en meget indirekte måde at gå ind på, fordi det, der hjælper allermest, er, hvis politikerne og især ministeren vil stille sig op og sige: 'Vi mener stadigvæk, at der skal være en udfasning af gas, og at det skal ske per 2035'," siger hun til NB-Forsyning & Klima.

"Det er netop det, som den foregående minister (Lars Aagaard (M), red.) ikke gjorde. Det er det, vi har brug for. Det er fint, at der er blevet fyldt mere i Fjernvarmepuljen, men vores projekt er jo allerede i gang, så det kan vi faktisk ikke bruge til noget," fortsætter hun.

Branchen efterlyser klart signal om gasudfasning

Åbningsdebatten blev indledt med en ordførerdebat mellem Konservative, SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Venstre.

Temaet for debatten var, hvordan elektrificeringen sikres, her kom udfasningen af gas hurtigt ind i billedet.

Det var på opfordring af Bjørk Paamand Olsen, at politikerne forholdt sig til, hvad der skulle til for at få de sidste kunder væk fra gas og skabe større klarhed om udfasningen.

Den tidligere klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaards slingrekurs om gasudfasningen blev også bragt op under debatten.

"Lars Aagaard gjorde kommunerne en kæmpestor bjørnetjeneste. Det hjælper ikke, når man begynder at så tvivl om, hvad der rent faktisk er gasudfasningen," sagde Anders Storgaard (K) og understregede, at uklarheden gør det svært for kommunerne at forklare borgerne, at gasfyrene skal væk.

Ordførerne Anders Storgaard (K), Nanna Bonde (SF), Jesper Petersen (S), Anastasia Olivia Milthers (R) og Mathilde Hjort Bressum (V) var inviteret til debat ved Energipolitisk Åbningsdebat på Christiansborg onsdag.

Foto: Dansk Fjernvarme/Mathias Frisenborg

Vil ikke stavnsbinde danskere

Fra regeringspartierne var der opbakning til at udbrede fjernvarmen, men under debatten blev der ikke givet et konkret løfte om en fast slutdato for gas til boligopvarmning.

"Det politiske signal, synes jeg, skal være, at vi klart har en interesse i at få udbredt fjernvarme," sagde Jesper Petersen (S) og påpegede, at biogas i højere grad skal bruges andre steder.

Samtidig pegede flere ordførere på, at udfasningen også skal tage hensyn til de borgere, der kan få svært ved at finansiere en ny varmekilde.

"Der er ingen tvivl om, at vi skal have udfaset gas- og oliefyr fra danske husstande. Det er vigtigt for os, at vi finder en god vej for dem, der har lave ejendomsværdier," sagde Nanna Bonde (SF) og fortsatte:

"Men hvis du for eksempel har en ejendom, der kun er 300.000 kroner værd, og du bliver tvunget til at udskifte dit gasfyr til en varmepumpe, og det ikke kan ses i salget af ejendommen, så stavnsbinder vi en hel masse danskere. Så vi bliver nødt til at finde nogle sociale balancer for at få alle med i den udfasning, der skal ske."

Det blev bakket op af Radikale Venstres ordfører, Anastasia Olivia Milthers, og Venstres ordfører, Mathilde Hjort Bressum. Venstre-politikeren pegede ligeledes på de økonomiske forskelle mellem familierne.

Efter ordførerdebatten forlod de fem politikere arrangementet og vendte ikke tilbage til den resterende del af programmet. Det blev bemærket fra scenen og blandt flere deltagere, som NB-Forsyning & Klima talte med.

Prisen på grøn gas mangler i debatten

Selv om Bjørk Paamand Olsen var glad for at høre den fortsatte politiske opbakning til gasudfasningen, var der særligt én pointe fra debatten, som hun hæftede sig ved.

Anders Storgaard påpegede nemlig i sit svar, at der er behov for større opmærksomhed på prisforskellen mellem biogas og naturgas til opvarmning.

"Jeg er personligt rigtig glad for at høre, at der stadigvæk er opbakning, samtidig med at 2030 og 2035 stadigvæk er gældende som måltal," siger hun og tilføjer:

"Særligt at Anders Storgaard nævnte, at der er forskel i prisen på biogas og fossil gas, fordi det synes jeg er noget, som rigtig mange politikere overser."

Ifølge Bjørk Paamand Olsen får prisforskellen mellem biogas og fossil gas for lidt opmærksomhed i debatten.

Hun peger på, at gasforbrugerne i dag sammenligner prisen på fjernvarme med prisen på fossil gas, selv om prisen kan være en anden, hvis de fremover skal opvarme boligen med grøn gas.

"Skal folk bruge grøn gas, så kommer det til at koste væsentligt mere. Og det er ikke det, som den enkelte borger kigger på lige nu. Det er faktisk valget mellem at blive på fossil gas eller vælge fjernvarme. Det er de priser, der bliver sammenlignet," siger Bjørk Paamand Olsen og fortsætter:

"Så jeg synes, det er en vigtig nuance, at når man taler om grøn gas i individuelle gasfyr, så skal man også have produktionsprisen på biogassen med i den beregning. Så det frustrerede mig lidt, at der kun var én af politikerne, som havde øje for det."