Det er et stort projekt for Danmark, men det er et kæmpestort projekt for Bornholm.

Sådan fortæller Bornholms borgmester, Frederik Tolstrup (V), til NB-Forsyning & Klima:

"Vi kommer til at levere land til det her. Vi kommer til at opleve en masse gener i forbindelse med byggeriet. Det mindste, vores samfund kan gøre, er, at sørge for, at det her bliver betalt af fælleskassen. Derfor har vi behov for, at der er en god, varm linje til København gennem hele projektet."

Danmark og Tyskland har mandag underskrevet en aftale om at samarbejde omkring Energiø Bornholm, som bliver verdens første energiø.

Energiøen bliver med tre gigawatt Danmarks største energiprojekt, og Frederik Tolstrup ser mange positive muligheder i projektet for Bornholm. Men borgmesteren udtrykker også en bekymring for de gener, som arbejdet med at bygge 100 hektar på øen kan medføre.

"Jeg er glad for den afklaring, der er kommet med statens udmelding, men samtidig bliver det et kæmpe logistisk arbejde for Bornholm i de næste mange år," siger han.

Det betyder, ifølge borgmesteren, noget så banalt som at Bornholms veje og havn vil blive brugt mere af lastbiler i nærheden af energiøen. Medarbejderne i kommunen skal gøre det bureaukratiske arbejde klar, når der skal laves lokalplaner og gives tilladelser til at bygge. Og så kommer der et behov for at indkvartere udenlandsk arbejdskraft på øen. De har behov for at komme til for eksempel læge og til fysioterapi, og det kan ifølge borgmesteren skabe flaskehalse i Bornholms lokalsamfund.

Derfor ønsker han, at staten går ind og tager et stort økonomisk medansvar for nogle af de gener, der vil ramme Bornholm.

"Det er ikke for at stå og tude og sige, at det bare et et dødtræls projekt, det er mere sådan en 'husk os nu', når projektet går i gang. Jeg ved godt, at man på Christiansborg har både Grønland og sikkerhed i Europa på tallerkenen, men Bornholm har budt ind med en stor og vigtig del af den grønne omstilling i Danmark. Der vil komme nogle store og tunge omkostninger for os, som vi forventer, at staten vil læne sig ind i," siger Frederik Tolstrup.

"Vi skal udvikle os"

I Bornholms kommunalbestyrelse er man også optaget af statens kompensation til Bornholm og de bornholmere, der bor i området, hvor landanlægget skal placeres.

Anne Thomas (S), som er forperson for Miljø- og Erhvervsudvalget, er lettet over, at der nu er kommet en afklaring om, hvad der skal ske med Energiø Bornholm.

Der er to overordnede opgaver, som venter: Øen skal gøre sig klar til at rumme det store projekt - og så skal der findes en måde at kompensere naboerne til fangstanlægget og havvindmøllerne.

"Selvom det store anlæg står på jorden, er vi ikke med i den grønne pulje, så der er ikke noget tilbageløb til samfundet. Vi er simpelthen uden kompensation, og det berør mange af de mennesker, der bor i lokalområdet," siger Anne Thomas.

Området er ifølge forpersonen hjem for blandt andet foderproduktion til svin, men det er også et sted, hvor der er kystudsigt - og hvor lokale bornholmere bader.

"Det vil forandre vores hverdag, og det er jo klart, det gør udvikling jo. Så vi skal udvikle os, og den bold skal vi gribe på den bedst mulige måde," siger Anne Thomas og slår fast:

"Det er en stor gevinst, men det er også et tab."

Energiuafhængigt Europa

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) kalder aftalen for en "stor milepæl". Fordelingen af omkostningerne i forbindelse med Energiø Bornholm afspejler ifølge ministeriet en god balance mellem gevinsterne og den forventede fordeling af grøn strøm.

Det er forventningen, at energiøen kan forsyne millioner af huse og virksomheder i både Danmark og Tyskland samt give lavere energipriser.

"Det er vigtigt skridt i retning af et energiuafhængigt Europa med lavere energipriser, som er en hjørnesten for den europæiske industris konkurrencedygtighed. Man skal heller ikke være i tvivl om, at det er en fornuftig aftale for de danske forbrugere," siger ministeren i en pressemeddelelse.

Nu venter der et arbejde med at præsentere aftalen for partierne bag tidligere aftaler om projektet og "søge deres opbakning".

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.