For et par uger siden råbte flere aktører i kommunale dele af affaldsbranchen op for at markere deres skepsis over for at indføre udbudspligt, og nu konfronteres den ansvarlige minister med sagen.

Forlydenderne om, at regeringen pønser på at indføre udbudspligt som et alternativ til et prisloft over kommunernes affaldsgebyrer, har fået Enhedslisten, der står uden for forligskredsen, til at reagere.

Partiet prøver i en håndfuld spørgsmål til klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard (M) at kaste lys over "regeringens planer om at gennemføre tvangsudbud af affaldsindsamlingen" og om hvorvidt "regeringen overvejer at privatisere affaldsindsamlingen i Danmark".

Lars Aagaard undlader at gøre klart rede for regeringens holdning til udbudspligt, som er blevet aktuel, efter at Forsyningstilsynet i november offentliggjorde en analyse af mulige modeller for prislofter, hvor en model med udbudspligt blev tilføjet i den endelige udgave, efter ikke at have indgået i høringsudkastet.

"Der arbejdes på et beslutningsoplæg, som vil blive drøftet i aftalekredsen," svarer Lars Aagaard.

Endnu ikke omsat til lov

Ministeren bemærker i sit svar, at Forsyningstilsynet tilføjede den ekstra model med konkurrenceudsættelse gennem udbud på baggrund af ekstern høring.

"Udgangspunktet for det videre arbejde med affaldssektoren er de politiske aftaler, der er indgået, hvor videre implementering vil blive drøftet i de relevante aftalekredse," lyder det fra Lars Aagaard.

Både selskabsgørelsen af affaldsindsamlingen, som stadig er integreret i forvaltningerne i en række kommuner, og prisloftet er dele af politiske aftaler, som endnu ikke er omsat til lov.

I et af svarene til Enhedslisten pointerer Lars Aagaard, at kommunernes mulighed for at hjemtage affaldsydelser har gjort det svært at gennemføre selskabsgørelsen i overensstemmelse med de politiske ønsker om at komme sektorens momsproblematik til livs.

"Aftalekredsen er senest d. 26. maj 2025 orienteret om, at arbejdet med det lovforslag, som skal implementere aftalen, er forsinket, da det i lovarbejdet har vist sig, at det er behæftet med betydelig usikkerhed, om det er muligt at selskabsgøre på en måde, som med tilstrækkelig klarhed sikrer, at selskaberne bliver momspligtige, uden at kommunernes indkøb af renovationsydelser omfattes af en udbudspligt," skriver Lars Aagaard.

En naturligt del af arbejdet med sektoren

Svarene indikerer således, at regeringen også ser introduktionen af udbudspligt som et middel til at bane vej for selskabsgørelsen. Men Lars Aagaard går ikke i yderligere detaljer om regeringens planer, og hvilken effekt ministeriet forventer, at en lovændring vil få på affaldsgebyrerne, som prislofterne skulle reducere med mindst 80 kroner om året på landsplan. Det står heller ikke klart, hvad der fik Forsyningstilsynet til at tilføje udbudspligt som et alternativ i 11. time.

"Der arbejdes således med implementeringen af ovenstående aftaler. Som en naturlig del af arbejdet med sektoren, skal ministeriet kunne rådgive fagligt om de virkemidler, der potentielt kan bringes i spil, hvis der politisk er ønske om det. Som en del af dette arbejde har ministeriet blandt andet haft en faglig dialog med branchen vedrørende udbud," skriver Lars Aagaard.

Forsyningstilsynet skriver i sin analyse, at der vil være administrationsomkostninger forbundet med udbudspligt, da mange kommuner i forvejen udbyder mange opgaver. Desuden har modellen i forhold til de forskellige bud på prislofter den fordel, at udbudspligten ifølge Forsyningstilsynet lever op til de syv politiske hensyn, som aftalepartierne havde opstillet.

"Model 3 (udbudspligt, red.) vil kunne imødekomme alle hensyn, men det er helt afhængigt af, at der skabes virksom konkurrence," fremhæves det i analysen.