I 2022 besluttede et bredt folketingsflertal at lægge et prisloft over kommunernes affaldsgebyrer, og Forsyningstilsynet er nu på trapperne med et oplæg.

Udkastet til en analyse af de overordnede modeller for et prisloft var i høring hen over sommeren, og her gav Kommunernes Landsforening (KL) og Brancheforeningen Cirkulær den kolde skulder til denne type regulering.

"Det virker som en nærmest umulig opgave at få fastlagt et prisloft, som kan leve op til hensynene i den politiske aftale uden samtidigt at blive meget bureaukratisk, hvis det overhovedet kan lade sig gøre," skriver KL.

Samme budskab kommer fra Brancheforeningen Cirkulær, som fastslår, at det ikke på nuværende tidspunkt vil give mening at indføre et prisloft på de kommunale affaldsgebyrer.

"Det synes også tvivlsomt, hvorvidt det på noget tidspunkt vil give mening at indføre et sådant prisloft," skriver Cirkulær i høringssvaret.

De syv politiske hensyn (se faktaboks), der er skrevet ind i den tre år gamle politiske aftale, definerer blandt andet, at prisloftet skal tage hensyn til strukturelle forskelle kommunerne imellem, begrænse omkostninger til unødigt bureaukrati og designes på en måde, så kommunerne kan fastsætte klima- og miljømål, der er højere end det nationale niveau.

Ifølge KL bliver det svært at konstruere et prisloft, der ikke vil gå ud over kommunernes muligheder for at etablere et serviceniveau, der matcher de politiske præferencer i den enkelte kommune.

Cirkulær peger på, at det ikke er undersøgt, hvordan der kan skaber proportionalitet mellem prisloftets mulige effekt og de administrative omkostninger. Forsyningstilsynet vurderer at skulle bruge 4-10 årsværk på at administrere prisloftet, men undlader i analysen at forholde sig til "ressourceforbruget hos kommunerne og de kommunale selskaber, som skal levere data og analysegrundlag", pointerer brancheforeningen:

"Erfaringer fra vandsektoren og indtægtsrammereguleringen viser, at de administrative omkostninger hos selve tilsynet kun er toppen af isbjerget. Hvis der skal arbejdes videre med et prisloft over de kommunale affaldsgebyrer, er det således nødvendigt, at samtlige administrative og økonomiske konsekvenser søges afdækket."

Dårlig timing

I høringssvarene problematiseres også timingen i at indføre et prisloft på et tidspunkt, hvor politikerne har smidt mange bolde i luften på affaldsområdet - blandt andet producentansvaret for emballageaffald, selskabsgørelsen af affaldsområdet, der er delvist gennemført, samt nye regler for kommunerne beregning af affaldsgebyrer. Flere af disse tiltag er med til at skærpe kommunernes fokus på at blive mere omkostningseffektive, anfører KL.

"Et prisloft vil derfor i værste fald bare give øget bureaukrati uden at gøre en forskel for den udvikling, der alligevel sker," skriver KL, der opfordrer staten og Christiansborg-politikerne til at overveje, hvordan den kommunale affaldssektor skal reguleres, og prioritere tiltagene "i den rigtige rækkefølge".

"Kommunerne vil gerne kunne sammenligne affaldsgebyrer på tværs af kommunerne, som en del af at øge genanvendelse og gøre affaldshåndteringen mere omkostningseffektiv. De nuværende regler er relativt komplekse, kommer fra forskellige ministerier og efterlader mange konteringsmæssige spørgsmål op til den enkelte kommune," oplyser KL i høringssvaret.

Forsyningstilsynet anbefaler selv i analyseudkastet, at en regulering via prisloft bør udvikles under hensyn til de øvrige tiltag på affaldsområdet.

"Særligt selskabsgørelse og implementering af ensartede og gennemsigtige konteringsregler har betydning for mulighederne for at udvikle og implementere prisloftsregulering," skriver tilsynet.

Flere modeller på tegnebrættet

Forsyningstilsynet præsenterer en ikke-udtømmende liste af prisloftmodeller for, hvordan det er muligt at sammenligne kommunerne - med forskellige grader af kompleksitet og gennemsigtighed. Der er ikke én af grundmodellerne, som kan siges at være entydigt bedst, opsummerer tilsynet, som understreger, at valget afhænger af, hvordan politikerne vil afveje de forskellige hensyn.

KL kommenterer, at det er "svært at vide, hvor realiserbare de enkelte modeller er":

"Affaldshåndtering er kompleks og det er svært at se, hvordan man kan finde nogle modeller, hvor forskelle i omkostningseffektivitet ikke forveksles med strukturelle forskelle eller forskellige serviceniveauer," lyder anken fra kommunerne.

Overskrides prisloftet, kan sanktionerne skrues sammen på forskellige måder - fra et mildere krav om at udarbejde en plan, der kan få gebyrerne ned under prisloftet, til økonomiske sanktioner, som kommunen skal afholde.

Som led i prisloftreguleringen foreslår Forsyningstilsynet, at kommunernes gennemsnitlige affaldsgebyrer skal offentliggøres, sådan at de kommuner, som har overskredet prisloftet, fremhæves over for forbrugerne.

Vil spare danskerne mindst 80 kroner om året

I den politiske aftale fra 2022 blev det gjort klart, at regeringen forventede, at et prisloft kan opveje hele den prisstigning, som ensretningen af affaldssorteringen og det nationale krav om ti fraktioner førte med sig. Denne prisstigning opgjorde Miljøministeriet i 2020 til 55 kroner om året, og sidenhen blev den opjusteret til 80 kroner. I realiteten har den intensiverede affaldssortering vist sig at gøre affaldsgebyrerne flere hundrede kroner dyrere i de fleste kommuner.

Det er derfor vanskeligt at forestille sig, at ambitionen om, at et prisloft "som minimum udligner den samlede stigning i affaldsgebyret som følge af strømliningen af affaldssorteringen", kan opfyldes i praksis.

"Det er regeringens forventning, at kun en prisloftmodel vil kunne sikre, at der indhentes effektiviseringspotentialer på minimum 80 kr. i 2021-priser i gennemsnit på tværs af kommunerne, samt at en udbudsmodel med udbudspligt ikke vil kunne indfri det samme effektiviseringspotentiale som en prisloftsmodel," stod der i politiske aftale.

Netop effektiviseringsgevinstens størrelse i forhold til det ekstra bureaukrati er den afgørende præmis for at fortsætte arbejdet med et prisloft, fastslår Forsyningstilsynet.

"For at et prisloft kan give samfundsmæssig værdi er det helt centralt, at fordelene ved et prisloft er større end ulemperne. I direkte økonomiske termer kan det oversættes til, at de administrative omkostninger til et prisloft skal være mindre end de potentielle effektiviseringsgevinster. Det er en klar præmis og sigte i analysen, og bør også være det i det videre arbejde med et prisloft," skriver Forsyningstilsynets i høringsudkastet.

Den endelige udgave af analysen ventes offentliggjort inden for få dage.

Forsyningstilsynets vurdering af grundmodellerne for et prisloft over affaldsgebyrer.