
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF), statsminister Mette Frederiksen (S) og erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R) præsenterede onsdag regeringens arbejdsprogram for efteråret. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vand
Nationalt sprøjteforbud og grøn energi er blandt regeringens fokusområder i efteråret
Regeringen præsenterede onsdag middag sit arbejdsprogram med fokus på ti politiske områder for resten af 2026 på et pressemøde i Statsministeriet. Find hele arbejdsprogrammet her.
Udgivet: 19/08/2026
Et lovforslag om et nationalt sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder vil blive fremsat i efteråret.
Det slog økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) fast på et pressemøde onsdag, hvor regeringstoppen præsenterede sit arbejdsprogram for resten af 2026.
"Det er et opgør med årtiers nølen og frivillighed, der ikke har gjort noget godt," lød det fra ministeren.
Arbejdsprogrammet indeholder flere gentagelser fra regeringsgrundlaget, blandt andet løftet om et nationalt sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder.
I alt er der ti politiske områder, der skal være i fokus i efteråret. Det gælder også regeringens nye akutplan for elnettet, som blev præsenteret inden sommerferien. Den indeholder en prioriteringsmodel, der skal gøre op med først-til-mølle-princippet, som gælder i dag.
Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R) fremhævede også det strakstilskud, som skal skubbe på omstillingen fra olie- og gasfyr til grøn varme.
Foruden et nationalt sprøjteforbud, akutplanen for elnettet og strakstilskuddet er der fokus på at stoppe udvidelser af konventionel svineproduktion, forholdet mellem land og by samt oprustning.
De ti spor i regeringens arbejdsprogram
Folkeskole
Økonomisk tryghed
Bæredygtigt Danmark
Økonomisk 2035-plan
Elektrificering
Sundhed
Land og by
Udlændinge og tryghed
Skat, vækst og konkurrencekraft
Oprustning
Kilde: Regeringens arbejdsprogram
Sidst opdateret: 20/08/2026 - 11:29










































