Ewii vil fra 2038 ikke længere købe varme, der produceres ved at afbrænde træ. Det budskab har energikoncernens direktør, Lars Bonderup Bjørn, udbasuneret flere gange - senest i en LinkedIn-delt båltale til sankthans.

Slutdatoen, som Ewii gerne ser fremrykket, er et klart signal til Ørsted og transmissionsselskabet Tvis om, at træflis fra Skærbækværket ikke indgår i de langsigtede planer for koncernens varmeselskab, Trefor Varme. Inden 2038 falder den næststørste leverandør af varme i Trekantområdet sandsynligvis også fra; Energnists snart udtjente affaldsforbrændingsanlæg i Kolding.

Så der skal findes erstatninger. Hvor varmen til fjernvarmerørene på den lange bane skal komme fra, har Ewii hyret Kim Behnke til at kaste lys over. Den tidligere vicedirektør i Dansk Fjernvarme er ansat som chefkonsulent inden for systemplanlægning - "til at få de store regnestykker til at gå op", som han selv udtrykker det.

Han peger på, at Trefor kan hente inspiration i Aarhus, hvor fjernvarmeselskabet (i dag Kredsløb) for nogle år siden gjorde det klart for Ørsted, at træpiller fra Studstrupværket ville blive droppet som varmekilde, når aftalen udløber i 2030.

"Det bliver vores helt store fordel, at andre er begyndt at træde stierne foran os - specielt Kredsløb i Aarhus," siger Kim Behnke til NB-Forsyning & Klima.

I Aarhus bliver geotermi en central del af løsningen, men varme fra undergrunden kan Trefor ikke udnytte i trekantområdet på grund af geologien.

"Men vi har nogle andre muligheder," fortæller Kim Behnke.

En af overskrifterne for den strategiske energiplanlægning er, at mere varme skal produceres tæt på forbrugerne. Små og store punktkilder samt store varmepumper og elkedler skal fases ind, når biomassen skal ud.

"Fra at have en pyramide, hvor vi hælder mest muligt varme ind i toppen, skal vi til at samle meget varme op ude lokalt. Man kan kalde det 'byens egen varme'," siger Kim Behnke.

To ud af tre leverandører kan falde fra

Dermed lægger Trefor også op til, at mindre varme skal fødes ind i transmissionsnettet, som drives af Tvis, der ejes af Middelfart, Fredericia, Kolding og Vejle kommuner. I dag udgøres godt halvdelen af varmen i transmissionsnettet af træflis fra Skærbækværket. 18 procent kommer fra Energnists affaldsanlæg i Kolding, mens overskudsvarme fra raffinaderiet i Fredericia er den tredje store leverandør.

Transmissionsselskabet Tvis forsyner ni fjernvarmeselskaber, heriblandt Trefor, med fjernvarme. På kortet ses de tre største producenter; Skærbækværket ud til Lillebælt, Energnist i Kolding og raffinaderiet i Fredericia.

Foto: Tvis

Ifølge Kim Behnke bliver affaldsforbrændingsanlægget det første, der skal erstattes, da Energnist i 2029 ventes at afkoble den første ovn i Kolding i 2029.

"Der starter udfordringen for os med at få nye leveringskilder," siger han.

Den kommende tid skal Kim Behnke og kollegerne mødes med virksomheder for at få et bedre overblik over potentialet fra overskudsvarme. Rockwool i Vamdrup forsyner i forvejen den sydlige del af fjernvarmenettet med varme, og i samme sektor er Isover langt fremme med et projekt. I industriområdet i Vejle findes mange køleanlæg, der også kan levere overskudsvarme.

"Mange af de steder vil varmen være ved en temperatur, som betyder, at der skal en varmepumpe på for at løfte op til fjernvarme-temperaturen. Så det vil også være en del af den elektrificering, der kommer til at ske," forklarer Kim Behnke.

Også mindre punktkilder som supermarkeder kan få en plads i fremtidens fjernvarmeforsyning. Et supermarkeds køleanlæg kan levere 70 grader varmt vand og levere varme til 25 husstande.

"Og så kan man sige, at det er jo ingenting. Men det geniale ved det er, at varmen bliver produceret der, hvor den også skal bruges, eller lige ved siden af. Derfor bliver tabet også reduceret betragtet, når produktion og forbrug kommer så tæt på hinanden. Så vi skal vi rundt og have fat i alt, hvad vi kan finde af virksomheder."

Kim Behnke fremhæver, at det er afgørende, at politikerne har fjernet afgiften på overskudsvarme og tidligere på året afskaffede prisloftet, der har forhindret mange fjernvarmeselskaber i at høste overskudsvarme.

"Vi forventer, at vi på rundturen vil blive mødt af større interesse og velvilje fra virksomhederne, fordi de politiske rammer er kommet på plads".

Havvandet i Lillebælt

Når/hvis Skærbækværkets store produktion skal erstattes, er en af de muligheder, der byder sig, en stor havvandsvarmepumpe, fortæller Kim Behnke.

"Vi har ingen geotermi, men har til gengæld Lillebælt - med en meget stor vandgennemstrømning og stor vanddybde."

I Trekantområdet kan man lægge sig i ly af af kolleger, der er tidligere ude med teknologien. Din Forsyning i Esbjerg er ved at gøre klar til fyringssæsonen 2025/26 med en havvandsvarmepumpe, der kan producere 70 MW varme. Og længere nordpå opfører Aalborg Forsyning en varmepumpe i Limfjorden med en termisk effekt på 100 MW, der kommer til at levere omkring en tredjedel af den varme, som Aalborg Forsyning producerer på en varmesæson.

