"Det ved jeg ikke. Jeg har ikke læst alle papirerne endnu," svarer Søren Gade (V) på spørgsmålet om, hvorvidt han vil gå imod Venstres linje på et nationalt sprøjteforbud.

"Det ved jeg ikke. Jeg har ikke læst alle papirerne endnu," svarer Søren Gade (V) på spørgsmålet om, hvorvidt han vil gå imod Venstres linje på et nationalt sprøjteforbud. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vand

Søren Gade afviser ikke at gå imod Venstre om et nationalt sprøjteforbud

Når et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder skal behandles i Folketinget, vil Søren Gade ikke garantere, at han følger Venstres politiske linje.

Udgivet: 06/10/2026

Amalie Dinesen

Redaktør

Del artiklen:

Søren Gade (V) vil ikke afvise, at han er klar til at gå imod partilinjen, når et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder skal behandles.

Det siger han til DR forud for Folketingets åbning tirsdag.

"Det ved jeg ikke. Jeg har ikke læst alle papirerne endnu. Men jeg har en forventning om, at hvis man tager noget fra folk i det her land, så giver man fuld kompensation," siger han.

Søren Gade var den første af fem Venstre-politikere, som meddelte, at de ville stemme mod gødskningsloven. Den nye kvælstofslov blev dog stemt igennem af et flertal i Folketinget.

"Jeg stemte, som jeg skulle, nemlig efter min egen overbevisning. Det kan man ikke lave om på. Jeg repræsenterer de vælgere, der har valgt mig ude i Vestjylland," siger han videre til DR.

Foruden Søren Gade stemte Amanda Heitmann, Anni Matthiesen, Preben Bang Henriksen og Peter Juel-Jensen mod partilinjen.

Miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) sendte i september et lovforslag i høring, som skal sætte rammerne for sprøjteforbuddet og de efterfølgende forhandlinger. Høringsfristen er den 4. november.

I forbindelse med Folketingets åbning overtager Henrik Frandsen (M) posten som Folketingets formand fra Søren Gade.

Fik du læst?

Miljøministeren sender lovforslag om sprøjteforbud i høring

Sidst opdateret: 06/10/2026 - 10:30

Temaer: Vand

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Forsyning & Klima er en nicheportal om den grønne omstilling i forsyningsselskaber og kommuner. Portalens formål er at sikre aktørerne substantiel information om lovgivning, udviklingstendenser og dilemmaerne i krydsfeltet mellem kommuner, selskaber og myndigheder.

Læs mere om NB-Forsyning her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]