Salg af klimakreditter ventes at blive afgørende for, hvilke af de ti prækvalificerede virksomheder der udvælges til at modtage statsstøtte i det store CO2-fangstudbud.

Vestforbrænding og CIP, der samarbejder om at fange CO2 på forbrændingen i Glostrup, har lavet en aftale med Microsoft om køb af klimakreditter til 2,95 millioner ton CO2, som tech-virksomheden kan trække fra i dets eget klimaregnskab. Flere konkurrenter på andre affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeværker har lavet partnerskabsaftaler af kommerciel og teknisk karakter.

ARC har allieret sig med E.ON, mens Andritz er valgt som partner for både Kredsløb i Aarhus og Argo i Roskilde.

Senest meddelte Hofor i sidste uge, at amerikanske Elimini som ny udviklingspartner skal hjælpe det københavnske forsyningsselskab med at udvikle CCS-projektet og sælge CO2-kreditter. Gorm Elikofer, Hofors direktør for Energi, kalder i en pressemeddelelse aftalen for "et afgørende skridt i realiseringen af Københavns målsætning om at blive klimapositiv":

"Ved at samarbejde med Elimini om CO2-fangst på Amagerværket skaber vi et teknisk og kommercielt fundament, der vil bidrage til at fremme udbredelsen af CCS-teknologier, som gavner både vores by og energiomstillingen som helhed," siger Gorm Elikofer.

Aalborg Portland med fordel

Cementproducenten Aalborg Portland er eneste traditionelle industrivirksomhed i feltet, der ellers udgøres af ni kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg. Tænketanken Concito har efter udvælgelsen af de ti virksomheder prøvet at vurdere deres muligheder for at opnå en andel af de 29 milliarder kroner.

Hovedkonklusionen i notatet er, at effekten af udbuddet er behæftet med stor usikkerhed - blandt andet på grund af det uigennemsigtige marked for klimakreditter. Concito har lavet to scenarier med forskellige antagelser om omkostningerne, og i begge tilfælde opnår Aalborg Portland statsstøtte, mens ét-tre affaldsforbrændingsanlæg løber med resten af pengene. I det omkostningstunge scenario vil målet om at indfange 2,3 millioner ton CO2 om året ikke blive nået, da udbuddet kun vil levere 1,8 millioner ton.

CO2-fangst på cementproduktion anslås at give de største CO2-reduktioner for pengene.

Foto: Concito, 30. juni 2025

Concitos vurdering tager udgangspunkt i anlæggenes størrelse og årlige driftstid. For biomassekraftværker som Hofors i København og Ørsteds i Fredericia er det ifølge Concito en ulempe, at de bruges mindre i sommerhalvåret.

"Fangstanlæg på store punktkilder er i udgangspunktet billigere end små punktkilder, og CCS-værdikæder, der udnytter deres fulde kapacitet året rundt, er billigere end, hvis de er sæsonafhængige, som fx kraftvarmeanlæg der primært er i fuld drift i vinterhalvåret," skriver Concito.

Aalborg Portland er den største punktkilde blandt ansøgerne og har derfor en fordel. Cementvirksomheden vil med CO2-fangst af udledning fra fossile kilder - ligesom affaldsforbrændingerne - slippe for at betale CO2-kvoter til det europæiske kvotesystem, hvilket vil være en konkurrencefordel, som udlederne af biogent CO2 ikke kan opnå.

Fangst og lagring af biogent CO2 resulterer omvendt i negative udledninger, som gør det muligt at sælge CO2-kreditter, som Concito på baggrund af dialog med markedet forventer kan blive afgørende for, hvem der vinder udbuddet.

Gå uden om biomasse

Concito, der generelt har et kritisk syn på biomasse som en CO2-neutral energikilde, opfordrer købere af klimakreditter til at se bort fra biomassekraftværkerne, som Hofor, Ørsted og til dels Kredsløb søger statsstøtte til.

"For det første bør købere gå efter at sikre mest muligt CO2-lagring ved at købe kreditter fra anlæg, hvor CCS er billigst. For det andet bør købere ligeledes overveje at købe kreditter fra anlæg, der ikke har udsigt til billigere alternativer og elektrificering, hvilket i CCS-udbuddet omfatter cementproduktion og affaldsforbrændingsanlæg. Hvis købere foretrækker kreditter fra biomassekraftvarmeanlæg, kan det skævvride konkurrencen og føre til, at punktkilder med højere omkostninger bliver mere attraktive end de billigere," skriver tænketanken i notatet og uddyber, at CCS risikerer at forlænge brugen af træflis og anden biomasse i varmeproduktionen.

"Fordelen ved at købe fra cement og affald er desuden, at klimakreditterne ikke fastlåser produktion på især træbiomassekraftvarme, der uden investeringer i CCS ser ind i faldende driftstid, som følge af elektrificeringen af varmeproduktionen."

Syv ud af de prækvalificerede ansøgere til statens 29 milliarder kroner, der udbetales over 15 år, er kommunalt ejede affaldsforbrændingsselskaber, og fra Brancheforeningen Cirkulær lyder samme budskab:

"Det vil være kritisk, hvis yderligere statsstøtte forstærker lock-in-effekten på biomasse, især afbrænding af fast biomasse som træflis og -piller," skriver direktør Jens Bomann Christensen i et debatindlæg bragt i Altinget.

"I debatten fremhæver nogle aktører, at de danske skove er i vækst – der bliver mere af dem, og at der er politiske målsætninger om at øge andelen af skov på det danske areal. Det er godt og rigtigt, men også at forskyde debatten en anelse. Faktum er, at 66 procent af den faste biomasse importeres," uddyber Cirkulærs direktør.

De ti prækvalificerede selskaber, deres samarbejdspartnere og omfanget af CO2-reduktion gennem CO2-fangstprojektet.

Foto: Concito

Transport og lagring

Udgifterne til transport og lagring af er også en vigtig komponent i regnestykket, og landbaseret lagring kan gøre omkostningerne lavere end udskibning, men ifølge Concitos research vil ingen af virksomhederne kunne nå at træffe en investeringsbeslutning om CO2-lagre på land inden sidste frist for at aflevere bindende tilbud i CCS-udbuddet i december 2025.

Elimini skal fungere som udviklingspartner i det første stadie af Hofors projekt frem mod udbuddet. Efter en evaluering af projektet vil parterne undersøge mulighederne for eventuelt at indgå en joint venture, oplyser Hofor.

NB-Forsyning & Klima har inviteret Hofor til at kommentere kritikken af CO2-fangst på biomassekraftværker, men selskabet er ikke vendt tilbage inden deadline. I Hofors egen omtale af CCS-projektet lægges der vægt på, at blok 4 på Amagerværket er hovedstadens nyeste kraftværksblok, og at det er "oplagt at indfange så meget CO₂ som muligt på netop dén blok, der har den længste tekniske levetid".