Aftalepartierne bag den grønne trepart har fredag den 19. juni indgået en aftale om de sidste elementer i reguleringen af landbrugets kvælstofudledning fra 2027.

Modellen skal fjerne to tredjedele af de udledninger, der skal væk for at genoprette livet i de danske fjorde og have. Men den sidste tredjedel af reduktionerne er udskudt til "tidligst" i 2028, lyder det i aftalen.

NB-Forsyning & Klima har talt med fem forpersoner af de lokale treparter om, hvad de synes om den nye kvælstofaftale.

Jesper Terp (SF), forperson i den lokale trepart for Lillebælt/Fyn, forstår logikken i at udskyde kvælstofreguleringen, fordi landmændene ikke har haft de nødvendige data og rammer til at indrette deres produktion efter de nye krav.

Udskydelsen kommer derfor ikke som en overraskelse, "fordi landbruget længe har signaleret, at tidsplanen var problematisk".

Men Jesper Terp mener, at man burde have holdt fast i den oprindelige deadline fra aftalen i 2024. Naturen kan nemlig ikke vente:

"Jeg tror, at fjordene er ligeglade med de politiske og administrative udfordringer. Treparten har til formål at sikre, at vores havmiljø ikke dør. Så der tror jeg sådan set, at havet er fuldstændig ligeglad."

Jesper Kiel (EL), forperson i den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav, finder det bekymrende, at der er en udskydelse i aftaleteksten.

"Så er der jo lagt op til, at tingene kan trække ud. For havene og fjordene er det bestemt ikke den bedste nyhed," siger han.

Embedsværket burde have arbejdet videre

Jesper Terp placerer en del af ansvaret hos Ministeriet for Grøn Trepart og den tidligere SVM-regering. Efter hans opfattelse burde det have været sikret, at embedsmændene kunne arbejde videre under regeringsdannelsen, så man kunne få leveret de nødvendige tal og forberedelse i tide.

"Jeg undrer mig over, at man ikke har arbejdet videre imens der var regeringsforhandlinger. Det havde undgået at trække processen i langdrag og måske gjort, at vi ikke skulle have udsat deadline."

Ifølge Anne Fiber (K), forperson for den lokale trepart i Storebælt, risikerer arbejdet med den grønne trepart de facto at gå i stå, så længe der ikke er afklaring omkring landbrugets forhold.

"Så længe landbruget ikke har klare rammer for, hvilke krav der bliver stillet, er det ikke realistisk at forvente, at de kan afgive jord til Grøn Trepart."

"Jeg frygter mest, at det her er en form for pauseknap, som gør, at vi stadig ikke får afklaringer i forhold til, hvad landbruget realistisk kan bidrage med. Det er et kæmpe problem," tilføjer hun.

Jesper Terp er desuden skeptisk over for størrelsen på kompensationen til landmændene.

"Jeg synes, at 1,2 milliarder kroner er mange penge."

Han kan dog godt se fornuften i det, hvis pengene kan få flere landmænd til frivilligt at deltage i trepartsarbejdet.

"Hvis det kan gøre frivilligheden lettere, så kan jeg acceptere det. Men jeg kunne da godt tænke mig, at kompensationen blev udmøntet, sådan at vi faktisk kunne anvende den strategisk i trepartsarbejdet."

Zombie-projekter

Derudover udtrykker Jesper Terp en bekymring for, at kommunerne på papiret har en række natur- og lavbundsprojekter, som ser aktive ud, men som i praksis kan være blevet umulige eller meget vanskelige at gennemføre.

"Altså projekter, som ser levende ud, men som jo egentlig er døde. Jeg kan godt være nervøs for, hvor mange af de projekter, der egentlig er sådan nogle døde zombie-projekter," siger Jesper Terp.

Jesper Kiel fra lokal trepart Det Sydfynske Øhav er enig i, at kommunernes arbejde med at få jord udtaget bliver vanskeligere, når aftalen skaber usikkerhed om den kommende regulering.

"Det er lidt træls, fordi vi faktisk har satset på at rykke hurtigst muligt på det her i kommunerne. Nu skabes der usikkerhed om projekterne, for lige nu er det jo bare gætterier om, hvad man skal forholde sig til med hensyn til markreguleringen," siger han.

Peder Hummelmose (V), forperson i den lokale trepart for Lillebælt/Jylland, mener, at det er "fint nok", at den sidste tredjedel af kvælstofreduktionen er udskudt til 2028.

"Det tror jeg gør, at erhverv og landbrug kommer tilbage til forhandlingsbordet. Jeg har kunnet mærke en trykket stemning blandt landmændene, som har skullet ud med deres frustrationer, siden folketingsvalget. Selvfølgelig er det ærgerligt at udsætte, men jeg tror, at det er sund for alle parter," siger han.

Ifølge Grethe Nørtoft Saabye (K), forperson i den lokale trepart for Isefjord og Roskilde Fjord, er det positivt for fremdriften i den lokale trepart, at der nu er skabt en højere grad af klarhed.

"Vi har haft brug for afklaring, for vi kan se, at det påvirker fremdriften i vores omlægningsplaner, men vi mangler stadig biodiversitetsloven, skovloven og nogle flere værktøjer ude i kommunerne," siger hun.

Landbruget har længe været meget kritisk over, at alle dele af kvælstofreguleringen fortsat ikke er på plads. Den nye aftale ændrer ikke synderligt på den position, lyder det fra formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard. Læs mere om det her: