Vedvarende energi
Se kortet: Her står landets 4.110 landvindmøller
Mere end 4.000 vindmøller er fordelt på tværs af landets kommuner, men forskellene er store. Se fordelingen på kortet i artiklen.
Udgivet: 24/09/2026
De større åbne arealer på den jyske vestkyst og på Lolland-Falster er hjemsted for mange af landets vindmøller på land.
I alt var der per august 2026 opsat 4.110 vindmøller på land med en samlet kapacitet på 4.793 megawatt, MW.
Det viser en oversigt fra Energistyrelsen.
Der er store geografiske forskelle på, hvor meget landvindkapacitet der er opstillet i Danmark. Især en række vestjyske kommuner og Lolland har en stor installeret effekt, mens 20 kommuner ingen vindmøller på land har.
De tre kommuner med den største kapacitet fra landvindmøller Ringkøbing-Skjern, Lolland og Randers kommuner.
Randers skiller sig ud, da kommunen rangeret efter antal vindmøller ligger på en niende plads, men så alligevel placerer sig i toppen, når man ser på den samlede kapacitet.
Nye og større vindmøller kan have en højere kapacitet end ældre og mindre møller. Den udvikling ses også på landsplan. Siden 2020 er antallet af vindmøller på land ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet faldet fra 4.158 til 4.110, mens den samlede kapacitet er steget fra 4.545 MW til 4.793 MW.
Vindmølleloftet er fjernet
I sidste uge besluttede klimaminister Samira Nawa (R) at fjerne det tidligere loft over antallet af vindmøller på land. Formålet er, at det ikke skal stå i vejen for udbygningen af grøn strøm.
Loftet blev indført med Energiaftalen 2018 og betød, at der højst skulle være 1.859 vindmøller på land i 2040.
Men ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet peger Klimastatus- og fremskrivning 2026 på, at der vil være 3.300 vindmøller på land i 2040. Det er 1.450 flere end loftet.
Som led i Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 blev et flertal af Folketingets partier enige om at sikre rammevilkår for en firedobling af elproduktion fra sol og vind i 2030 sammenlignet med 2020.
Men tempoet i udbygningen af sol og vind på land har gjort det vanskeligt at realisere ambitionen.
Og selv om vindmølleloftet nu er fjernet, er der fortsat en række barrierer for udbygningen. Ifølge Green Power Denmark er der konkret fem barrierer, der sænker tempoet på opsætningen af vindmøller på land.
Det kan du læse mere om her:
Sidst opdateret: 24/09/2026 - 11:35
Temaer: Vedvarende energi











































