Oversigt over regeringens lovkatalog

Klima-, energi og forsyningsministeriets område

Ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om styrket beredskab i energisektoren (Elproduktionsanlæg på havet med tilslutning til udlandet, m.v.) (Første halvdel af oktober)

Lovforslaget har til formål at fjerne kendte barrierer for etablering af havvindmølleparker med tilhørende anlæg, og muliggøre udenlandske transmissionsvirksomheders aktivitet på dansk søterritorium eller i den eksklusive økonomiske zone med henblik på elproduktion til udlandet uden tilknytning til det danske transmissionssystem.

Ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter på søterritoriet (Afvikling og genanvendelse af anlæg, installationer, boringer og brønde m.v. på undergrundsområdet, udvidelse af tilladelsesordningen forrørledninger på dansk kontinentalsokkelområde og søterritorium m.v.) (Første halvdel af oktober)

Lovforslaget har til formål at skabe klare regler for afvikling og genanvendelse af anlæg til udnyttelse af undergrunden samt at sikre at Danmark overholder forpligtelsen efter FN’s havretskonvention til at acceptere, at andre stater etablerer og driver rørledninger på dansk kontinentalsokkelområde. Lovforslaget er bl.a. en opfølgning på aftalen om rammevilkår for CO₂-lagring i Danmark mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance fra juni 2022. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 108 fra folketingsåret 2025/26 (1. samling).

Ændring af lov om gasforsyning (Gennemførelse af EU’s brint- og gasmarkedspakke) (Første halvdel af oktober)

Lovforslaget har til formål at implementere EU’s brint- og gasmarkedspakke, som har til formål at fremme vedvarende og kulstoffattig gas og brint i energisystemet. Lovforslaget fastlægger bl.a. regler for markeder og infrastruktur for metangas, vedvarende gas og brint og giver mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om en planlagt nedlukning af dele af gasdistributionssystemet. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 123 fra folketingsåret 2025/26 (1. samling).

Ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Supplerende bestemmelse om straf for manglende efterlevelse af krav om injektionskapacitet efter forordning om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter) (Første halvdel af november)

Lovforslaget har til formål at indføre en bestemmelse om straf, der muliggør sanktioner ved forpligtede enheders manglende overholdelse af forordningens forpligtelser i forhold til etablering af CO2-injektionskapacitet.

Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Maksimalt omkostningsniveau for kommunalbestyrelsens indsamling af emballageaffald og kommunalbestyrelsens fordeling af visse omkostninger over en bestemt periode m.v. under udvidet producentansvar for emballage) (Første halvdel af november)

Lovforslaget har til formål at implementere emballageforordningens artikel 45. Lovforslaget skal sikre, at kommunalbestyrelsens omkostninger ved indsamling af emballageaffald ikke overstiger et omkostningseffektivt niveau.

Ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (Forlængelse af overgangsperiode for klimatilpasningsprojekter for tag- og overfladevand) (Første halvdel af november)

Lovforslaget har til formål at forlænge overgangsordningen for klimatilpasningsprojekter for tag- og overfladevand med 5 år.

Ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger og forskellige andre love (Indførelse af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, ændringer af energimærkningsordning, ordning for renoveringspas, m.v.) (Anden halvdel af november)

Lovforslaget har til formål at muliggøre implementering af EU’s omarbejdede bygningsdirektiv. Lovforslaget indeholder bl.a. regler om indførelse af minimumsstandarder for ikke-beboelsesbygningers energimæssige ydeevne, ændringer til energimærkningsordningen, en frivillig ordning for renoveringspas m.v. Herudover skal lovforslaget sikre, at klima-, energi- og forsyningsministeren har de fornødne beføjelser til at føre det nødvendige tilsyn med efterlevelsen af en delmængde af de forbrugerrettigheder, som har ophav i EU’s omarbejdede energieffektivitetsdirektiv vedrørende varsling af prisstigninger og planlagte forsyningsafbrydelser for fjernvarme.

Ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Udvidelse af salgsoptionsordningen for store solcelleanlæg og tilpasning af rammerne for VE-ordningerne) (Anden halvdel af januar)

Lovforslaget har til formål at udvide salgsoptionsordningen ved, at afstandsgrænsen for retten til salgsoption for naboer til store solcelleanlæg udvides fra 200 til 275 meter for anlæg fra 2027. Lovforslaget skal bl.a. på baggrund af evalueringen af VE-ordningerne for naboer til vedvarende energi justere rammerne for VE-ordningerne med henblik på at forenkle reglerne, afskaffe uhensigtsmæssigheder og derved samlet set forbedre administrationen af ordningerne. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om udbygningen af sol og vind på land 2025 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet fra oktober 2025.

Folketingsbeslutning om indgåelse af juridisk bindende mellemstatslig aftale med Tyskland om Energiø Bornholm (Anden halvdel af februar)

Beslutningsforslaget har til formål at opnå Folketingets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne kan indgå en juridisk bindende mellemstatslig aftale med Tyskland om Energiø Bornholm. Med indgåelse af den mellemstatslige aftale forpligter Danmark og Tyskland sig på at realisere Energiø Bornholm, hvor der udbydes 3 GW havvind med et nettostøtteloft på 139 mia.kr. (2026-priser). Den juridisk bindende mellemstatslige aftale skal sikre, at Tyskland betaler deres andel af omkostningerne til støtte til havvind.

Ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fremme af vedvarende energi og lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg (Rammer for kulstoflagring i biokul og formkrav til lovbundne støtteordninger) (Anden halvdel af februar)

Lovforslaget har til formål at sikre, at der kan stilles krav til biokulproduktion og kulstoflagring i biokul, og at dette kan kontrolleres, således at CO2-reduktionerne kan indregnes i den danske drivhusgasopgørelse. Lovforslaget indeholder hjemmel til at fastsætte rammevilkår for markedet for kulstoflagring i biokul produceret ved eks. pyrolyse. Endvidere skal lovforslaget bringe en række lovbundne støtteordninger i overensstemmelse med budgetvejledningen fra Finansministeriet. Lovforslagets del om rammer for kulstoflagring i biokul er en opfølgning på aftalen om implementering af et Grønt Danmark mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra november 2024.

Redegørelser til Folketinget:

• Energi- og forsyningspolitisk redegørelse 2026 (Anden halvdel af november)

• Redegørelse om klimaeffekter (Første halvdel af december)

• Energi- og forsyningspolitisk redegørelse 2027 (Første halvdel af maj)

Miljøministeriets område

Ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v. (Beredskab i vandsektoren) (Første halvdel af oktober)

Lovforslaget har baggrund i den nuværende sikkerheds- og beredskabspolitiske situation og har til formål at sikre det fornødne lovgrundlag for at kunne højne beredskabet i vandsektoren, der udgør kritisk infrastruktur. Med lovforslaget etableres hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om vandforsyningsselskabers og spildevandsforsyningsselskabers beredskabsplanlægning og gennemførelse af foranstaltninger til at forebygge og håndtere hændelser. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 136 fra folketingsåret 2025/26 (1. samling).

Ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning m.v. og lov om landbrugsejendomme (Forbud mod anvendelse af pesticider og spildevandsslam og udbringning af forurenet jord til erhvervsmæssige eller offentlige formål i sårbare grundvandsdannende områder og ophævelse af regler om vedtagelse af indsatsplaner til beskyttelse af vandressourcer) (Anden halvdel af december)

Lovforslaget har til formål at indføre et sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder, der også omfatter spildevandsslam og forurenet jord. Lovforslaget indeholder herudover en bemyndigelse til, at miljøministeren kan udpege sårbare grundvandsdannende områder og en bemyndigelse til, at miljøministeren kan fastsætte regler om en kompensationsordning. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firkløverregeringen” fra juni 2026. Endvidere indeholder lovforslaget en ophævelse af kravet om indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcer.

