Høje-Taastrup Kommune forventer at kunne spare omkring 170.000 kroner om året ved at lagre el fra blandt andet solceller på kommunale bygninger.

Det skal ske gennem det dansk-svenske projekt Wattreserve, hvor kommunen sammen med Lyngby-Taarbæk Kommune, Helsingborg stad, Fastighetsförvaltningen og AB Ängelholmslokaler skal teste, hvordan kommuner kan få størst mulig gevinst ud af at lagre el i batterier i tilknytning til deres bygninger.

"Vi havde været i gang med at analysere mulighederne for batterier ved nogle bygninger, men det er jo økonomisk tungt at investere," siger Marie-Louise Lemgart, chefkonsulent i Høje-Taastrup Kommune, og forklarer:

"Vi kan gennem projektet udvikle og få bedre viden inden for dette område, så vi kan være klar til at foreslå byrådet en politisk beslutning fremadrettet."

Projektet retter sig mod kommuner, der ejer og driver bygninger med et stort energiforbrug, som for eksempel skoler, idrætsanlæg og plejehjem.

Ambitionen er på kort sigt, at projektets erfaringer, datagrundlag og modeller kan videreformidles til andre kommuner. Det skal gøre, at også andre kommuner kan træffe velovervejede og underbyggede beslutninger om fremtidige investeringer.

Det er dog stadig uvist, om projektet i sidste ende vil vise sig at være rentabelt, som beregningerne indikerer.

"De erfaringer, som vi prøver at tilegne os med det her projekt, er ikke så udbredt blandt kommuner. Der er andre, der har lavet de samme analyser, som viser, at det kan være en god case for at spare energi og effektivisere bygninger og solcelleanlægsproduktion. Der er bare ikke så mange, der har testet det på bygninger," siger Marcus Brodersen, der er projektleder i Høje-Taastrup Kommune.

Tjent hjem på få år

Økonomien i projektet er fordelt mellem parterne og midler fra Interreg ÖKS-programmet. Samlet har det treårige projekt et budget på omkring 10,3 millioner kroner, der fordeles mellem de fire partnere.

Høje-Taastrup Kommunes budget ventes at blive knap fire millioner kroner frem mod 2028, hvor 60 procent bliver støttet gennem EU-programmet.

Når projektet afsluttes, skal Høje-Taastrup Kommune tilbagebetale restværdien af batterier til Interreg ÖKS. Det vil ifølge kommunens beregninger være cirka 450.000 kroner per bygning.

Besparelserne ved anlæggene er ifølge kommunens beregninger cirka 170.000 kroner om året. Investeringen i restværdien vil derfor ifølge kommunen være tjent hjem på få år.

"Kigger vi på projektet, viser vores analyse, at den udgift til elforbrug, vi sparer under projektets levetid ved at effektivisere elforbruget og lagre, når det er dyrt, går cirka lige op med den restværdi, som vi skal betale," siger Marie-Louise Lemgart.

"Det er også derfor, at vi deltager i projektet, når vi kan se, at det ser økonomisk attraktivt ud."

To bygninger skal teste teknologien

Forsøgsbygningerne bliver i Høje-Taastrup Kommune Taastrup Svømmehal og Læringshuset.

I Taastrup Svømmehal er der allerede etablerede solceller, men kommunen skal nu afprøve batterilagring. Læringshuset skal afprøve batterilagring uden solceller. Der er en forventning hos projektlederne om, at der kan etableres solceller på længere sigt, hvis det er muligt.

Projektet forventer at teste to typer batterier: litiumbatterier, som er kompakte og har høj effektivitet, og flowbatterier, som har længere levetid og mindre brandrisiko.

Selvom Wattreserve lige er opstartet, er håbet, at der allerede i år kan ske etablering på de to forsøgsbygninger.

"Vi ved endnu ikke, om det kan lade sig gøre, men vi håber, at vi kan sætte batterierne op senere i år. Så vi har travlt, men vi er optimistiske," siger Marcus Brodersen.

Et andet aspekt i projektet end den grønne omstilling er beredskab. Det er nemlig også et ønske, at batterierne kan fungere som nødanlæg til i nogle kommunale bygninger.

"Nogle steder har man typisk dieselanlæg stående, hvis el- og varmeforsyningen bliver brudt, så spørgsmålet er, om et batteri kan sørge for tilsvarende beredskab i nødsituationer," siger Marie-Louise Lemgart.