Martin Hansen begynder som ny viceadministrerende direktør i Green Power Denmark den 1. september.

Martin Hansen begynder som ny viceadministrerende direktør i Green Power Denmark den 1. september. - Foto: Green Power Denmark/PR

Navnenyt

Green Power Denmark finder ny direktør i Miljøministeriet

Martin Hansen bliver ny viceadministrerende direktør i Green Power Denmark med ansvar for industri og energiproduktion.

Udgivet: 11/08/2026

Amalie Dinesen

Redaktør

Del artiklen:

Green Power Denmark har ansat Martin Hansen som ny viceadministrerende direktør fra den 1. september. Han får ansvaret for industri og energiproduktion.

Det skriver Green Power Denmark i en pressemeddelelse.

"Vi står i en energimæssig brydningstid i både Danmark og Europa. Der er et presserende behov for at frigøre os fra importerede brændsler og styrke vores energimæssige selvstændighed. Martin vil få en central rolle i at fremme den grønne danske energiproduktion, samtidig med at vi skal styrke vores grønne industriklynge og have skabt flere arbejdspladser," lyder det fra administrerende direktør Kristian Jensen.

Martin Hansen kommer fra en stilling som afdelingschef i Miljøministeriet og har tidligere været vicedirektør i Energistyrelsen og kontorchef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

"Jeg glæder mig meget til at træde ind i rollen hos Green Power Denmark. Den aktuelle situation med konflikterne i Mellemøsten og Ukraine understreger, at vores sektor spiller en kritisk samfundsrolle som leverandør af energi, der er grøn, sikker og til at betale. Jeg ser frem til at finde de bedste svar på udfordringerne sammen med vores medlemmer – til gavn for vækst, klima og forbrugere," siger Martin Hansen.

Den tidligere viceadministrerende direktør Jan Hylleberg skifter til Foreningen for Rådgivende Ingeniører, hvor han skal sidde på posten som administrerende direktør.

Fik du læst?

Tommy Ahlers bliver ny formand for Energinet

Fik du læst?

ARGO har fundet ny genbrugschef

Sidst opdateret: 10/08/2026 - 15:50

Temaer: Navnenyt

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Forsyning & Klima er en nicheportal om den grønne omstilling i forsyningsselskaber og kommuner. Portalens formål er at sikre aktørerne substantiel information om lovgivning, udviklingstendenser og dilemmaerne i krydsfeltet mellem kommuner, selskaber og myndigheder.

Læs mere om NB-Forsyning her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]