Ændring af lov om vandforsyning m.v. (Kontrol med indvinding af overfladevand og grundvand) (Første halvdel af februar)

Lovforslaget har til formål at imødekomme en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen, som omhandler den danske gennemførelse af vandrammedirektivets artikel om kontrol med indvinding af overfladevand og grundvand i relation til regelmæssig revision af visse tilladelser til indvinding af grundvand og krav for visse bredejere om tilladelse til indvinding af overfladevand til kreaturvanding. Med lovforslaget sikres en mulighed for revurdering af visse indvindingstilladelser med henblik på at opfylde vandrammedirektivets krav om regelmæssig revision og eventuel nødvendig ajourføring af tilladelserne. Endvidere sikres, at der i visse tilfælde kan stilles krav til bredejere om tilladelse til indvinding af overfladevand til kreaturvanding, hvis indvindingen ikke er uden væsentlig indflydelse på vandets tilstand.

Ændring af lov om miljøbeskyttelse og andre love (Implementering af byspildevandsdirektivet) (Anden halvdel af februar)

Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/3019 om rensning af byspildevand (byspildevandsdirektivet). Lovforslaget omfatter bl.a. regler om opsamling og rensning af byspildevand, indførelse af nye krav om energineutralitet i spildevandssektoren samt et udvidet producentansvar for kosmetik- og lægemiddelbranchen med henblik på at finansiere fjernelsen af mikroforurenende stoffer fra byspildevandet.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds område

Ændring af lov om skove, lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (Anden halvdel af februar)

Lovforslaget har til formål at ændre skovlovens formålsbestemmelse og skabe en mere fleksibel regulering af skovene ved i højere grad at muliggøre tiltag, der understøtter naturlige processer i skov. Lovforslaget skal også lempe reglerne for etablering af byggeri og anlæg til rekreative formål, herunder jagthytter, glampingenheder og trætophytter, forbedre muligheder for opsæt- 40 ning af vindmøller i ny skov samt sikre bedre rammer for Forsvarets aktiviteter i fredskov. Lovforslaget skal tillige etablere hjemmel i miljøvurderingsloven til at fastsætte straf i BBNJ-bekendtgørelsen for at sikre korrekt implementering af BBNJ-aftalen, der er indgået i FN-regi om biodiversitet på det åbne hav. Lovforslaget er en del af opfølgningen på aftalen om udbygningen af sol og vind på land 2025 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet fra oktober 2025 og aftalen om implementering af et grønt Danmark mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra november 2024.

Skatteministeriets område

Ændring af lov om afgift af spildevand, lov om afgift af ledningsført vand, lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser og forskellige andre love (Afgift på udledninger af urenset spildevand fra overløb, afskaffelse af fradrag for forsinkelsesbassiner, nedsættelse af afgiften for ledningsført vand og forhøjelse af CFC-afgiften m.v.) (Første del af november)

Lovforslaget har til formål at indføre en afgift på urenset spildevand fra overløb og afskaffe fradraget for forsinkelsesbassiner fra 2027 samt nedsætte afgiften for ledningsført vand fra 2029. Lovforslaget har endvidere til formål at forhøje afgiften på F-gasser til 750 kr. pr. ton CO2e i 2022-priser fra 2027. Lovforslaget skal herudover lette administrationen for Skatteforvaltningen og erhvervet ved at ændre, hvornår afgiftspligten indtræder i mineralolieafgiftsloven. Endelig skal lovforslaget sikre, at statsstøtteordningen i CO2-afgiftsloven vedr. fritagelse- og godtgørelse for kvoteomfattede indenrigsfærger- og luftfart lever op til EU's regler om tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordningen. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firkløverregeringen” fra juni 2026. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om implementering af et grønt Danmark mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra november 2024.

By-, Land- og Transportministeriets område

Ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse, byggeloven og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Bedre udviklingsmuligheder for landdistrikterne og skærpede krav om klimatilpasning m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at gøre det lettere for borgere, iværksættere og virksomheder at tilpasse deres bolig og udvikle deres virksomhed i landdistrikterne. Der skabes bedre muligheder for udvikling i de kystnære områder samtidig med, at der stilles skærpede krav til sikring mod oversvømmelse og erosion. Lovforslaget er bl.a. en opfølgning på aftalen om vækst og udvikling i landdistrikterne gennem ændring af planloven m.v. mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fra oktober 2024. Herudover foreslås det i husdyrbrugloven at undtage visse byzoneområder fra luftgenekriterier

Kilde: Regeringens lovkatalog, oktober 2026