Trods forskellige udmeldinger er den lokale trepart i Vadehavet i mål med sin omlægningsplan, der er blevet verificeret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø uden bemærkninger. Det siger formand Vagn Sørensen, der sidder i byrådet for Venstre i Vejen Kommune, til NB-Forsyning & Klima.

Men det har ikke været uden udfordringer, og det skyldes vandoplandet Knudedyb, som Kongeåen løber ud i, og som treparten i sin pressemeddelelse beskriver som et "smertensbarn" - et område, der står en kært, men som volder problemer. Her skal kvælstofudledningen reduceres med omkring 2.000 ton, svarende til cirka en syvendedel af det nationale reduktionskrav på 13.800 ton.

Samlet har Vadehavet skullet udpege landbrugsjord, som kunne reducere udledningen af kvælstof med 2.644 ton. I det samlede område har treparten udpeget skitseprojekter svarende til 128 procent af indsatsbehovet for Vadehavet, men for Knudedyb dækker arealet blot 85 procent, vel at mærke hvis det lykkes at lave aftaler med samtlige lodsejere.

"Det har virkelig været en kæmpe opgave," siger Vagn Sørensen, den lokale trepart mandag godkendte omlægningsplanen.

"Vi har hele tiden kendt til udfordringen med Knudedyb i Vadehavet, og det har man også fra ministeriets, landbrugets og de andre involveredes side," tilføjer han.

I området omkring Knudedyb bliver der brugt en anden beregningsmetode end i resten af landet for kvælstofindsatsen, fordi vandområdet skal leve op til blandt andet EU-krav. Flere har ifølge formanden stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt den benyttede metode er korrekt. Det har treparten også selv, for skal der være et højere eller lavere krav til kvælstofindsatsen i Vadehavet?

"Det er forskere og ministeriet ved at finde ud af, så vi er 85 procent i mål med kvælstofindsatsen i Knudedyb, men vi har påvist andre områder og indsatser, som gør, at vi godt kan komme i mål. Det arbejder vi selvfølgelig for, men vi afventer egentlig en yderligere undersøgelse af, om det er en rigtig måde, tingene er beregnet på," siger Vagn Sørensen.

Vedlagt omlægningsplanen er et notat, hvor treparten har noteret en række alternative indsatser, som skal få treparten 100 procent i mål med indsatsbehovet i Knudedyb. Ifølge Vagn Sørensen er det blandt andet effekter fra indsatser på rensningsanlæg, såkaldte fast track mini-områder og skovrejsning.

Limfjordens trepart er i hus

Længere mod nord ved Limfjorden er der også fundet fælles grundlag for en omlægningsplan, der er sendt ind til Styrelsen for Arealomlægning og Vandmiljø. Den vestlige del af Limfjorden er ligesom Vadehavet et af de vandområder, hvor der er et særligt stort reduktionsmål for kvælstof.

Alle kommuner - foruden Thisted og Morsø kommuner - har udpeget landbrugsarealer, så kravet om reducering af udledningen af kvælstof kan nås. Men reduktionsmålet for Thisted Bredning på 503,9 ton kvælstof kan ikke realiseres gennem udtagning af landbrugsjord, mener borgmester i Thisted Kommune, Niels Jørgen Pedersen (V).

I omlægningsplanen er kravet derfor opfyldt med 74 procent - svarende til en reduktion på 373 ton kvælstof.

"Det korte og det lange er, at vi på nuværende tidspunkt vil smadre det hele, hvis vi udpeger 100 procent. Så har vi pludselig ikke landmændene og landbruget med, som jo skal gå ind i det frivilligt. Vi har derfor foreslået, at vi bare skal over minimumskravet, så det vil vi gøre i Thisted Kommune," lød det fra borgmesteren i september til NB-Forsyning & Klima.

Niels Jørgen Pedersen, der tidligere har været formand for Landbrug & Fødevarer, bekræfter målopfyldelsen på 74 procent over for TV2 Nord i forbindelse med offentliggørelsen af omlægningsplanen. Men det møder kritik.

"Alle andre kommuner, selv ved Hjarbæk Fjord, hvor der er større problemer, har løst opgaven. Så man kan sagtens udtage 100 procent i Thisted, som er en forudsætning," siger Gorm Wæhren, der er repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening i den lokale trepart, til mediet.

Se fordelingen af kvælstofindsatsen i Limfjorden i trepartens referat her.

At trepartens medlemmer i Thisted og Morsø kommuner ikke har kunnet anvise løsninger på kvælstofudfordringen i Thisted Bredning har fået De Radikales miljøordfører Zenia Stampe til tasterne, og på Facebook kobler hun trepartens udfald sammen med udvidelsen af Tican-slagteriet i Thisted.

"I Thisted og Morsø Kommune bor der fx kun 65.000 mennesker, men over 1 millioner husdyr. Det giver ufattelige mængder gylle, der skal bringes ud, og marker, der skal dyrkes foder på. Og det er bare langt mere, end fjorden kan bære. Men det er som om, sammenhængen ikke rigtigt er gået op for Venstre-kommunerne," skriver Stampe, som har delt billeder af iltsvind på fjordbunden.

Omlægningsplanerne fra de 23 lokale treparter skal principvedtages af alle landets kommunalbestyrelser inden udgangen af 2025.

De 23 lokale treparter er inddelt på denne måde efter landskabets topografi, og mange kommuner deltager i mere end én trepart. Foto: Kommunernes Landsforening