Tilbage i 2022 besluttede et politisk flertal, at der skal lægges et prisloft over kommunernes affaldsgebyrer, og Forsyningstilsynet har nu leveret den faglige analyse af mulige modeller, der kan effektivisere administrationen og resultere i lavere gebyrer - målet i aftalen var, at affaldsgebyrerne i gennemsnit skulle sænkes med mindst 80 kroner om året.

I den politiske aftale blev der for tre år siden opstillet syv hensyn - bl.a. om hensyn til strukturelle forskelle kommunerne imellem, behovet for begrænse unødigt bureaukrati og incitamenter til øget genanvendelse.

KL advarede om, at det ville være "en nærmest umulig opgave at få fastlagt et prisloft," der levede op til de syv politiske hensyn. Forsyningstilsynet deler denne opfattelse og skriver i analysen om de hensyn, at "ingen model vil kunne opfylde dem alle", og at valget af en model "vil derfor afhænge af, hvilke hensyn der politisk vægtes højest."

Analysen serverer to grundmodeller, som politikerne kan arbejde videre med - enten kan prisloftet baseres på en sammenligning med andre kommuner, eller man kan se på udviklingen af den enkelte kommunes affaldsgebyrer over tid, altså ved at sammenligne med, hvor effektiv kommunen tidligere har været. Målet for med prisloftet modellerne varierer i modellerne.

"Vi peger i analysen også på både mulige modeller, hvor hovedfokus er på lavest mulige priser for husholdningerne og mulige modeller med mindst mulig administration," forklarer Carsten Smidt, direktør i Forsyningstilsynet.

Træd på bremsen

Brancheforeningen Cirkulær og KL har frarådet at indføre et prisloft, specielt på den korte bane, fordi rammerne på affaldsområdet er under stor forandring. Forsyningstilsynet deler disse indvendinger og skriver i høringsnotatet, der er offentliggjort med analysen, "at det vil være mere hensigtsmæssigt at arbejde videre med et prisloft, når disse (nye rammer, red.) er afklaret, og der er skabt mere transparens i sektoren," skriver tilsynet i høringsnotatet.

"Ønsker man politisk en tidligere implementering af et prisloft, så vil det være muligt, men i så fald vil det være hensigtsmæssigt at tage højde for, at affaldssektoren er en sektor i forandring," tilføjes det.

Et praktisk problem er, at der ikke "foreligger retvisende og sammenlignelige omkostningsdata for de ydelser, der omfattes af prisloftet," før nye ensrettende regnskabs- og gebyrregler bliver indført i kommunerne.

Brancheforeningen Cirkulær har noteret sig, at Forsyningstilsynet i analysen gør opmærksom på, at et prisloft skal tænkes sammen med alt det, der ellers sker på området. Indstillingen til politikerne kan opfattes som en opfordring at træde lidt på bremsen.

"Der er i hvert fald nogle politiske drøftelser, som skal ske på baggrund af rapporten," siger kommunikationschef i Cirkulær Niels Toftegaard.

Tankerne om et prisloft på affaldsgebyrer er i år blevet overhalet indenom af en anden politisk dagsorden om at nedbringe de kommunale producentgebyrer i forbindelse med det udvidede producentansvar for emballage. Miljøministeren har besluttet, at der næste år skal fastsættes et basisserviceniveau for affaldsindsamlingen, og Miljøstyrelsen advarer i høringssvaret om, at det kan ende i dobbeltregulering, hvis et prisloft og fastsættelse af et serviceniveau sættes i gang sideløbende.

"Forsyningstilsynet finder det hensigtsmæssigt at samtænke et eventuelt prisloft med serviceniveauet for producentgebyret, og i øvrigt også alle andre tilgang, som er på bedding i affaldssektoren," skriver tilsynet.

Sådan ser Brancheforeningen Cirkulær også på sagen.

"De to ting kan ikke skilles ad på nogen måde. Det er vi enige med tilsynet i," siger Niels Toftegaard.

Udbuds krav ind fra højre

NB-Forsyning & Klima skrev i oktober en historie på baggrund af høringsudkastet. I den endelige udgave af analysen har Forsyningstilsynet tilføjet en tredje model, der ikke består af et egentligt prisloft: et krav om at udbyde affaldsydelserne.

"Hvis hele ydelsesområder bliver omfattet af udbudspligt, kan omkostningseffektivitet potentielt opnås gennem en hensigtsmæssig og effektiv udbudsproces," skriver Forsyningstilsynet, der samtidig pointerer, at en stor del af kommunerne i forvejen har udbudt de fleste dele af affaldsindsamlingen og -behandlingen.

"Udbud er normalt forbundet med høje administrative omkostninger til bl.a. udarbejdelse af udbudsmateriale, dokumentation etc., men da mange kommuner allerede udbyder store dele af affaldshåndteringen, vil meromkostningerne alt andet lige være begrænsede. Det gør model 3 særligt attraktiv i forhold til affaldssektoren," skriver Forsyningstilsynet.

Obligatoriske udbud støttes ikke af Brancheforeningen Cirkulær, som henviser til, at Forsyningstilsynet sidste år undersøgte prisforskelle mellem kommunerne ud fra, om de selv står for affaldsindsamlingen eller bruger private vognmænd uden at kunne konkludere, om udbud fører til lavere gebyrer. Sammenhængen bør derfor undersøges nærmere, inden udbud bruges som et effektiviseringsredskab, siger Niels Toftegaard.

"Bare at skride direkte til et krav om udbud, synes vi, er forkert."

Herunder er Forsyningstilsynets overblik over grundmodellerne, der får disse overordnede ord med på vejen i analysen:

"Hvis der ønskes et prisloft, der er forbundet med lave administrationsomkostninger og er relativt gennemskueligt, så vil model 1A, 1B eller 2 være at foretrække. Ønskes i stedet et prisloft med størst mulig effekt på forbrugerpriserne anbefales model 1C eller en kombination af model 1C og model 2":