Den tidligere finanschef i aarhusianske Kredsløb er ny økonomichef i Fredericia Spildevand og Energi.

Den tidligere finanschef i aarhusianske Kredsløb er ny økonomichef i Fredericia Spildevand og Energi. - Foto: Fredericia Spildevand & Energi/PR

Navnenyt

Fredericia Spildevand og Energi henter økonomichef fra Kredsløb

Thomas Stilling Andersen er ny økonomichef hos Fredericia Spildevand og Energi.

Udgivet: 10/08/2026

Amalie Dinesen

Redaktør

Del artiklen:

Fredericia Spildevand og Energi A/S henter Thomas Stilling Andersen ind som ny økonomichef.

Han kommer fra en stilling som finanschef hos aarhusianske Kredsløb og har desuden 13 års erfaring som finance manager i Aarhus Kommune.

Det skriver forsyningen i et LinkedIn-opslag.

Ansættelsen sker i forbindelse med, at Fredericia Spildevand og Energi står foran en sammenlægning med Affald & Genbrug samt et teknisk vandselskab.

"I den proces får Thomas en central rolle i at udvikle de økonomiske og ledelsesmæssige rammer, der skal understøtte en moderne, sammenhængende og fremtidssikret multiforsyning," lyder det i opslaget.

Selskabet ventes formelt at blive dannet ved årsskiftet til 2027.

Thomas Stilling Andersen er ikke den eneste, der er ny i Fredericia Spildevand og Energi.

Den 1. maj tiltrådte Trine Hadrup som ny administrerende direktør. Hun kom fra en stilling som administrerende direktør i Tønder Forsyning.

Peter Daubjerg Jensen, der fratrådte direktørposten, fortsatte i sin tidligere stilling som udviklingschef. Her skal han være med til at etablere det tekniske vandselskab.

Fik du læst?

Ny direktør skal stå i spidsen for Fredericias kommende multiforsyning

Sidst opdateret: 10/08/2026 - 15:40

Temaer: Navnenyt

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Forsyning & Klima er en nicheportal om den grønne omstilling i forsyningsselskaber og kommuner. Portalens formål er at sikre aktørerne substantiel information om lovgivning, udviklingstendenser og dilemmaerne i krydsfeltet mellem kommuner, selskaber og myndigheder.

Læs mere om NB-Forsyning her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]