Store amerikanske tech-selskaber har længe haft et godt øje til Danmark, når det kommer til at anlægge datacentre. Det er godt for fjernvarmesystemet, for overskudsvarmen fra datacentre kan nemlig bruges som vedvarende energikilde.

Som udgangspunkt skal datacentre af en vis størrelse undersøge, om det giver økonomisk mening at udnytte den spildvarme, som bliver produceret. Men alle regler har en undtagelse, og det fik Køge Kommune at mærke, da Microsoft begyndte sig byggeri af et nyt datacenter.

I første omgang skulle datacenteret bestå af tre haller, men det blev senere udvidet til hele otte haller, som forventes at have et årligt elforbrug på 323 gigawatt-timer - næsten samme niveau som hele Køge Kommune, der har et årligt elforbrug på 378 GWh, hvilket er inklusiv erhverv, husstande og offentlige institutioner. Det har Sjællandske Nyheder tidligere beskrevet.

"Vi har fra start sagt, at vi selvfølgelig forventer, at man er ressourcebevidst, når man har et energiforbrug, der næsten svarer til det, som hele byens almindelige indbyggere har i forvejen. Så vi ventede, at de ville udnytte det til fjernvarme," siger Torben Nøhr, der er strategikonsulent i Køge Kommune.

Men da projektet gik i gang, viste det sig ikke at være en del af Microsofts plan at udnytte overskudsvarmen. Det var først, da Køge Kommune fik forklaret Microsoft, hvilke muligheder og erfaringer Danmark allerede har på området.

"Selvom vi ikke har mulighed for at kræve, at Microsoft skal udnytte overskudsvarmen, så har vi fået dem overtalt til at gøre det, for det er jo også en del af deres forretningsstrategi, at de skal have et grønt image," siger Torben Nøhr.

Det er først i fase to, som er den anden hal og de kommende, at det bliver muligt at omdanne varmespildet fra datacenteret og bruge det i fjernvarmenettet. Det er Vestegnens Kraftvarmeselskab, VEKS, der skal aftage varmen og transportere det ud i sit område gennem transmissionsledninger, som først skal etableres.

Hvor meget borgerne kommer til at spare ved udnyttelse af den vedvarende energi fra datacenteret, kan man ikke sætte kroner og øre på, siger Torben Nøhr. Det er en af flere varmekilder, som inden for de næste to til tre år skal opvarme boliger fra Albertslund, ud til Roskilde, ned til Hvidovre og langs Køge Bugt.

"En administrativ byrde"

Som reglerne er nu, kan kommuner - som Torben Nøhr også gør opmærksom på - ikke sætte krav til, at virksomheder bag store datacentre skal gøre det muligt at udnytte overskudsvarme. Hvorvidt det bliver muligt fremover, er lige nu en del af en høring om en kommende cost-benefit-analysebekendtgørelse.

Hos brancheorganisationen Dansk Fjernvarme er der en bekymring, i forhold til hvordan det administrativt skal fungere, når datacentrene skal lave analyser af muligheden for at udnytte spildvarmen.

"Analysen fra datacenteret skal godkendes af Energistyrelsen, men fjernvarmeselskabet laver i forvejen et projektforslag, der ligner den rigtig meget på de samme parametre, og som skal godkendes af kommunen. Det er en administrativ byrde og giver risiko for forsinkelser, at to forskellige myndigheder skal godkende det samme projekt," siger chefkonsulent hos Dansk Fjernvarme Jens Christian Nielsen om den nuværende struktur.

Den rette tilgang vil ifølge Dansk Fjernvarme være, at fjernvarmeselskaberne står for analysen gennem det allerede eksisterende projektforslag, og hvis der er behov for yderligere, kan det vedlægges som et supplement. Det fritager dog ikke datacentrene for ansvar, understreger chefkonsulenten.

"Det giver god mening, at der er lagt et ansvar over på datacentrene. Det er dem, der bygger og sørger for, at det er rentabelt. Men det er oftest fjernvarmeselskabet, der sidder med al viden om varmebehovet i lokalområdet. Så det kræver et tæt samarbejde," siger han.

Og så er det langtfra blot et knips med fingrene, der skal til, for at forsyningsselskaber kan udnytte den grønne varmekilde. Det kræver, at en række parametre er til stede, hvis det skal fungere, forklarer Jens Christian Nielsen.

“Egentlig handler det om, at der skal laves en forbindelse imellem, og at der skal være et behov i fjernvarmesystemet. Så det kommer an på, hvor stor afstanden er, hvor stor kundekredsen er, og hvad fjernvarmeselskabet har af øvrig varmeproduktion."

Andelen af kunder er også med til at mindske usikkerheden. Jo flere, der er til at løfte investeringen, jo mindre er usikkerheden. Ligesom det er med til at sænke usikkerheden, at et fjernvarmeselskab har flere forskellige varmeproduktionsanlæg.