Ulovlig koordinering af priser og bud i energisektoren har ifølge Energinet ført til et tab på cirka 150 millioner kroner.

Det tab vil Energinet nu have dækket, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

I 2023 afgjorde Konkurrencerådet, at selskabet Effekthandel samt 46 kraftvarmeværker og 3 regulérkraftværker havde overtrådt konkurrenceloven ved at have koordineret priser og bud på auktioner.

Ifølge Konkurrencerådet indgik værkerne en aftale med Effekthandel om, at selskabet skulle stå for deres prissætning ved auktioner om el-reserver til Energinet.

Aftalen blev ifølge Konkurrencerådet indgået for at hæve priserne på reservekapacitet.

Konkurrenceankenævnet stadfæstede afgørelsen i 2024, og i 2025 stemplede Sø- og Handelsretten også aftalerne som ulovlige i seks prøvesager.

Overtrædelsen af reglerne fandt ifølge den oprindelige afgørelse sted fra september 2019 til i hvert fald august 2022.

Ifølge Jon Iversen, som er juridisk direktør i Energinet, er det Energinets vurdering, at aftalerne har ført til højere priser på de systemydelser, som det statslige selskab har købt.

"Som statsejet selskab ser vi os forpligtet til at søge vores tab dækket," siger han i pressemeddelelsen.

De 150 millioner kroner, som Energinet mener at have tabt, er en foreløbig vurdering, lyder det. Oven i beløbet kommer renter.

Erstatningskravet er rejst mod Effekthandel og de 49 værker.

De konkurrencebegrænsende aktiviteter er sket inden for markedet for mFRR-ydelser i Vestdanmark.

MFRR bruges til at sikre balancen i elsystemet i perioder med ikke-planlagte udsving i produktion eller forbrug.

De 49 værker har ifølge Konkurrencerådet været en del af en fælles puljeordning, hvor værkerne er blevet betalt, uanset om deres bud vandt eller ej.

Effekthandel fordelte nemlig omsætningen fra auktionerne ud fra værkernes indmeldte kapacitet. Effekthandel fik desuden selv provision af værkernes indtjening.

RITZAU