
Økonomien kan ikke hænge sammen med de nuværende rammer, lyder begrundelsen for, at Vestforbrænding ikke byder på statens udbud til CCS. - Foto: Vestforbrænding
Energi
Vestforbrænding og CIP trækker sig fra CCS-udbud
De nuværende rammer ligger til grund for, at Vestforbrænding og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) ikke vil byde på CCS-pulje. Nu er kun to selskaber tilbage.
Udgivet: 22/12/2025
Vestforbrænding og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) vil ikke byde på statens CCS-pulje.
Det skriver Vestforbrænding i en pressemeddelelse. Affaldsselskabet er dermed ottende selskab ud af ti prækvalificerede selskaber, som trækker sig fra udbuddet på 28,7 milliarder kroner. Energistyrelsen har mandag forlænget fristen for at søge puljen til 27. januar, efter at den for få uger siden blev udsat fra 17. december til 7. januar.
Ambitionerne for at etablere CO2-fangst i det fælles selskab Gaia fortsætter dog.
"CO2-fangst er muligt, og vi har en værdikæde, som vi tror på. Men med de nuværende rammer i udbuddet kan vi ikke få økonomien til at hænge sammen. Priserne er steget i vores samfund, og vores projekt er ikke undtaget. Derfor kan vi ikke byde," siger Steen Neuchs Vedel, direktør i Vestforbrænding, i pressemeddelelsen.
Gaia-projektet er planlagt til at have en kapacitet på 500.000 ton CO2 årligt. Det er både "modent og konkurrencedygtigt" ifølge Vestforbrænding, som oplyser, at der er indgået en langsigtet milliardaftale med Microsoft om salg af CO2-kreditter.
"Aftalen er en af de største af sin slags og et afgørende skridt for finansiering," skriver affaldsselskabet.
Vestforbrænding er ejet af 19 kommuner på Sjælland og udleder cirka 500.000 ton CO2 om året.
Status på CCS-udbud
De to prækvalificerede selskaber, der ikke har trukket ansøgningen, og projekternes CO2-reduktionspotentiale:
Esbjerg: Energnist CaptureCo A/S (med A2X), 200.000 ton
Aalborg: Aalborg Portland A/S (med Air Liquide), 1.400.000 ton
Disse selskaber har trukket sig fra udbuddet:
Glostrup (Vestforbrænding): Gaia ProjectCo P/S (i samarbejde med CIP), 500.000 ton
København: HOFOR DSS SPV A/S (på Amagerværket med Elimini), 900.000 ton
Odense: Fjernvarme Fyn Fangst A/S (i samarbejde med Linde Gas), 280.000 ton
Næstved: AffaldPlus Affaldsenergi A/S (i samarbejde med European Energy, Ammongas og Carboncuts), 150.000 ton
Roskilde: ARGO CCS A/S (i samarbejde med Rambøll og Andritz), 350.000 ton
Aarhus: Kredsløb Holding A/S (i samarbejde med Andritz), 400.000 ton
København: ARC og E.ON Carbon Capture Solutions Copenhagen ApS på affaldsforbrændingsanlægget Amager Bakke, 400.000 ton
Fredericia: Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S - på Skærbækværket, 500.000 ton
Stram tidsplan og svære rammevilkår
Målet for statens pulje var, at projekterne skulle bidrage med reduktioner på 2,3 millioner ton om året fra 2030. Det har dog vist sig ikke at kunne lade sig gøre, da det samlede CO2-reduktionspotentiale i de tilbageværende projekter ikke er stort nok.
Puljens krav har fået kritik for at have svære rammevilkår, problematiske krav til kommunale garantier og en stram tidsplan. Det er blandt andet kravet om, at projekternes CO2-fangstanlæg skal være i gang i slutningen af 2029.
CO2-fangst er blevet omtalt som et væsentligt værktøj for at nå klimamålet for 2030, der sigter efter en CO2-reduktion på 70 procent.
Sidst opdateret: 14/01/2026 - 13:55
Temaer: Energi











































