I starten af juli fejrede Vestforbrænding, at Microsoft går med som partner med i CO2-fangstprojektet Gaia. Tech-giganten er parat til at investere i klimakreditter - climate removal units (CRU) - fra affaldsenergianlægget og vil betale for at fjerne op til 2,95 millioner ton CO2.

Vestforbrændings direktør, Steen Neuchs Vedel, beskriver i en pressemeddelelse aftalen med Microsoft som "en definerende milepæl for Gaia-projektet", der også har deltagelse af CIP, og understreger, at salget af CRU'er er afgørende for ambitionerne om at fange og lagre op til 500.000 ton om året.

Tænketanken Concito deler denne vurdering af klimakreditternes betydning. I en ny analyse om det forestående milliardudbud skriver Concito, at "handel med klimakreditter kan blive afgørende for, hvem der vinder udbuddet".

Uigennemsigtigt marked

Ti selskaber blev i maj prækvalificeret til at deltage i udbuddet, heriblandt syv affaldsforbrændingsanlæg og to biomassefyrede kraftværker. Ifølge Concito er det usikkert, om statsstøtten på knap 29 milliarder kroner over 20 år vil være tilstrækkeligt til at indfri CO2-reduktionsmålsætningen på 2,3 millioner ton om året. Tænketanken præsenterer i analysen to scenarier for omkostninger og vurderer, at et højt spænd for omkostninger "er mere sandsynligt end det lave, som markedet ser ud nu."

Salg af klimakreditter - som Vestforbrændings aftale med Microsoft - kan dog trække den modsatte vej, understreger Concito, men da markedet er uigennemsigtigt, er effekten på de danske CCS-ambitioner svær at vurdere.

"Det er uklart, hvor stor betalingsvilligheden er, hvor mange tons aktører er villige til at købe og med hvilke forbehold," skriver Concito, der gør opmærksom på, at Microsoft er den suverænt største køber af klimakreditter - med kontraktsummer, der samlet set er 17 gange højere end nummer to.

Google, Airbus og Equinor er blandt de andre købere af klimakreditter ifølge monitoreringsportalen CDR.fyi.

Godt halvdelen af affaldet, der forbrændes, er biogent affald, som i modsætning til fossil CO2-kilder, ikke er omfattet af EU's kvoteregler. Fangst af biogent CO2 resulterer således i negative udledninger, og markedet for klimakreditter skaber et økonomisk incitament for at investere i negative udledninger, og virksomheder som Microsoft ved at købe klimakreditter kompensere for deres eget klimaaftryk.

Microsoft er indtil videre den dominerende aktør på markedet for indkøb af klimakreditter. Aftalen med Vestforbrænding på Gaia-projektet er inkluderet i tallene.

På grund af størrelsen på affaldsforbrændingsanlægget i Glostrup rummer Gaia-projektet et af de største potentialer for CO2-besparelser. Blandt de ti prækvalificerede projekter bliver Vestforbrænding kun overgået af Aalborg Portland og Hofors kraftvarmeværk i København.

Vestforbrændings direktør Steen Neuchs Vedel mener, at Microsoft-aftalen vidner om, at det er kommercielt levedygtigt at dekarboniserer affaldssektoren.

"Det bekræfter ikke kun den tekniske og kommercielle modenhed, som Vestforbrænding har arbejdet hårdt for at etablere, men afspejler også, hvordan denne modenhed er blevet yderligere styrket gennem CIP's indtræden i projektet," siger Steen Neuchs Vedel i pressemeddelelsen.

I Brancheforeningen Cirkulær, der repræsenterer de kommunalt ejede affaldsselskaber, peger direktør Jens Bomann Christensen på, at partnerskabet demonstrerer, at affaldsforbrænding har en lang tidshorisont.

"Denne nye aftale viser, at affaldsenergisektoren både tænker ud af boksen og handler aktivt på at etablere CO2-fangst. Samtidig er det en langsigtet aftale, og det ser vi som en anerkendelse af, at affaldsenergianlæg er nødvendige i mange år fremover til at håndtere Europas enorme mængder af restaffald,” siger han.

De ti prækvalificerede selskaber, hvoraf hovedparten er kommunalt ejede, har indgået eller er i gang med at lave aftaler med eksterne partnere, der kan bære en del af risikoen i CO2-fangstprojekterne.

De ti udvalgte selskaber skal indlevere indledende bud 26. august, og derefter skal Energistyrelsen og tilbudsgiverne forhandle. Deadline for endelige og bindende bud ventes at blive 17. december 2025, oplyste Energistyrelsen efter prækvalificeringen tyndede feltet af kandidater ned fra 16 til 10.