Spildevand er med til at give udfordringer i vandmiljøet i de danske fjorde og kystvande. Det skal nye spildevandsindsatser ændre, sådan at kvælstofudledningen bliver nedbragt på 16 områder fordelt på 22 kommuner inden udgangen af 2027.

Sådan lød det 2. april i en pressemeddelelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet. Det var dog ikke noget, som de berørte spildevandsselskaber i kommunerne var blevet informeret om forinden.

Det fortæller medarbejdere fra flere spildevandsselskaber, som NB-Forsyning & Klima har talt med. En af dem er spildevandschef Frank Jordt Kappel i DIN Forsyning, der har renseanlæg i Esbjerg og Varde Kommune.

"Det eneste, som vi har fået at vide, er det, som vi har kunnet hive ud af pressemeddelelsen, hvor det ikke engang er nævnt, hvilke renseanlæg der er ramt. Det har vi fundet ud af gennem nogle journalister," siger han og tilføjer:

"En ting er, at vi får ekstra omkostninger om året, men det kan også meget vel betyde, at vi skal investere mere i anlæg for at kunne leve op til de krav."

DIN Forsyning har flere renseanlæg, som leder ud til Knudedyb og Grådyb, som er de kystvande, der er blevet meldt ud i selskabets vandopland, hvor man skal reducere udledningen af kvælstof. Alligevel er det kun to renseanlæg, som går ind under aftalen, fortæller Frank Jordt Kappel, der ikke kender forudsætningerne for, hvorfor netop de anlæg er udvalgt.

"Man skal jo gøre det, der er billigst og bedst for samfundet. Det læser jeg mig ikke til, at den her løsning nødvendigvis er," siger han.

Anden præmis end udgangspunktet

Normal praksis i lignende indsatser er, at prisen på en løsning skal vejes op imod effekten. I forhold til grøn trepart vil det være omkostningen til at fjerne et kilo kvælstof ved spildevandsrensning sammenholdt prisen for at udtage landbrugsjord.

I den oprindelige aftale, som blev indgået med aftalen om Grøn trepart, var udgangspunktet, at spildevandsindsatsen kun skulle ske der, hvor omkostningen var mindre end den dyreste løsning ved udtagning af landbrugsjord. På det tidspunkt var der kun tale om fjernelse af fosfor, men de nye indsatser har en anden præmis end udgangspunktet, siger Helle Katrine Andersen, sekretariatschef i brancheorganisationen DANVA.

"Man fandt ud af, at den omregning, man havde lavet, ikke gav den effekt, som man havde regnet med. Fejlberegningerne gjorde, at man kun fik fjernet rundt regnet halvdelen af det kvælstof, som man havde lagt op til," siger hun med henvisning til det oprindelige politiske ønske om at reducere udledningen af 860 ton kvælstof.

"Så man var nødt til at lave en aftale, der ikke kun handlede om at rense fosfor, men også om direkte at reducere kvælstofudledningen fra renseanlæggene," tilføjer hun.

Kravene fra de nye indsatserne i den politiske aftale bestemmer, at renseanlæg skal reducere kvælstofudledningen med 572 ton. Det svarer ifølge Miljøministeriet til en samlet udgift for spildevandsselskaberne på cirka 119 millioner kroner om året, fremgår det af et eksternt bilag.

De lokale skal betale

Regningen for de øgede krav til rensning af spildevand vil lande hos borgerne i de respektive kommuner, der kan vente en takststigning på mellem 29 kroner og 268 kroner om året for en gennemsnitlig husstand.

Hos Envafors Næstved mener direktør Peter Hougaard, at indsatserne "proportionelt er noget fis", fordi det ikke er meget, man vinder.

"Karrebæk Fjord, som er årsagen til, at vi er med, ligger et sted på mellem 1.200-1.300 ton kvælstof om året. Vi leverer samlet set de 30 ton fra overløbsbygværker og fra det rensede spildevand. Det er en meget meget lille del, som du er nede at skrue på," siger han.

Det er forventningen hos Envafors Næstved, at de ved mindre justeringer kan nå de ønskede niveauer for kvælstof og fosfor inden for tidsrammen.

Millioninvestering i anlæg som skal lukke

De nye krav kan dog betyde ekstra omkostninger for nogle anlæg, ligesom aftalen ifølge DANVA ikke tager højde for, om der er lokale planer for at lukke eller sammenlægge renseanlæg.

Det er blandt andet tilfældet for BlueKolding, som har to renseanlæg, der bliver påvirket af aftalen. Et af dem har udledning til Kongeå-systemet og skal ifølge de nye krav reducere mængden af fosfor.

"Det er klart, at det er en stor udfordring. Særligt der hvor vi skal reducere fosfor, fordi det er et ældre anlæg, som er bygget i en helt anden tid og til en helt anden belastning. Så der bliver vi udfordret," siger direktør Per Holm.

Anlægget ligger i midten af Vamdrup by, og ifølge Per Holm vil der opstå udfordringer i forhold til arealet, hvis anlægget skal udbygges for at opfylde kravet. Faktisk bør anlægget nedlægges, opføres et andet sted eller føres til Vejen Forsyning, hvem BlueKolding allerede er i dialog med, fortæller Per Holm.

"Det er den helt rigtige løsning, og den kan vi ikke nå inden udgangen af 2027. Så jeg ved ikke helt, hvor vi står, men vi kan måske risikere at blive nødt til at investere mange millioner kroner i at reducere fosfor på et anlæg, der skal nedlægges inden for en overskuelig fremtid," siger han.

"Jeg kunne godt tænke mig at få en dispensation, hvis vi skal dokumentere, at den anden løsning er meget bedre og meget billigere. Det er jo stadigvæk borgernes penge, det handler om," tilføjer han.

Aftalen er et led i Aftalen om Implementering af et Grønt Danmark, som er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og Radikale Venstre.