Borgmestre og fjernvarmeselskaber har i flere breve opfordret Lars Aagaard (M) til at fastsætte en slutdato for brugen af gas til boligopvarmning og genbekræfte ambitionerne i klimaaftalen fra 2022 om, at gassen skal udfases før 2035, men klima-, energi- og forsyningsministeren har tøvet med at levere den klare udmelding, som mange lokalt har higet efter.

Det varme emne var sat til politisk debat på Klimafolkemødet, og her leverede Henrik Frandsen fra Moderaterne en bemærkelsesværdig udmelding på vegne af et af de tre regeringspartier. Efter at oppositionspolitikere fra Enhedslisten, Alternativet og De Konservative havde foreslået, at man fra centralt hold bør vedtage lokale slutdatoer for gas til rumopvarmning, tilsluttede Henrik Frandsen sig koret.

"I områder af Danmark skal borgerne have at vide, at der i for eksempel 2031 skal være en 100 procent udfasning," sagde Henrik Frandsen.

"Jeg har stor tillid til, at fjernvarmeselskaber og kommuner kan lave den gode planlægning. Vi kan hjælpe dem med at komme videre, hvis vi siger, at i Faxe er der en slutdato - et bestemt årstal - for, hvornår der ikke længere er gas i rørene".

Det er en interessant udmelding, i lyset af at klimaaftalen fastlægger, at regeringen i 2026 skal gøre status over udfasningen, som er gået langsommere end ventet, og fremlægge mulige initiativer og finansiering til at indfri ambitionen om udfasning af gasfyr i 2035.

"Jeg er meget, meget enig i, at vi skal have udfaset stort set alt gas til rumopvarmning i de danske husstande, sagde Henrik Frandsen".

Han tilføjede, at målet ikke bør være en procent udfasning af gas til boliger, da der vil være enkelte steder, hvor det giver mening at forblive på gas. Men gasnettet skal være "videst muligt afkoblet fra rumopvarmning,"var budskabet, som han nuancerede ved at tilføje, at det tilbageværende antal i 2035 slet ikke bør nå op omkring de 90.000 gasfyr, som man ifølge klimafremskrivning 2025 har kurs mod uden nye politiske tiltag.

Fem naboer til fiskemelsfabrik

I debatten i Middelfart havde Søren Egge Rasmussen (EL) forinden anbefalet regeringen hurtigst muligt at kigge på danmarkskortet og lave en slutdato for, hvor længe der er gas i rørene i enkelte geografiske områder.

"Så kan vi sige til borgerne i det område af Dragør, at vi lukker for gassen i 2029, i et andet område er det måske i 2031. Så vil man få flere til at tilslutte sig. Det er bydende nødvendigt, at vi ikke skal sponsorere Putins krig i Ukraine, og at vi har en forsyningssektor på vedvarende energi," sagde Søren Egge Rasmussen.

Han mener ligesom Henrik Frandsen, at det bør tillades, at enkelte boliger forbliver på gas, og brugte et eksempel med fem naboer til en fiskemelsfabrik, der skal bruge gas til at opvarme skidtfisk.

"De fem parcelhuse lige ved siden af fiskemelsfabrikken kan man måske godt give lov til," lød det fra Søren Egge Rasmussen.

De Konservative har også presset på at for få forhandlingerne om en slutdato tidligere i gang.

"Det er vigtigt, at vi sender et klart politisk signal om, at 'det skal vi!'," siger Frederik Bloch Münster (K).

Han pegede på, at man kan sætte fart på udfasningen ved at gøre som i Holland, hvor det er muligt at lukke for gassen i bestemte lokalområder, når der er tilstrækkelig stor frakobling.

Når vi rigtig langt?

Debatten blev indledt med en håndsoprækning, hvor moderator Magnus Skovrind fra tænketanken Brundtland bad de fire ordførere række hånden op, hvis de troede på, at man vil nå "rigtig langt" med udfasningen af gas inden 2035. Kun Torsten Gejl fra Alternativet rakte ikke hånden op, fordi han ikke tror på, at regeringen for alvor vil tage affære.

Tvivlen forstærkes af meldingerne fra Troels Lund Poulsen (V), som i maj erklærede, at Venstre "i stedet for at gennemtvinge en milliarddyr unødvendig udskiftning" mener, at man bør "give boligejerne mulighed for at skifte, når det giver mening for dem." Torsten Gejl trak perlerækken af regeringsinitiativer frem op til fremlæggelsen af finanslovsforslaget.

