Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) har genfremsat lovforslaget om ændring af regler for solceller på bygninger.

Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) har genfremsat lovforslaget om ændring af regler for solceller på bygninger. - Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Vedvarende energi

Minister afviser lempelse af solcelleregler kan gælde på hospitalsgrunde

Danske Regioner ønsker, at solcelleanlæg på hospitalsgrunde bliver omfattet af lempede regler. Men det ligger uden for den politiske aftale, fastslår klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R).

Udgivet: 20/08/2026

Amalie Dinesen

Redaktør

Del artiklen:

Hospitaler kan ikke blive undtaget fra kravet om selskabsudskillelse, hvis solcelleanlæggene etableres på hospitalsgrunde.

Det skriver klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) i et svar på en henvendelse fra Danske Regioner.

Lovforslaget har til formål at fjerne kravene om selskabsudskillelse og kommunal modregning af besparelser – og omfatter kun solcelleanlæg på bygninger, skure og overdækning af parkeringspladser.

"Det følger således af den politiske aftale og dermed også af lovforslaget, at lempelsen er målrettet solcelleanlæg på bygninger og ikke terrænanlæg. En udvidelse af lovforslaget til at omfatte solcelleanlæg på terræn ligger uden for formålet med den politiske aftale," skriver ministeren.

Danske Regioner bakker op om lovforslaget, men "ærgrer sig over", at afgrænsningen udelukker solceller på hospitalsgrunde, der vil kunne levere strøm til egetforbrug, skriver organisationen i sin henvendelse til ministeren.

"I praksis vil næsten al strøm fra regionale solcelleanlæg gå til eget forbrug, fordi hospitalerne har et højt energiforbrug til drift af medicinsk udstyr, belysning, ventilation og opvarmning. Samtidig er det langt fra alle regionale tage, særligt på hospitalerne, som egner sig til at opsætte solcelleanlæg på grund af andre tekniske installationer," lyder det blandt andet.

Men med ministerens svar bliver en ændring af lovforslaget, så det også omfatter solcelleanlæg i "nær tilknytning til" bygninger og lignende på "selvstændige arealer" ikke en realitet.

Lovforslaget om ændring af lov om elforsyning, der vedrører regelforenkling for solcelleanlæg på offentlige bygninger, blev førstebehandlet den 13. august og ventes at træde i kraft den 14. september i år.

Fik du læst?

Lolland får største VE-tilskud: Udvalgsformand efterlyser grøn udligning

Sidst opdateret: 20/08/2026 - 10:34

Temaer: Vedvarende energi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Forsyning & Klima er en nicheportal om den grønne omstilling i forsyningsselskaber og kommuner. Portalens formål er at sikre aktørerne substantiel information om lovgivning, udviklingstendenser og dilemmaerne i krydsfeltet mellem kommuner, selskaber og myndigheder.

Læs mere om NB-Forsyning her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]