Når computerne på storrumskontorerne summer, og der bliver streamet løs hjemme i sofaen, bliver data sendt til servere, som bruger strøm og afgiver spildevarme. Det spild kan udnyttes, hvis el- og fjernvarmenettet tillader det. En optimal måde at genbruge energi, der ellers blot vil sive ud i luften.

I Viborg Kommune er sådan et projekt i gang. Forsyningsselskabet Viborg Varme gør klar til at udnytte overskudsvarme fra Apples datacenter og Energinet. I løbet af det næste halvandet år skal der etableres varmepumper og en transmissionsledning ind til byen, inden viborgenserne kan høste gevinsten af samarbejdet på varmeregningen.

"Vi har to overskudsvarmeleverandører samme sted, hvilket jo er perfekt. Vi forventer, at det skal udvides hen over tid. Det, der var vigtigt for os, var at få tilstrækkelig med overskudsvarme, så vi kunne få taget hul på det," siger varmeselskabets direktør, Morten Abildgaard.

I første fase af projektet, som ventes at være i starten af 2027, er forventningen, at fjernvarmeforbrugere i Viborg kan spare 1000-1500 kroner om året, mens det er forventningen, at besparelsen vil nå 3000-4500 kroner om året - alt afhængig af elpriserne - når den fulde effekt er indfaset. Viborg Varme har allerede nogle "fornuftige fjernvarmepriser", mener Morten Abildgaard, hvorfor det bliver "super attraktivt", når projektet bliver gennemført.

Da Viborg Varme begyndte at arbejde med udnyttelse af overskudsvarme fra Apples datacenter, tilbød Energinet, at varmeselskabet også kunne udnytte overskudsvarmen fra deres transformere. Datacenteret og Energinets transformere bliver kølet med udeluft, men ved at overgå til køling med vand, bliver det muligt at anvende overskudsvarmen i fjernvarmesystemet som energikilde.

Store projekter kræver tid

Et samarbejde af den kaliber, som Viborg Varme er en del af, kan være inspiration til andre varmeselskaber. Det er dog ikke noget, som man bare skal kaste sig hovedkulds ud i, mener Morten Abildgaard.

"Man skal passe på med bare hoppe på noget, fordi det er en given dagsorden. Man skal kigge på, om det giver mening at udvide et fjernvarmenet eller etablere et. Ligesom man jo skal finde det billigste og grønneste, som man kan stå på."

Det handler ifølge direktøren om, at man som selskab skal være konkurrencedygtig og kan opfylde den forventning, som forbrugerne har til, at selskaberne vælger den korrekte løsning i forhold til grøn omstilling. Morten Abildgaard kommer i den forbindelse med en opfordring til forbrugerne om at have "lidt tålmodighed".

"Det, der godt kan være lidt frustrerende, når man kigger på forsyningsvirksomheder som vores, er, at ting tager så lang tid," siger han og uddyber:

"I Viborg har vi et investeringsbudget på over en milliard over de næste otte år. Det er jo ikke bare at kaste penge ud af vinduet, for det handler om at gøre tingene rigtigt og have respekt for, at tingene skal fungere i over 30 år."

Afskaffelse af prisloft gør det muligt

Viborg Varme har omkring 12.500 tilslutningspunkter, som forsyner cirka 22.000 husstande med fjernvarme. I Viborg by bliver der arbejdet på gaskonvertering, hvor planen er at konvertere et sted mellem 250 og 360 husstande om året i de næste otte til ti år. Det vil give endnu flere borgere, som kan nyde godt af samarbejdet.

Projektet i Viborg havde ellers stået stille i et par år, fordi det såkaldte prisloft spændte ben for, at selskaber kunne udnytte overskudsvarmen. Men efter opråb fra branchen har regeringen sammen med en række aftalepartier besluttet at fjerne prisloftet fra den 1. juli.

Frem til i år har overskudsvarme ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet udgjort cirka fire procent af landets fjernvarmeproduktion. Ønsket fra politisk hold er, at det skal være "langt mere i fremtiden", lød det i en pressemeddelelse i januar.

"Vi fjerner nu en konkret barriere og giver friere rammer, så overskudsvarme kan udvikle sig. Til gengæld har fjernvarmeselskaberne så et større et ansvar for, at projekter med virksomheder om overskudsvarme er økonomisk forsvarlige og til gavn for forbrugerne," sagde klima-, energi- og forsyningsministeren, Lars Aagaard (M).