"Man vil hellere gøre chokoladen billigere end at sørge for, at folk får adgang til fjernvarme," sagde Gejl, som mener, at en centrum-venstre regering ville rykke meget hurtigere.

I teltet sad flere repræsentanter fra kommuner og forsyningsselskaber, og deres besked var klar og kontant: Kom i gang.

Nina Holmboe fra Klar Forsyning ville vide, hvad politikerne har gjort siden seneste klimafolkemøde, hvor en lignende debat om gasudfasningen fandt sted.

"Det er som at slå i en dyne at sidde i oppositionen," svarede Frederik Bloch Münster, der hældte ansvaret over på flertalsregeringen.

Jonas Paludan (EL), der er klima- og miljøudvalgsformand i Roskilde Kommune, fortalte, at det er gået "fra slemt til værre siden sidste år" med fjernvarmeudrulningen.

"Sammen med vores forsyningsselskaber kæmper vi benhårdt for at få fjernvarmen ud. Vi opnår ikke de nødvendige tilslutningsprocenter. Det betyder, at vi har lagt fire gode projekter i total kunstig koma, og der kommer ikke til at ske noget som helst, før I rykker på Christiansborg," sagde Jonas Paludan.

"Giv os nu for pokker de klare signaler" sagde han og tilføjede, at kommunen gerne vil omfattes af lokale nedlukninger for gasnettet.

"Har I brug for nogle områder, melder vi os gerne i Roskilde."

Konfronteret med tidspresset greb Henrik Frandsen fat i den politiske aftales punkt om, at regeringen vil tage sagen op næste år - uden at blive specifik om, hvornår på året det vil ske.

"Vi skal have lavet en plan for det i 2026, og det kommer vi også til."

"Vi kan da gøre det på mandag," indskød Søren Egge Rasmussen.

"Det kan vi ikke, for der er klimaministeren nok i Bruxelles," sagde Frandsen, der slog fast, at EU-formandskabet forhindrer handling frem til årsskiftet.

"Så tager vi tirsdag," fortsatte Enhedslisten-ordføreren - uden større held.

Klimamedarbejder i Skanderborg Kommune Susanne Skårup efterlyste også en slutdato og fortalte om et droppet projekt i et oplagt fjernvarmeområde, hvor husene ellers ligger tæt. Tilslutningen nåede dog kun op 40 procent, og da målet var at opnå 70 procent blev udrulningen droppet. For at få fjernvarmen ud til nye områder er en slutdato nødvendig.

"Det er fedt at høre, at I alle er enige om, at vi skal have en slutdato. Men jeg vil bede jer om, at slutdatoen kommer, før halvdelen i sådan et område har fået varmepumper, for så kommer der ikke fjernvarme."

Ud over spørgsmålet om, hvornår forhandlingerne skal i gang, lader der ikke til at være stor uenighed mellem i hvert fald Moderaterne og oppositionen.

"Vi er jo ikke langt fra hinanden, når det kommer til stykket," sagde Henrik Frandsen undervejs.

Gassen bliver dyrere

Ligesom Lars Aagaard gjorde i sit svar til borgmestrene tidligere på året, fremhævede Moderaternes ordfører, at gassen om nogle år (i 2032 ifølge seneste klimafremskrivning) bliver grøn - men den ikke-fossile gas bliver også væsentligt dyrere, påpegede Henrik Frandsen.

"For den enkelte forbruger bliver det for dyrt at fyre med gas på det tidspunkt, så derfor er det vigtigt, at vi som samfund stiller noget i udsigt til dem, som bor for enden af en grusvej og i dag har et gasfyr," sagde Henrik Frandsen om hensynet til beboere i landområder, hvor det kan være svært at låne penge.

"Vi skal have lavet en plan, og det skal forbrugerne have at vide så hurtigt som muligt. Det skal vi kigge ind i, når vi næste år skal drøfte udfasningen af gas. Undervejs i processen skal vi give borgerne mulighed for at få noget andet ind. Fjernvarme er rigtig godt, og det er varmepumper også i visse områder. Mange steder, hvor man har gas i dag, er fjernvarmesystemer ikke attraktive. Jeg skal nok lade være at nævne Odsherred... Men der er også steder, hvor fjernvarme er det rigtige valg, men hvor den lokale opbakning ikke er der," sagde Henrik Frandsen, der som tidligere borgmester i Tønder har indgående kendskab til både lokalpolitik og sit tidligere parti, Venstre

"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne ville være nået længere på nogle områder, men der er også et regeringssamarbejde, man skal have til at passe," lød det til sidst fra Frandsen om den svære politiske proces på Christiansborg.