Solceller i kombination med batterier på kommunale bygninger er ikke kun en løsning for den grønne omstilling. De kan også spille en rolle i det kommunale beredskab.

Det peger udvalgsformænd i Vesthimmerlands og Svendborg kommuner på. Begge kommuner har erfaringer med at kombinere solceller og batterier, hvor økonomien ikke er det eneste hensyn.

"Vi har lavet et batterianlæg med solceller på to af vores plejecentre. Det har ikke været for den økonomiske vinkel, men lige så meget for sikkerheden. Svigter alle vores strømforsyninger, vil vi godt have strøm til vores plejecentre," siger Allan Ritter Andersen (K), formand for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget i Vesthimmerlands Kommune.

Også i Svendborg Kommune spiller både økonomi og beredskab ind i det aktuelle solcelleprojekt på Eriksholm Børnehus.

"Skal man have økonomi i solceller i dag, skal det kombineres med en batteriløsning, som gør, at strømmen kan bruges, når der er høje priser. Det er jo tit, at der bliver produceret mest solenergi, når der er lave elpriser. Så det er dels noget økonomisk, men der er også en beredskabsovervejelse i det," siger Jesper Kiel (EL), formand for Teknik- og Miljøudvalget.

De to kommuner peger altså på, at batterianlæg ikke blot handler om økonomi.

Spørgsmålet er blevet mere aktuelt, efter at nye regler har gjort det lettere for kommunerne at udnytte egne tagflader til solenergi. I den forbindelse skal kommunerne også tage stilling til, om solcelleanlæggene skal kombineres med batterier.

Netop købet af batterier er noget, som professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen advarer kommuner mod blindt at gøre, da et batteri blandt andet har en lang tilbagebetalingstid.

For dyrt som ren businesscase

Økonomien har da også været en del af overvejelserne om batterianlæggene på plejecentrene i Vesthimmerlands Kommune, men her har hensynet til beredskabet vejet tungere.

"Det handler selvfølgelig også lidt om økonomi, men vi er også enige om, at vi skal have et beredskab, som fungerer de her steder," siger Allan Ritter Andersen og tilføjer:

"Men regner du helt kold business på det her, så er det endnu for dyr en løsning."

Det er ikke planen, at batterianlæg skal udbredes til alle kommunens tage, men Vesthimmerlands Kommune skal som andre kommuner undersøge muligheden for at opsætte solcelleanlæg på tagene.

Men selv uden batterier kan økonomien sætte en grænse for, hvor hurtigt kommunerne kan udnytte de nye muligheder for solceller.

Rammer hovedet mod anlægsloftet

I Svendborg Kommune har man netop taget et solcelleanlæg i brug, som skal producere 28.600 kWh strøm om året til Eriksholm Børnehus på Thurø.

Det er et af fire solcelleanlæg i et pilotprojekt med solcelleanlæg på Svendborg Kommunes bygninger.

Projekterne skal føres ud i virkeligheden i år, samtidig med at der bliver kigget på, hvor mange af kommunens andre bygninger, der kan bære et anlæg. Den kommunale økonomi er dog en væsentlig udfordring.

"Hvis vi virkelig skal rykke på alle bygninger, rammer vi i den grad hovedet mod anlægsloftet," siger Jesper Kiel.

"Nogle steder har vi måske et tag, der har en rest levetid på ti år. Det er måske ikke så fordelagtigt at sætte et anlæg på det tag, eller så skal man i hvert fald gøre noget ved taget ved samme lejlighed. I det tilfælde vil vi virkelig komme i problemer med det kommunale anlægsloft," uddyber han.

Anlægsloftet i Svendborg Kommune er ikke et enestående tilfælde, mener Jesper Kiel. Han ser, at økonomi kan blive en begrænsning for flere kommuners ambition om solceller på tage.

"I de tilfælde hvor kommuner selv skal sætte solcelleanlæg op, bliver det blandet ind i anlægsloftet. Så skal vi virkelig rykke på det, skal vi have friere rammer på den front," siger han.