Omkring ti procent af overskudsvarmen fra danske datacentre bliver udnyttet i dag – selvom potentialet er langt større.

Datacentre bliver ellers ofte fremhævet som en nøgle til at udfase gas til opvarmning i byerne og reducere afbrændingen af affald og biomasse.

Men selvom billigere fjernvarme gennem overskudsvarme bliver præsenteret som en gevinst ved at få et datacenter, så er det langt fra altid, at den gevinst bliver indfriet. Det forklarer Caroline Anna Salling, postdoc på Københavns Universitet, der forsker i datacentre.

"Mange af de steder, hvor man overvejer at bygge et datacenter, begynder forhandlingerne mellem dataudviklere, kommuner og forsyningsvirksomheder med fjernvarme, fordi det bliver positioneret som den største fordel," siger hun til NB-Forsyning & Klima og påpeger:

"Det har indtil videre vist sig at være en mere besværlig operation, end man nok havde håbet på."

Hun mener derfor, at det er nødvendigt, at aktører og kommuner på området deler viden med hinanden.

"Det er umuligt at forvente, at man i kommuner selv skal kunne sidde og have overblik over, hvad der sker i andre kommuner på det her område. Det kræver noget mere central planlægning, både i forhold til hvordan det foregår samt hvor og hvornår det kan lade sig gøre," siger hun.

Potentiale for udnyttelse af overskudsvarme

De omkring ti procent af overskudsvarmen, der bliver udnyttet i dag, svarer ifølge en analyse fra EA Energianalyse, udarbejdet for IDA til 200 gigawatt-timer (GWh).

Men frem mod 2030 og 2035 forventes der ifølge analysen at ske en stigning. I 2030 vil overskudsvarmen bidrage med omkring 720 GWh til fjernvarmen, mens tallet i 2035 ventes at nå omkring 1.560 GWh.

Ifølge Aalborg Universitet og COWI kan udnyttelsen på sigt stige fra de nuværende ti procent til mellem 35 og 50 procent.

I så fald vil bidraget i 2030 kunne stige til mellem 2.520 og 3.600 GWh og i 2035 til mellem 5.460 og 7.800 GWh.

Den fordeling er illustreret i grafen herunder:

De forskellige udnyttelsesgrader defineres som forholdet mellem fjernvarmeproduktionen ift. elforbruget. Fremskrivningen anvender elforbrugsfremskrivningen fra KF25, hvor det samlede fjernvarmeforbrug var på cirka 40.000 GWh i 2025.

Foto: Ea Energianalyse for IDA

Varmepumper, mængde af vand og elnettets kapacitet

Idéen om at bruge overskudsvarmen fra datacentre er god, men det er ikke noget, som bliver gjort og sat i system fra den ene dag til den anden.

En række forhold har ifølge EA Energianalyse betydning for, om overskudsvarmen reelt kan udnyttes i fjernvarmenettet – og hvad kommunerne skal være opmærksomme på, når projekterne behandles.

For eksempel er afstanden til fjernvarmeområder afgørende for at kunne udnytte det, mens også varmebehovet i lokalområdet spiller en rolle, for jo større behov jo større udnyttelse. Den liste finder du herunder:

Kapaciteten på elnettet er derudover en væsentlig faktor. Det kræver nemlig også elektricitet at hæve temperaturen på det vand, som optager overskudsvarmen.

Og med den lange kø til at blive tilsluttet elnettet og Energinets midlertidige pause for nye tilslutninger, så bliver udnyttelsen besværliggjort.

Det er dog ikke det eneste, man som kommune skal være opmærksom på ifølge Caroline Anna Salling. Mængden af vand i køleteknologien har også betydning.

"De steder, hvor man bruger virkelig meget vand, så er det noget, som kommuner bør interessere sig for, så det ikke kun er de lokale vandværker, der skal løfte den opgave," siger hun og tilføjer:

"Hvis man vil udbygge datacentre, som vi taler om lige nu, så er det noget, som vi skal fokusere på."

Erfaring fra Viborg: Datacentres anlæg er på størrelse med supersygehuse

Mens mange projekter venter på godkendelser og adgang til elnettet, er andre projekter allerede i gang – blandt andet i Viborg Kommune.

Projektet med forsyningsselskabet Viborg Varme skal udnytte overskudsvarme fra Apples datacenter og Energinets transformere. Det har dog været forsinket af tidligere regulering, men nu er projektet på vej efter en ændring i prisloftet og en aftale om eltilslutning.

Fra 2027 forventes fjernvarmekunderne at kunne spare mellem 1.000 og 1.500 kroner årligt. Ved fuld effekt kan besparelsen – afhængigt af elpriserne – stige til mellem 3.000 og 4.500 kroner om året.

Hvordan elpriserne udvikler sig, er ikke så stor en bekymring hos direktør Morten Abildgaard.

"Projektet får noget overskudsvarme af en fornuftig høj kvalitet helt gratis. Når vi bruger en del el, så får vi fire dele overskudsvarme gratis. Det betyder, at vores sårbarhed eller vores eksponering i forhold til stigende elpriser er meget begrænset," siger han til NB-Forsyning & Klima.

"Jeg har svært ved at se, at den estimerede udvikling ikke kommer til at ske, medmindre elpriserne stikker fuldstændig af, eller der kommer en ny regulering, som belaster projektet," fortsætter han.

Når der bliver talt om, at der er gode muligheder for at udnytte overskudsvarmen fra datacentrene, så mener Morten Abildgaard, at man skal have anlæggets størrelse in mente. Fra hans perspektiv svarer det til at bygge et supersygehus.

"Ser man på det ude fra, så kan man godt få det indtryk, at det er noget, man bare lige fikser. Men det er voldsomt store projekter, der skal gennemføres," siger han.

Planer om datacentre sker flere steder i landet. Blandt andet i Holbæk og Faxe, hvor byrådene i de kommende måneder skal træffe vigtige beslutninger.

Det kan du læse mere om herunder: