Selskaberne bag fire ud af de seks kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg, der har rakt ud efter statsstøtte til etablering af CO2-fangst og -lagring, har torsdag og fredag meddelt, at de ikke vil indsende bindende bud.

Alle har peget på risikoen for økonomiske tab hos selskaberne og ejerkommunerne som en medvirkende årsag til beslutningen.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) siger i en kommentar til Ritzau, at det "aldrig har været forventningen, at alle projekter nåede helt frem til målstregen".

"Jeg forstår godt, at det kan være svært, når projekterne er så komplekse, som de er. Derfor har vi haft stort fokus på at understøtte projekterne," siger han i en skriftlig kommentar.

Halveret bod

Han fremhæver, at regeringen via en politisk aftale har "halveret både garanti og bod" og fjernet "barrierer, som aktørerne har peget på".

"Jeg bider også mærke i, at projekterne holder fast i interessen for CO2-fangst og -lagring, og at de gerne vil have det med som en del af deres fremtidige løsninger," siger Lars Aagaard.

Fra kommunal side lyder kritikken, at staten placerer for stor en risiko hos kommunerne.

"Energistyrelsens model flytter i praksis en stor del af risikoen fra staten over på selskabet og dets ejerkommuner," siger direktør i Fjernvarme Fyn Louise Høst i en pressemeddelelse.

Brancheforeningen Cirkulærs direktør peger på, at kommunernes risiko vokser, fordi selskaberne ud over selve CO2-fangstanlægget på egen matrikel også får ansvaret for transport og lagring af CO2.

"Udfordringen er, at man har ønsket, at dem, der har skorstenene, skal påtage sig ansvaret for det hele. Det har ikke gjort det lettere," siger han Jens Bomann Christensen til Ritzau.

Energistyrelsen har fredag meddelt, at fristen for at afgive endeligt bud i forbindelse med puljen er rykket fra 17. december 2025 til 7. januar 2026.

/ritzau/jn