Det er ikke manglende vilje, der har holdt de kommunalt ejede affaldsenergiselskaber tilbage fra at søge statens netop afsluttede CCS-udbud.

Nogle projekter blev ikke videreført til endelige bud, mens andre ikke kunne gå videre under særlige ejer-, finansierings- eller partnerskabsmodeller.

"Det afspejler, at udbuddet samlet set ikke gav en tilstrækkeligt realiserbar model for kommunalt ejede affaldsenergiselskaber. Under de givne vilkår ville projekterne indebære en betydelig økonomisk risiko for selskaber, hvor risikoen i sidste ende kan ramme varmekunder, kommunale ejere og skatteydere. Det er vanskeligt at forene med det ansvar, der følger af en kommunal ejerstruktur."

Sådan lyder det i en fælles indspil til en evaluering af CCS-udbuddet fra Fjernvarme Fyn, Kredsløb, Arc, Argo, Affaldsplus, Energnist og Dansk Fjernvarme.

Den er delt med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Energistyrelsen og ordførerne på området.

Indspillet kommer efter, at Energistyrelsen tirsdag kunne meddele, at der var indgået en kontrakt med Aalborg Portland, som ene vinder af statens CCS-pulje på 28,7 milliarder kroner.

Udbudsdesign skal evalueres

Men der er masser af potentiale at hente fra de kommunalt ejede affaldsenergiselskaber, der i mange år har arbejdet med teknologien - og som har projekter klar.

Selskaberne påpeger, at det centrale problem har været udbuddets samlede risikoprofil, hvor en stor del af værdikæderisikoen lå hos selskabet, der skulle fange CO2'en.

"Bodsniveauer, bodsstruktur og ansvarsplacering bør justeres, så fangstaktøren ikke bærer den fulde økonomiske konsekvens af forhold uden for egen kontrol," lyder det i et af de fem punkter for evalueringen.

Det er derfor en direkte opfordring fra selskaberne, at de relevante parter fokuserer på det konkrete udbudsdesign i evalueringen, og på hvorfor det ikke bidrog til en realisering. Ligesom det er et ønske, at et fremtidigt udbud skal sammensættes, så flere projekter kan realiseres.

"Evalueringen bør belyse om der findes andre støtte- eller reguleringsmodeller, som kan bidrage til at udbrede CCS i Danmark, herunder hvilke alternative modeller der kan godkendes efter EU’s statsstøtteregler. Det afgørende bliver, om støtteregimet faktisk kan bringe projekter fra modning til investeringsbeslutning og i drift," lyder det.