Hvad skal der ske efter lukningen af Cheminova? By-, land- og transportminister Signe Munk (SF) og økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) besøgte tidligere i september Cheminova sammen med borgmester i Lemvig Kommune, Jens Lønberg (K), for at diskutere netop det spørgsmål.

Hvad skal der ske efter lukningen af Cheminova? By-, land- og transportminister Signe Munk (SF) og økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) besøgte tidligere i september Cheminova sammen med borgmester i Lemvig Kommune, Jens Lønberg (K), for at diskutere netop det spørgsmål. - Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Energi

Borgmesters ambition om et "Green Silicon Valley" vanskeliggøres af planloven

Efter lukningen af det gamle Cheminova har borgmester Jens Lønberg (K) fået en drøm om at gøre Lemvig til "Green Silicon Valley". Der er bare én forhindring: Planloven.

Udgivet: 15/09/2026

Jeppe Sahlholdt Christensen

Journalist

Del artiklen:

Lukningen af Cheminova er en lokal tragedie for Lemvig Kommune.

Snart vil de hvide røgfaner fra skorstenene ophøre, portene vil blive lukket, lugten af kviksølv vil forsvinde og 400-500 ansatte vil skulle finde et nyt arbejde.

Borgmester i Lemvig Kommune, Jens Lønberg (K), drømmer om, at Cheminovas nu fyrede ansatte kan blive i kommunen.

At Lemvig kan blive et "Green Silicon Valley", hvor man udnytter de store mængder grøn strøm i området til at udvikle nye grønne virksomheder og teknologier, som for eksempel Power-to-X.

Med lukningen af Cheminova har Harboøre Tange ifølge borgmesteren mistet hjørnestenen i sin identitet.

Effektiviseringen af fiskeri og landbrug har allerede betydet, at den traditionelle produktion i det nordvestlige Jylland skaber færre og færre arbejdspladser.

Derfor skal Lemvig Kommune ifølge borgmesteren hugge sig ud af den vugge, kommunen i mange år har ligget i.

"Vi skal have sat gang i en udvikling med jobs fra ham, der fejer gulvet, til topdirektøren. Vi kæmper for ikke at affolke kommunen," siger Jens Lønberg til NB-Forsyning & Klima.

Der er bare én forhindring: Planloven.

"Vi har levet af Cheminova, vores slagteri og vores fiskeri. Jeg er overbevist om, at Skovgaard Energy, som laver Power-to-X, kan blive Lemvigs nye Cheminova, men det kræver, at vi får dispensation fra planloven til at udvikle," tilføjer han.

Størstedelen af arealerne i Lemvig Kommune er landbrugsjord.

Nu frigiver kommunen landbrugsjord i forbindelse med den grønne trepart, og netop derfor vil borgmesteren tage et livtag med planloven, så kommunen kan få nogle mere agile rammer.

"Så vi kan få lov til at tjene vores egne penge, så vi ikke er afhængige af særtilskud og udligning," siger han.

Hvis Lemvig Kommune skal tjene sine egne penge, gøre sig fri af særtilskud og udligning, så kræver det, ifølge borgmesteren, at Christiansborg giver lempelser i planloven, så kommunen kan udnytte de kæmpe arealer med landbrugsjord, som den grønne trepart i disse år frigiver.

Fakta

Hvad er planloven?

I et kommunalt perspektiv er planloven et af kommunernes vigtigste værktøjer til at styre, hvordan arealer, byer, natur og infrastruktur udvikler sig.

Loven trådte i kraft den 1. januar 1992.

Loven fordeler ansvaret i et hierarki, hvor staten udstikker de overordnede rammer, mens kommunerne har den konkrete og udøvende magt til at omsætte visioner til virkelighed.

“Planloven hjælper til, at man ikke må lave en fyrværkerifabrik midt i et boligkvarter. Planloven har nogle gode intentioner, som hjælper Danmark fremad. Men herude affolker den os,” siger borgmester i Lemvig Kommune, Jens Lønberg (K).

"Giv os for pokker lov"

Lemvig Kommune er danmarksmestre i at producere grøn energi per indbygger. Det synes Jens Lønberg skal afspejle sig i de virksomheder og fabrikker, som slår sig ned i Lemvig.

