Sagen om den fejlslagne fjernvarmeudrulning i Odsherred Forsyning ventes at koste Odsherred Kommune millioner af kroner.

Derfor er det en kærkommen omstændighed, at netop den nordvestsjællandske kommune er en af de kommuner, der opnår den største gevinst på det kaotiske grundskyldsforløb. Med økonomiaftalen har regeringen og KL vedtaget en kompensationsordning, der sikrer provenuet i de kommuner, som stod til at tabe på de nye vurderinger.

Odsherred Kommune var efter Gribskov den kommune, som fik den største fordel af de skæve skøn, og da man med økonomiaftalen for 2026 ikke modregner grundskyldsindtægter, står Odsherred til at få en gevinst på 100 millioner kroner om året indtil 2028.

Det luner i lyset af den regning, som varmesagen fører med sig, forklarer kommunaldirektør Claus Steen Madsen.

"Kommunen er i en ekstraordinær økonomisk situation i de kommende mange år. Kommunen skal de næste 45 år afsætte midler til dette, der ellers kunne være anvendt til service til borgerne. De to sager er jo uafhængige, men det er selvfølgelig lettere at håndtere med et højere indtægtsniveau," siger Claus Steen Madsen til NB-Økonomi.

Hvor stort et tab kommunen og Nordea - de to store kreditorer til Odsherred Varme - ender med at stå med, kan blive afklaret på rekonstruktionsmødet, der er kalendersat til den 1. juli.

I en stævning af Odsherred Varmes tidligere direktion og bestyrelse fremgår det, at det er kommunens foreløbige vurdering, at kommunens endelige tab på varmesagen kan overstige 300 millioner kroner. Derudover har kommunen disse år store udgifter til advokater og rådgivere i tilknytning til forsyningsskandalen.

Tilfældigheder i spil

Forklaringen på udsvingene i grundskylden er, at de nye grundskyldspromiller i 2023 skulle have været fastsat sådan, at de enkelte kommuner fik præcis samme provenu med de nye ejendomsvurderinger som med de gamle. Men det gik helt galt, fordi Folketinget vedtog loven på et tidspunkt, hvor de nye grundskyldspromiller var baseret på meget usikre skøn for de kommende vurderinger.

Dermed betød tilfældigheder, at nogle kommuner som eksempelvis Faaborg-Midtfyn fik en alt for lav grundskyldspromille, mens andre kommuner som eksempelvis Odsherred og Gribskov fik en alt for høj grundskyldspromille.

En del af provenuet har Odsherred Kommune de senere år brugt på at forøge kassebeholdningen, men Odsherred er fortsat blandt de kommuner med den laveste likviditet - blandt andet på grund af en relativt høj, eksisterende gæld, påpeger kommunaldirektøren.

Den nye ordning forventes at skabe ro om budgetlægningen de kommende år.

"Det giver forudsigelighed i forhold til budgettet, og dermed langt bedre mulighed for at prioritere midlerne til både service eller anlæg. Udsvingene i Skatteministeriets skøn har været meget vanskelige at håndtere ind i budgetprocessen på ordentlig vis. denne del," siger Claus Steen Madsen.

Samlet set får kommunerne godt fem milliarder kroner i ekstra finansiering fra 2024 og til og med 2028 som følge af grundskyldsaffæren, skriver NB-Økonomi.