
"Økonomien bliver ikke nødvendigvis bedre af, at du har et batteri, fordi batteriet også skal forrentes," siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet. - Foto: Tænketanken Europa/PR
Vedvarende energi
Professor advarer kommuner om køb af batterier til solcelleanlæg
Kommunerne får bedre muligheder for at sætte solceller på egne tage. Energiprofessor Brian Vad Mathiesen ser et stort potentiale, men advarer mod at lade batterier blive en automatisk del af projekterne.
Udgivet: 10/09/2026
Det er ikke nødvendigvis det mest optimale at koble et batteri sammen med et nyt solcelleanlæg på de kommunale tage.
Faktisk vil Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, ikke anbefale kommunerne det.
"Det vil jeg gerne kraftigt advare imod. Jeg har svært ved at se, at det er en god løsning generelt," siger han til NB-Forsyning & Klima og uddyber:
"Kommuner får mulighed for at købe batterier, ligesom virksomheder og private kan, og det er der ikke en god økonomi i, fordi batterierne har en meget lang tilbagebetalingstid. Jeg kan være bekymret for, at der i kommunerne er nogle, som lader sig narre til at købe nogle store batterier sammen med solcelleanlæg."
Brian Vad Mathiesen er dog som flere andre i energibranchen glad for, at der sker en regelforenkling. Men kommunerne skal ifølge professoren overveje, hvordan det optimale solcelleprojekt skal skrues sammen.
Et batteri kan lagre overskydende solcellestrøm, som kan bruges senere, men den ekstra besparelse skal være stor nok til at forrente investeringen i batteriet.
"Økonomien bliver ikke nødvendigvis bedre af, at du har et batteri, fordi batteriet også skal forrentes. Det er udfordringen. Samtidig vil elforbruget gradvist stige i de kommende år, og derfor skal kommunerne have lidt is i maven, når de ser på den langsigtede økonomi i selve solcelleanlægget," siger han og tilføjer:
"Anlæggene har en lang levetid, og det giver god mening at bruge vores tage til at producere strøm. På den måde bliver produktionen mere decentral, og strømmen bliver faktisk brugt lokalt."
Solceller på tage er et EU-krav
Regelforenkling for solceller på tage
Fra mandag den 14. september skal kommuner ikke længere oprette et særskilt selskab for solceller på tagene. Samtidig ophæves modregningen i kommunernes bloktilskud for de økonomiske besparelser.
Som en del af de nye regler for solceller på tage har kommuner mulighed for at afvikle de særskilte selskaber, som hovedsageligt er oprettet til at varetage produktion af strøm fra solcelleanlæg på kommunale bygninger, uden kommunal modregning.
Det gælder frem til den 1. januar 2029 for de selskaber, der er oprettet fra den 1. januar 2020 til og med den 14. september 2026. Selskaber, der bliver lukket efter 1. januar 2029, vil ikke være undtaget fra reglerne om modregning.
Det er uundgåeligt, at muligheden for solceller på de kommunale bygninger skal undersøges i kommunerne.
EU's bygningsdirektiv stiller nemlig krav om solceller på offentlige bygninger, hvor det er egnet og giver teknisk og økonomisk mening.
Kravene gælder for eksisterende offentlige bygninger over 2.000 kvm senest ved udgangen af 2027, mens de for bygninger på over 750 kvm gælder senest ved udgangen af 2028 og for bygninger over 250 kvm senest ved udgangen af 2030.
For nye offentlige bygninger på over 250 kvm gælder kravene allerede fra udgangen af 2026.
"Kommuner kan allerede gå i gang i den her måned med at undersøge elforbruget i bygninger på over 250 kvm. Så kan de passende prioritere dem i første omgang, som har et stort forbrug mellem klokken 8 og 16. Samtidig kan man se på bygningernes levetid, og hvad der er planlagt af for eksempel renoveringer," siger Brian Vad Mathiesen.
Professor ser større potentiale end staten
Ifølge Energistyrelsen er det teoretiske maksimale potentiale for solceller på statslige, regionale og kommunale bygninger på mellem 2,1 og 2,3 gigawatt. Det kan ifølge styrelsen ikke sammenholdes direkte med forventningerne til den faktiske udbygning.
Til sammenligning var der ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i alt nettilsluttet cirka 1,5 gigawatt solceller på tage af alle bygninger i Danmark per 1. oktober 2025.
I forbindelse med de nye regler er der en beregningsteknisk antagelse om, at der i 2030 vil være installeret 170 megawatt solceller på de kommunale og regionale tagflader.
Det er dog sat noget lavt, mener Brian Vad Mathiesen.
"Jeg tror, at det kunne være væsentligt højere end det," siger han og tilføjer:
"Det er svært at forestille sig, at vi ikke kan komme over det. Det er jo klart, at der vil være nogle bygninger, som ikke er egnede i første omgang, og hvor der skal foretages en renovering. Men der er mange bygninger og gode muligheder – også på de kommunale parkeringspladser."
Men der er dog en række faktorer, der gør det vanskeligt at realisere det fulde potentiale, forklarer Brian Vad Mathiesen.
"Det er ikke sikkert, at solcelleprojekterne i virkeligheden kan tjene sig hjem, men det kan hvile i sig selv. Udfordringen er, at Danmark har et mættet solcellemarked på den måde, at vi i forvejen har lave priser," siger han og tilføjer:
"Vores elforbrug stiger også gradvist. Hvordan det stiger, hvilken takt det stiger, og hvordan det påvirker vores elpriserne på elmarkedet, gør det vanskeligt at sige noget om det på nuværende tidspunkt."
Dertil er det ifølge professoren værd at bemærke, at solceller på tagene ikke erstatter solceller i det åbne land. Det skubber blot behovet, i takt med at elforbruget vokser.
Partnerskab vil skabe værktøjer
Der er værktøjer og erfaringer at hente i kommunerne, når projekterne for alvor skal i gang.
Gate21 udarbejdede blandt andet en hvidbog i 2025 – altså før de nye regler trådte i kraft – med en praktisk og anvendelig vejledning til kommunerne, der vil sætte solceller på tage.
Interessen for solceller på kommunale tage har været stor ifølge projektleder Andela Simunovic-Pedersen i Gate21, men de tidligere regler og administrative krav har været den væsentligste barriere for, at kommuner er kommet i gang med projekterne.
"Der findes forskellige eksempler på kommuner, som har forsøgt at finde løsninger inden for de eksisterende rammer, blandt andet gennem særskilte selskaber, energifællesskaber eller samarbejder med forsyningsselskaber. Det illustrerer også, hvor kompliceret området har været," siger hun til NB-Forsyning & klima og tilføjer:
"Vi forventer, at regelforenklingen vil give et markant skub til etableringen af solceller på kommunale tage."
Gate21 er i gang med et nyt projekt "Solar on rooftops", der løber frem til august 2029. Det er et dansk-svensk projekt med konkrete pilotprojekter i kommuner, som skal udvikle løsninger og erfaringer.
"Vi skaber forhåbentlig nogle værktøjer, som kommunerne kan gøre brug af," siger Andela Simunovic-Pedersen.
Sidst opdateret: 11/09/2026 - 11:09
Temaer: Vedvarende energi












