Det vil en lempelse af planloven ifølge borgmesteren hjælpe på.

"Hvis det ikke generer nogen, så giv os for pokker lov til at lave de ændringer, så vi kan få de grønne virksomheder, som regeringen selv efterspørger. Vi vil kunne sige ja til udvidelse og ja til virksomheder, som vil etablere sig i symbiose med grønne virksomheder. Vi vil kunne sige ja, der hvor den innovative kraft dukker op," siger Jens Lønberg.

Han giver et "klokkeklart" eksempel på, hvad en ændring af planloven vil betyde for kommunen.

"Vi har Skovgaard Energy, som producerer brint ved at spalte vand, og ved at spalte vand får man varme og ilt som restprodukt. Samtidig har vi en varmtvandsrejefabrik med minimum 80 ansatte, som gerne vil ligge op ad deres Power-to-X fabrik og producere varmtvandsrejer. Men det må de ikke på grund af planloven. Vi har arbejdet med det i næsten tre år, og vi har ikke fået lov til det endnu," siger borgmesteren.

En ny fabrik med 80 ansatte er ifølge Jens Lønberg det, der får gang i fritidsaktiviteterne, holder skolen kørende og får butikkerne til at holde åbent.

"Det er i mine øjne tudetosset, at vi ikke får lov, fordi det er jo det, resten af Danmark gerne vil. Vi vil gerne have noget produktion, men kan ikke få lov. Alle kan jo se, hvor dumt det er, at vi ikke får lov til at få den her rejefabrik op at stå," siger han.

"Planloven bremser vigtig udvikling"

Steffen Damsgaard, formand i Landdistrikternes Fællesråd, er enig med Jens Lønberg i, at Christiansborg bør løsne op for planloven, så særligt land- og yderkommunerne i højere grad kan placere erhverv der, hvor det giver mening.

"Planloven bremser rigtig meget relevant og vigtig udvikling, som faktisk giver rigtig god mening," siger han til NB-Forsyning & Klima.

Det er ifølge Steffen Damsgaard et hårdt slag for Lemvig Kommune, at man med lukningen af Cheminova mister op mod 500 arbejdspladser.

"Samtidig har de i snart tre år kæmpet for at få lov til at give tilladelse til en varmtvandsrejeproduktion med 80 arbejdspladser. Ovenikøbet i en energisymbiose med et Power-to-X-anlæg. Man bør klart åbne op for, at virksomheder kan lokalisere sig i umiddelbar nærhed af energianlæggene," siger han.

Jens Lønberg er overbevist om, at får kommunen først én virksomhed, så vil det skabe nogle synergier og fællesskaber, som tiltrækker flere virksomheder.

"Vi er en attraktiv kommune, hvor der produceres masser af strøm. Den strøm kan vi tage direkte og udnytte i en produktion i stedet for at belaste vores i forvejen overfyldte elnet," siger han.

Borgmesteren håber, at de grønne virksomheder kan finde nogle løsninger, som giver en natur og et samfund tilbage til vores børn, som er bedre, end det vi modtog.

"Det er sådan lidt idyllisk, det ved jeg godt, men jeg mener det helt ind i knoglerne, at nu har vi lige pludselig en chance, som vi aldrig har haft før. Velfærden og velstanden er altid der, hvor energien er. Kig bare mod USA, da de fandt olie, og mod Mellemøsten, som bare var en sandkasse, men nu har en blomstrende industri. For slet ikke at tale om Norge! Nu ser vi ind i en fremtid, hvor sol og vind bliver den billigste energiform i verden. Og vi ligger lige midt i det," siger han.

Fik du læst?

Ni nye energiparker skal bane vej for mere grøn strøm

Sidst opdateret: 15/09/2026 - 12:04

Temaer: Energi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Forsyning & Klima er en nicheportal om den grønne omstilling i forsyningsselskaber og kommuner. Portalens formål er at sikre aktørerne substantiel information om lovgivning, udviklingstendenser og dilemmaerne i krydsfeltet mellem kommuner, selskaber og myndigheder.

Læs mere om NB-Forsyning her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]