Efter Nordea har tabt et trecifret millionbeløb på at låne penge ud til Odsherred Forsynings fejlslagne fjernvarmeprojekt, er der i forsyningssektoren bekymring for, om bankerne vil kræve flere penge for at låne penge ud.

Arbejdernes Landsbank, der satser strategisk på forsyningsselskaber, bekræfter, at erfaringerne fra Odsherred har fået den finansielle sektor til at kigge anderledes på de kommunalt ejede selskaber.

"Der er ingen tvivl om, at opmærksomheden er skærpet," siger vicedirektør Bjørn Bøje Jensen.

Der er meget på spil lokalt, for hvis bankerne giver hele forsyningsområdet en højere risikovurdering vil det i sidste end ramme forbrugerne økonomisk, ligesom højere renteudgifter vil hindre gennemførslen af anlægsprojekter.

"Det gælder ikke kun Odsherred Forsyning, men for alle forsyningsselskaber. Der er masser af lån, der skal nytegnes, og masser af investeringer forude - blandt andet i udrulning af fjernvarme," sagde Magnus Skovrind Pedersen, direktør i tænketanken Brundtland, forleden.

Arbejdernes Landsbank har øget opmærksomheden på risikoelementerne i forsyningsselskabernes anlægsprojekter, men overordnet er interessen for at medvirke til den grønne omstilling og udrulningen af fjernvarme intakt, fastslår vicedirektør Bjørn Bøje Jensen.

Stadig lånelyst

"Der vil stadigvæk være lånelyst, og der vil stadigvæk være vilighed til at gå ind i de projekter, som giver mening," siger vicedirektøren til NB-Forsyning & Klima.

"Men låneomkostningerne, altså renten, vil kunne stige for de projekter og forsyningsselskaber, hvor risikoen vurderes højere i lyset af den her sag."

Bjørn Bøje Jensen forstår godt bekymringen, som Brundtland-direktøren bringer frem på vegne af forsyningsselskaberne. I praksis betyder bankernes skærpede fokus, at man i dag foretager en grundigere gennemgang og ekstra trykprøvning af nogle af projekterne.

"Det har ført til, at nogle selskaber vil vente, køre projekterne i en anden skala eller sikre sig mere, inden de går i gang. Det er dét, vi har oplevet det seneste års tid, hvor der har været kendskab til udfordringerne," siger Bjørn Bøje Jensen.

Ekstra trykprøvning

Kan selskabernes tilpasninger henføres til, at banken ikke har villet være med?

"Enten at banken har sagt fra, eller at man selv i de lokale projekter har valgt at lave en ekstra trykprøvning. I mange tilfælde har det ikke noget med banken at gøre. Det er noget af det, jeg er glad for på sektorens vegne; at vi oplever en stigende professionalisering," siger Bjørn Bøje Jensen om udviklingen.

Vil der være selskaber og projekter, der er så overbevisende, at de vil få de samme lånebetingelser og i sidste ende renteudgifter som før 2024?

"Ja. Vi skal huske, at langt, langt de fleste projekter er sunde og velkørende, har en god tilslutningsprocent og en god udvikling, også på økonomien. Også selskaber, der kommer og skal udvide til et nyt område, og som har en lang erfaring, vil blive vurderet lige så positivt som før," siger han og tilføjer, at bankens interne tal underbygger dette.

"Men i selskaber, hvor aktiviteterne er helt nye, eller hvor tidligere projekter har kørt driftsmæssigt på kanten, vil bankerne have en skærpet opmærksomhed. Sådan skal det være, fordi det kan jo blive en sag uden vindere. Det gælder for alle parter - først og fremmest for borgerne, som jo er det vigtigste, men også for selskaberne, kommunen og bankerne."

I vurderingen af driften vil bankerne kigge på, om selskaberne vil udvide eksisterende projekter eller starte fra bunden, og hvordan driftsøkonomien for de eksisterende anlæg ser ud, mens vurderingen af kapitalforholdene blandt andet vil afhænge af, hvor store beløb selskaberne har sparet op. Bankerne ser også på, hvor de historisk har lidt tab, fortæller Bjørn Bøje Jensen og understreger, at den finansielle sektor grundlæggende ikke har ændret arbejdsmetoder inden for de seneste par år.

"Som man altid har gjort, vil man kigge på, om investeringen giver mening på sigt," siger han.

Læring for sektoren

Vicedirektøren mener, at Odsherred-sagen har fungeret som læring for alle aktører omkring forsyningsbranchen, og selvom han ikke har detaljeret indsigt i omstændighederne, der kostede Nordea dyrt, har forløbet skærpet Arbejdernes Landsbanks fokus på visse områder.

"Det vigtigste set udefra er, om investeringens størrelse kan bæres hjem per husstand. Det er noget, vi har fulgt og prøver at tage ved lære af," siger vicedirektøren om Odsherred-projektet, der skulle forsyne fem mindre gasbyer med fjernvarme.

Ifølge Bjørn Bøje Jensen er det de enkelte banker, der afgør, hvilken risikovurdering et forsyningsselskab eller bestemte type projekter skal tildeles. Kreditprocesserne er individuelle fra bank til bank, og myndighederne udstikker ikke centrale ratingkrav, der påvirker selskabernes låneomkostninger. Tilsynsmyndigheden, Finanstilsynet, har dog på bagkant af Odsherred-sagen også skærpet opmærksomheden på udlån til forsyningsselskaber.

Finanstilsynet interesserer sig for, hvor eksponerede bankerne er på forsyningsområdet og spørger ind til kreditprocesser på forsyningsområdet, og hvordan bankerne rater selskaberne som kunder baseret på alle de risikoparametre, der indgår i modellerne, forklarer Bjørn Bøje Jensen.

Andre rammer i vandsektoren

Også projekter på andre forsyningsområder kræver store lån, men på grund af reguleringen er der forskelle på udgangspunktet for långiverne. Indtægtsrammesystemet hos vand- og spildevandsselskaberne er med til at skabe overblik og sikkerhed omkring investeringerne, pointerer Bjørn Bøje Jensen.

"Afhængig af hvilke projekter man arbejder med, er der i vandsektoren krav om, at man skal lave planer, som man skal spare op til eller få lånefinansieret. De planer skal være meget konkrete, så jeg føler, at lovgiverne og sektoren selv har været med til at bygge et ret godt fundament, som vi kan se ind i, når de kommer med projekterne," siger vicedirektøren.

"Men derfor kan det godt gå galt, hvis der sker en større skade eller et nedbrud."

Sikker på gode projekter

Generelt tager bankerne bestik af, om selskaberne, når de anmoder om finansiering, kan dokumentere god governance, gode projekter med et solidt vidensgrundlag og låste priser.

"Alle de elementer lytter vi til, når vi får sagerne ind", siger han.

Fordi "grundigheden har fået et nøk opad" i forsyningsselskaberne, som Bjørn Bøje Jensen udtrykker det, er der i dag fjernvarmeprojekter, som tidligere lå på vippen, der ikke bliver sat i gang. I de tilfælde må kommuner ændre varmeplanen og lede borgerne hen mod andre løsninger som individuelle varmepumper.

"Der vil være flere projekter, som ikke kan flyve. Men jeg er ret sikker på, at de projekter, der gennemføres, bliver nogle rigtig gode projekter, som nok skal lykkes."