En tilsvarende havvandsvarmepumpe ville få en ideel placering på grunden, hvor Skærbækværket ligger.

"Grunden ved Skærbækværket ligger helt perfekt med højspænding og placering ud til sejlrenden," siger Kim Behnke om en varmepumpe, der vil hente syv grader varmt vand op fra Lillebælts dyb og hæve temperaturen til fjernvarmetemperatur.

"Det er en af de ting, vi kigger på sammen med Tvis. Da transmissionsanlægget blev bygget, skete det ud fra, at den største varmeleverandør er Skærbækværket. Og det er en gave, at transmissionsnettet findes allerede."

Byggeriet af et power-to-X-anlæg er en anden kandidat til grunden. Overskudsvarme herfra vil kunne blive en vigtig brik i fremtidens varmeforsyning. Ørsted, der tidligere lancerede store PtX-ambitioner, men har droslet ned, kan blive en vigtig samarbejdspartner, pointerer Kim Behnke.

"Det er jo hele den proces, der har været i Aarhus. Dér endte det med, at Ørsted slet ikke fik en rolle."

En havvandsvarmepumpe på for eksempel 100 MW vil køre over 6.000 timer om året og fungere som grundlast. På de koldere dage kan elkedlerne tændes og sikre varmeleveringen, og på den måde vil det i samspil med udnyttelse af overskudsvarme blive muligt at undvære det langt større kraftvarmeværk.

"Nok kan Skærbækværket levere 400 megawatt, men det gør det ikke hele året. Varmepumpen kan levere den samme energi, fordi den får mange flere driftstimer," forklarer Kim Behnke og opsummerer strategien, som den tegner sig på et tidligt stadium:

"Vi går fra nogle store, meget effektive enheder, til at vi skal samle varmen sammen flere steder - og det fylder meget mere."

Meget af produktionen kan fremover komme til at foregå i distributionsnettet og kan føres uden om transmissionsnettet. Det vil få betydning for Tvis' forretning, og de grundlæggende ændringer, som Ewii lægger op til, kræver således, at kommunerne bakker op.

"Det kalder på en helt ny måde at lave kontrakterne på. Men det kræver jo en forhandling," siger Kim Behnke.

Kim Behnke har en fortid som folketingspolitiker gennem 14 år - primært for Fremskridtspartiet, som han forlod, da folketingsgruppen gik i opløsning i 1999. Sidenhen har han haft ledende stillinger i Energinet og Dansk Fjernvarme. I april tiltrådte han som chefkonsulent i Ewii.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Synspunkt deler vandene

Vi elsker vort land. Men vi brænder det af. Sådan lyder et af citaterne i Ewiis kampagne mod træflisafbrænding. Men biomasse har status som et CO2-neutralt brændsel, og der investeres fortsat i nye træfliskedler - Ringkøbing Fjernvarmes erstatning for naturgas er et aktuelt eksempel.

Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i Ewii, satte sidste efterår gang i en energidebat om brugen af biomasse fra skove til produktion af varme.

Foto: Ewii

Hvorvidt biomasse reelt er en CO2-neutral, bæredygtig energikilde, deler vandene i energisektoren. Lars Bonderup Bjørn kaldte det i 2024 for "statistisk fifleri" at opfatte afbrænding af træ, og beslutningen i Ewiis bestyrelse satte gang i en hidsig debat i Trekantområdet.

Triangle Energy Alliance, der arbejder for at gøre landsdelen til et centrum for power-to-X-anlæg, argumenterer for, at biogent kulstof bliver en mangelvare i fremtiden, og at biomassefyrede kraftværker bør få en nøglerolle, eftersom der er brug for at koncentrere kulstoffet, så det kan anvendes til produktion af grønne brændsler, der kan gøre industrien uafhængig af fossile energiformer. Netop Skærbækværket dannede i maj ramme om konferencen Kulstof2025, som den lokale energialliance var med til arrangere.

I sidste ende får byrådspolitikerne afgørende betydning for, om det strategiske planlægningsarbejde, som Ewii har sat i gang, kan realiseres. Nye elbaserede energianlæg skal kunne matche omkostningerne til Skærbækværket, som fastsætter den substitutionspris, der er med til at beskytte forbrugerne.

"Når kommunerne skal godkende vores projekter, skal de se, at selskabsøkonomien, samfundsøkonomien og forbrugerøkonomien hænger sammen. Kunderne skal forvente, at priserne bliver uændrede," siger Kim Behnke.

Erhvervslivets interesser og visionerne om produktion af grønne brændsler er også brikker i den større sammenhæng, der kendetegner sektorkoblingen og fremtidens stadig mere komplekse energisystem. Ewii er bundet af en varmeleveringskontrakt, der løber 12 år endnu.

NB-Forsyning & Klima: Er der udsigt til, at man kan frigøre sig fra biomassen tidligere end 2038?

"Det kommer lidt an på, hvad Ørsted har tænkt sig," siger Kim Behnke, der sidder i bestyrelsen i Lystrup Fjernvarme ved Aarhus og derfra har oplevet et lignende forløb.

Ni fjernvarmeselskaber er tilknyttet transmissionsnettet i trekantsområdet mod otte selskaber i Aarhus.

"Vi har en model at læne os op ad, for det er lykkedes et andet sted tidligere," siger han.

Ørsted ønsker at etablere CO2-fangst på Skærbækværket og er blandt de ti ansøgere til statens CCS-pulje, der skal fordeles næste år med et samlet støttebeløb på næsten 29 milliarder kroner.