Ørsted er gået i gang med at etablere CO2-fangst her på kraftværket i Avedøre i Hvidovre Kommune. Planerne på Skærbækværket bliver droppet, og selskabet trækker sig fra danske CO2-fangstudbud i nærmeste fremtid.

Ørsted er gået i gang med at etablere CO2-fangst her på kraftværket i Avedøre i Hvidovre Kommune. Planerne på Skærbækværket bliver droppet, og selskabet trækker sig fra danske CO2-fangstudbud i nærmeste fremtid. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

CO2-fangst

Første ansøger trækker sig fra CCS-udbud

Ørsted dropper planer om CO2-fangst på Skærbækværket.

Udgivet: 14/08/2025

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Del artiklen:

Økonomisk udfordrede Ørsted trækker sig fra statens store udbud om milliardtilskud til etablering af CO2-fangst og lagring. Det efterlader ni kandidater, heraf otte kommunalt ejede forsyningsselskaber, til de knap 29 milliarder kroner, som fordeles næste år til de projekter, der kan levere største CO2-reduktioner over 15 år.

Det var på det biomassefyrede Skærbækværket ved Fredericia, at Ørsted indtil for nylig havde en vision om at etablere CO2-fangst. Disse planer er nu droppet, efter at selskabet har truffet "en strategisk beslutning om ikke at deltage i de danske CO2-fangst- og -lagringsudbud i den umiddelbare fremtid". Ændringen blev meldt ud i delårsrapporten i mandags, hvor Ørsted meddeler, at fokus fremover indsnævres til havvind.

For Tobias Johan Sørensen, der er senioranalytiker i Concito, kommer Ørsteds beslutning ikke som nogen stor overraskelser, forklarer han i Wastetech. For nylig vurderede han i et notat fra Concito, at biomassekraftværker ville få svært ved at konkurrere med affaldsforbrændingsanlæg og Aalborg Portland - blandt andet fordi kraftvarmeværkerne ikke er i drift lige så mange timer om året.

Fik du læst?

Ny partner skal sælge klimakreditter for Hofor - undgå biomasseværker, siger Concito

Ørsted har i det første danske CO2-fangstudbud fået støtte til projekter på Asnæsværket ved Kalundborg og Avedøreværket, hvor Microsoft gennem CO2-kreditter er med til at finansiere gildet. I CCS-udbuddet kan denne mulighed være gledet Ørsted af hænde, vurderer Tobias Johan Sørensen.

"Men her har Vestforbrændingen for nylig annonceret, at de ønsker at gøre netop dette sammen med Microsoft som en del af deres CCS-projekt, såfremt de skulle få tildelt nogle af midlerne. Så det ser ikke ud til at have været en mulighed denne gang for Ørsted," siger han til Wastetech.

Skærbækværkets fremtid er også blevet mere usikker af, at Ewii har meddelt, at selskabet, der leverer fjernvarme til flere dele af Trekantområdet, fra 2038 ikke vil aftage varme, som produceres ved afbrænding af træ.

Senioranalytikeren forventer desuden, at andre ansøgere kan trække deres kandidatur CCS-puljen inden ansøgningsfristens udløb i december. Et par af spørgsmålene er, om alle ansøgere kan finde banker, der vil gå med i projekterne på rimelige vilkår, og om de kan finde en økonomisk plausible lagringsmuligheder, forklarer Tobias Johan Sørensen til Wastetech. I notatet "Effekten af CCS-udbuddet er behæftet med stor usikkerhed," som NB-Forsyning & Klima har omtalt de seneste uger, understreger Concito, at salg af klimakreditter kan afgøre udbuddet.

Fik du læst?

Kan afgøre udbud: Microsoft investerer i CO2-fangst på Vestforbrænding

Eneste tilbageværende biomassekraftværk blandt ansøgerne er Hofors projekt i København. I Aarhus omfatter Kredsløbs projekt både CO2-fangst på affaldsforbrændingsanlægget og halmfyrede kraftværk, mens de seks førstnævnte ansøgere herunder alle hører til affaldsforbrændingsanlæg.

Fakta

De ni prækvalificerede selskaber fordelt på byer

  • Næstved: AffaldPlus Affaldsenergi A/S (Næstved Affaldsenergi A/S)

  • Roskilde: ARGO CCS A/S

  • København: E.ON Carbon Capture Solutions Copenhagen ApS (i samarbejde med ARC)

  • Esbjerg: Energnist CaptureCo A/S

  • Odense: Fjernvarme Fyn Fangst A/S (i samarbejde med Linde Gas)

  • Glostrup: Gaia ProjectCo P/S (på Vestforbrænding i samarbejde med CIP)

  • Aarhus: Kredsløb Holding A/S

  • København: HOFOR DSS SPV A/S (på Amagerværket)

  • Aalborg: Aalborg Portland A/S

Kilde: Energistyrelsen

Fik du læst?

Atomkraft hvirvles ind i strategisk energidebat: "Vi ser ikke en fremtid uden CO2-fangst"

Sidst opdateret: 14/08/2025 - 12:52

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Forsyning & Klima er en nicheportal om den grønne omstilling i forsyningsselskaber og kommuner. Portalens formål er at sikre aktørerne substantiel information om lovgivning, udviklingstendenser og dilemmaerne i krydsfeltet mellem kommuner, selskaber og myndigheder.

Læs mere om NB-Forsyning her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]