
Thyborønmøllen har produceret elektricitet siden juni 2024, og da den blev indviet tre måneder senere, deltog 900 mennesker i arrangementet. - Foto: Lemvig Kommune
Lemvigernes billigelse er alfa og omega for nye VE-projekter
Thyborønmøllen - en af meget få nye vindmøller på land i 2024 - er nomineret til KL's Klimapris for sin status som 100 procent lokalejet. Og den lokale støtte skal være til stede for nye energiprojekter, når området i forvejen bidrager til den grønne omstilling, mener direktør i Lemvig Kommune.
Udgivet: 24/04/2025
Skal nye vedvarende energiprojekter finde vej til Lemvig Kommune, bliver det ikke uden lemvigernes opbakning.
Den lokale godkendelse er nemlig helt afgørende for området, som allerede har taget sin "tørn", siger kommunens direktør for Teknik og Miljø, Claus Borg.
"Idéen om bare at være en grøn stikkontakt, der sætter kæmpestore anlæg op til gene for vores befolkning, hvor strømmen så bliver transporteret ud af vores kommune så hurtigt som overhovedet muligt, kan vi ikke rigtig se os selv i," siger han og understreger:
"Vi vil fortsat gerne være med, men vi synes også, at der skal være nogle fordele for området, som skal se på møllerne og solcellerne dagligt, hvis vi skal blive ved med at bidrage med arealer."
Noget tyder på, at den lokale opbakning er vejen frem, hvis energiprojekter skal lykkes. Det nyeste skud på stammen er den store Thyborønmølle på Thyborøn Havn. Et projekt, der ingen klager fik, og som udelukkende er ejet af indbyggere i lokalbefolkningen.
2.800 indbyggere ejer vindmøllen gennem Thyborøn Sydhavns Vindmøllelaug II, som ifølge Lemvig Kommune er verdens største af sin slags. Møllen er opsat af Vestas, måler 266 meter til øverste vingespids og vejer i alt 1.750 ton.
Thyborønmøllen er nomineret til KL's Klimapris, som bliver uddelt i eftermiddag (24. april) i forbindelse med KL's Klima- og Miljøtopmøde.
"Det er ingen hemmelighed, at ikke alle borgere og lokalsamfund er lige begejstrede over udsigten til vindmøller i den berømte baghave. Og det kan jeg sagtens forstå. Samtidig er vi alle klar over, at den grønne omstilling er helt nødvendig for vores klodes fremtid. Derfor er det dybt inspirerende at se, hvordan man i Lemvig faktisk er lykkedes med at gøre vindmøller til en fælles vindersag for både kommune og borgere," skriver KL's klimadirektør, Stine Johansen, på LinkedIn om Lemvig Kommunes tilgang.
Kun ekstra kapacitet i fire kommuner
Lemvig er en af de kommuner, hvor der er mest grøn energi på land i forhold til kommunens størrelse. Det er én af blot fire kommuner, hvor der blev tilføjet mere kapacitet fra landvindmøller i 2024, viser data fra Energistyrelsens stamdataregister, som NB-Forsyning & Klima har analyseret. Thyborønmøllen alene øgede kapaciteten fra landvind i Lemvig Kommune med cirka otte procent.
Kortet her viser fordelingen af vindmøller, og hvor der er opsat (og afkoblet) nye vindmøller i 2024.
Det er ikke første gang, at et projekt i Lemvig Kommune kommer i betragtning til KL-hæder. I 2023 vandt kommunen prisen for at opstille solcelle- og vindmølleparker med lokal opbakning. Det tæller energiprojekter som Høvsøre solcelleanlæg, solcellepark og PtX ved Ramme og Klimaparken Nees Hede.
"Det skal gavne området," slår Claus Borg fast om de lokale krav til nye VE-projekter.
"Vi har eksempler, hvor der er fulgt en hel tydelig erhvervsudvikling med. Der har været nogle længere værdikæder, hvor det ikke bare har været strøm, som man transporterer ud i området, men hvor der også er nogle afledte arbejdspladser," siger han.
Er det ikke tilfældet, stopper kommunen sandsynligvis projekterne. Fra seneste VE-ansøgningsrunde i 2023, hvor der indløb 16 ansøgninger, har kommunalbestyrelsen kun godkendt ét solcelleprojekt, som skal opføres i et område stort set uden naboer. To projekter er udsat, mens resten er droppet - i flere tilfælde fordi kommunens inddragelse af borgerne viste, at mange i lokalsamfundene ikke støttede anlæggene.
De nominerede til KL's Klimapris
Årets tema for KL’s Klimapris er “grønt følgeskab, fællesskab og lederskab”.
De tre nominerede til prisen er:
Den folkeejede Thyborønmølle i Lemvig Kommune
Klimalandsbyen Vandel i Vejle Kommune
Klimaalliancen Thy i Thisted Kommune
Kilde: KL
NB-Forsyning & Klima kommer til at sætte fokus på kommunernes arbejde med at bane vej for mere grøn el-produktion på land. Det er de seneste år gået hurtigere med at installere solcelleparker end nye vindmøller, og når vi modtager nye, kommuneopdelte tal fra Energistyrelsen, vil vi bringe en historie om, hvordan det går med VE-indsatsen i lyset af ambitionen om at firdoble produktionen af grøn strøm på land inden 2030 - en tidsfrist, som Lars Aagaard for et måneder siden lagde afstand til.
På kortet herunder kan man danne sig et overblik over kapaciteten fra vindmøller i landets kommuner ved udgangen af 2024, hvor Ringkøbing-Skjern var landets førende vindmøllekommune.
Sidst opdateret: 23/04/2025 - 22:39
Temaer: Vedvarende energi











































