Pernille Ingildsen fratræder som administrerende direktør i Odsherred Forsyning efter to år på posten.

Pernille Ingildsen fratræder som administrerende direktør i Odsherred Forsyning efter to år på posten. - Foto: Odsherred Forsyning

Odsherred-sagen

Administrerende direktør stopper i Odsherred Forsyning

Pernille Ingildsen fratræder sin stilling som administrerende direktør i Odsherred Forsyning med udgangen af november.

Udgivet: 28/09/2026

Amalie Dinesen

Redaktør

Del artiklen:

Pernille Ingildsen har valgt at opsige sin stilling som administrerende direktør i Odsherred Forsyning.

Hun fratræder stilling med udgangen af november, men bliver indtil da for at "sikre en god overdragelse".

Det skriver Odsherred Forsyning på sin hjemmeside.

Nu skal der findes en ny direktør, som skal lede selskaberne gennem den igangværende salgsproces.

"Jeg havde håbet at føre forsyningen helt i havn til et nyt og sikkert ejerskab. Men processen har trukket ud, og der er brug for nye, friske folk på broen til den sidste del af rejsen," siger Pernille Ingildsen og fortsætter:

"Jeg har stor respekt for og taknemlighed til de medarbejdere, der hver dag har mødt op og holdt forsyningen kørende under meget vanskelige forhold. De har været fantastiske gennem stormvejret, og det er med meget tungt hjerte, jeg har taget denne beslutning."

Pernille Ingildsen kom til posten for lidt over to år siden, hvor hun har stået i spidsen for selskaberne i Odsherred Forsyning. Samtidig har hun skullet håndtere opgaver i forbindelse med den omtalte fjernvarmesag, der har sendt forsyningsselskabet i rekonstruktion og ud i en salgsproces.

En løsning for selskabet ventes ifølge bestyrelsesformand i Odsherred Varme Lars Therkildsen at ske inden for seks til ni måneder.

"Der står stor respekt om Pernilles arbejde med at bringe forsyningen gennem en overordentlig vanskelig periode. Hun har taget ansvar i en situation, hvor der sjældent var lette løsninger. Der arbejdes pt på flere løsninger, og vi forventer at have en løsning for selskabet indenfor 6-9 måneder," siger han på hjemmesiden.

Driften af vand- og varmeforsyningen fortsætter uændret, skriver Odsherred Forsyning.

Fik du læst?

Energistyrelsen slår fast: Bestyrelsen i Odsherred Forsyning er ulovlig

Sidst opdateret: 29/09/2026 - 10:34

Temaer: Odsherred-sagen

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Forsyning & Klima er en nicheportal om den grønne omstilling i forsyningsselskaber og kommuner. Portalens formål er at sikre aktørerne substantiel information om lovgivning, udviklingstendenser og dilemmaerne i krydsfeltet mellem kommuner, selskaber og myndigheder.

Læs mere om NB-Forsyning her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]