
SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti har indgået en bred aftale om budget 2027. - Foto: Københavns Kommune
Klima
København vil bruge 26 millioner på at få åerne tilbage i byen
Københavns Kommune vil åbne Lygte Å og etablere en å i Grøndalsparken. Samtidig skal 30 procent af kommunens bygninger løftes til mindst energimærke B.
Udgivet: 03/09/2026
Københavns Kommune har med budget 2027 besluttet at afsætte 26,4 millioner kroner til at etablere en å i Grøndalsparken og genåbne Lygte Å.
Midler til etablering af åer
Midler til Fremtidens Grøndalspark, som kan udføres sammen med skybrudsprojektet i Grøndalsparken under Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å.
20,2 mio. kr. samlet på anlæg i 2027-2032 til etablering af vandelement
0,1 mio. kr. på service i 2030, 0,2 mio. kr. i 2031, 0,3 mio. kr. i 2032 og 0,4 mio. kr. i 2033 og frem til afledt drift og vedligehold
Midler til åbning af Lygte Å i parken ved Bispeengen
6,2 mio. kr. samlet på anlæg i 2027-2029 til anlæg
0,3 mio. kr. på service i 2029 og 0,6 mio. kr. årligt i 2030 og frem til afledt drift og vedligehold
Der afsættes 20,2 millioner kroner til at etablere en å i Grøndalsparken, mens der afsættes 6,2 millioner kroner til arbejdet med at åbne Lygte Å.
Projektet i Grøndalsparken kan udføres sammen med skybrudsprojektet i området, der er en del af Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å.
Åbningen af åerne er blandt de initiativer i budgettet, som klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfoed (EL) fremhæver.
"Det er et nyt kapitel i Københavns udvikling, at vi kommer i gang med at åbne åerne. Det peger fremad mod en grønnere by med flere rekreative områder med åbent vand. Samtidig betyder åbne åer og mere grønt, at vores by bedre kan håndtere kraftig regn og give køling og skygge under hedebølger," siger hun i en pressemeddelelse.
Bag budget 2027 står et bredt flertal bestående af SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti.
Kommunale bygninger skal have bedre energimærker
Midler til vedligehold af kommunens bygninger
Der afsættes 854 mio. kr. årligt i perioden 2027-2036 til ejendomsvedligehold på tværs af Københavns Kommunes samlede bygningsmasse
Der afsættes 18 mio. kr. årligt i perioden 2027-2036 til løft af 30 procent af kommunens bygningsportefølje til minimum energimærke B i henhold til den politisk besluttede klimamålsætning for 2035
Der afsættes 127 mio. kr. til at sikre lavemissionsmaterialevalg og reducere CO2-aftrykket fra materialeforbruget i vedligeholdelsesprojekter med 50 procent sammenlignet med traditionelle materialevalg. Det svarer til en reduktion på cirka 2.600 ton CO2 i 2035
Foruden genåbningen af åerne har budgetpartierne afsat penge til at gøre kommunens egen bygningsmasse mere klimavenlig.
Det indebærer blandt andet et løfte af energimærkningerne på 30 procent af kommunens cirka 3.500 bygninger til B eller derover. Til det formål afsættes 18 millioner kroner årligt frem til 2036. Det vil ifølge kommunen typisk kræve energiforbedringer af bygningens skal og tekniske installationer.
"Det her er et kæmpestort skridt i den rigtige retning. Hvis vi vil efterlade et grønnere København til vores børn, så er det ikke nok med gode intentioner. Sidste år måtte vi opgive de klimamål, der var sat for kommunen for 2025, men med aftalen her sætter vi handling bag ordene og tager vores klimamål for 2035 alvorligt," siger Christopher Røhl (R), der er kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester i København, i en pressemeddelelse.
Energiforbedringerne vil indgå i en større renoveringsplan for de kommunale bygninger, hvor der er afsat 854 millioner kroner årligt de næste ti år.
Statslig kompensation rækker ikke til ny vandopgave
Københavns Kommune afsætter derudover midler til den nye myndighedsopgave med håndtering af terrænnært grundvand.
"Den nye lovgivning på området medfører særligt omkostningstunge opgaver for Københavns Kommune, hvor DUT-kompensationen ikke er tilstrækkelig," lyder det i budgettet.
Kommunen afsætter derfor 1,7 millioner kroner på service i 2026, 1 million kroner i 2027 og 1,2 millioner kroner i 2028. Derudover er der afsat 1,4 millioner kroner årligt i 2029 og frem til myndighedsopgaverne.
Sidst opdateret: 03/09/2026 - 10:44
Temaer: Klima












































