Det går langsommere med at udrulle fjernvarme i kommunerne, og udfasningen af gas til opvarmning af boliger skrider ikke lige så hurtigt frem som tidligere ventet.

Det er et par af de interessante konklusioner i Klimastatus og -fremskrivning 2025, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet præsenterede i sidste uge.

I 2024-udgaven af fremskrivningen blev der anslået at være 130.000 kunder tilbage på naturgas i 2030. Blot et år senere er antallet af husholdninger med gasfyr i 2030 opjusteret til 268.000.

Blandt årsagerne er, at udrulningen af fjernvarme forventes at gå langsommere, end det blev skønnet i klimafremskrivningen i 2024, mens også udgifterne til at installere varmepumper er højere, end man forudsatte i 2024.

Det er dyrere at konvertere til fjernvarme, end man forventede for et år siden, viser opdaterede data fra teknologikataloget for energitransport, som fremskrivningen baseres på. Samtidig skønnes det, at forbrugerprisen på gas bliver lavere frem mod 2030, end man forventede i fjor, hvilket er med til at øge gasforbruget.

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2025

I Dansk Fjernvarme genkender man udviklingen, som afspejles i klimafremskrivningen.

"På den ene side går det fantastisk med de gamle projekter. Folk vælter ind, men der kommer ikke nye projekter ind. Vi kan se, at pipelinen tørrer fuldstændig ud," siger politisk chef i Dansk Fjernvarme Rune Moesgaard til NB-Forsyning & Klima og sætter tal på udfordringen.

"I de første fire måneder i år er der godkendt projektforslag for konvertering af 3.000 husstande. Sidste år var det 47.000," siger han.

Dansk Fjernvarme forventer, at der i 2025-27 kommer cirka 40.000 flere kunder på fjernvarme, men herefter daler gennemførte konverteringer kraftigt. Bemærk, at en "kunde" kan omfatte flere "husholdninger", da etageejendomme med flere lejligheder f.eks. opfattes som ét kundeforhold.

Længere til grønt gaskryds

Kombinationen af den langsommere udfasning af gas og mindre biogasproduktion end i tidligere fremskrivninger betyder også, at året, hvor det danske biogasforbrug kan dækkes af biogas - også kendt som "det grønne gaskryds" - er rykket fra 2029 til 2032 på blot et enkelt år.

"Udskydelsen af, hvornår det grønne gaskryds indtræffer, skyldes primært et højere skønnet gasforbrug i husholdninger og erhverv samt forsinkede biogasudbud," står der i 2025-fremskrivningen.

Den årlige klimafremskrivning er baseret på "frozen policy"-princippet og tager udgangspunkt i, hvad man kan forvente i fremtiden, hvis man fra politisk hold ikke vedtager nogen nye tiltag. Fremskrivningen illustrerer dermed, at der er brug for politisk handling, hvis ambitionen om at nå 100 procent grøn gas i 2030 skal indfries.

Hvis ikke den politiske kurs ændrer sig, vil udrulningen af fjernvarme gå i stå i årene frem mod 2030, advarer Dansk Fjernvarme, der opfordrer Christiansborg til hurtigst muligt at fastsætte en slutdato for, hvornår gasfyr skal være udfaset i boliger. I klimaaftalen om grøn strøm og varme fra juni 2022 indgår den "politiske ambition, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande fra 2035," men på det seneste har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) sået tvivl om gassens fremtid. Det skete blandt andet i et brev til en gruppe borgmestre, der i december 2024 advarede ministeren om, at udfasningen af gas er ved at gå i stå.

Fjernvarmeselskaberne oplyser til deres brancheorganisation, at mange borgere afviser fjernvarme, fordi de håber på at kunne forblive på gas i en længere årrække. Leverandører af gas spreder budskabet om, at gassen i ledningerne om få år vil være grøn.

"Biogasbranchen har en naturlig interesse i at sige, at de kan levere biogas til alle husstande om en række år," siger Rune Moesgaard.

Han minder om, at der er et internationalt perspektiv, da overskydende dansk biogas kan sendes til vores nabolande og bidrage til at gøre Europa hurtigere uafhængigt af fossile brændsler. Men det vil ske i mindre grad, hvis boliger fortsat kan opvarmes med dansk gas efter 2035, fordi den anses for at være grøn.

"Det kan man selvfølgelig beslutte politisk. Men så mener vi, at man bør genforhandle den politiske ambition om at udfase gas med åbne øjne. På den måde ved vi, hvad vi har at forholde os til," siger Dansk Fjernvarmes politiske chef.

I kommunerne er det faldet flere borgmestre for brystet, at Lars Aagaard i februar i et svar til borgmestrene ikke svarede klart på opfordringen om at fastsætte en slutdato for gas til boligopvarmningen. I stedet for gjorde han opmærksom på, at det er vigtigt for regeringen, at "der foreligger et veloplyst og velunderbygget beslutningsgrundlag", inden man skal vedtage nye tiltag, og at det i den forbindelse er relevant, at den stigende produktion af biogas betyder, at ”gassen herhjemme i stigende omfang er grøn”, og at "størstedelen af gasdistributionssystemet forventes at være økonomisk rentabelt frem mod 2050".

Disse signaler fra regeringen får tilslutningsprocenterne til at rasle ned, lyder det fra fjernvarmesektoren. Blandt eksemplerne fra den seneste tid er projekter fra Silkeborg og Næstved-området, hvor en tilslutning på 43 procent har betydet, at fjernvarmen ikke umiddelbart kan udrulles.

"De kunder, som er tilbage på gas, ser, at gasregningen er faldet tilbage til et acceptabelt niveau, og de hører en minister sige, at der ikke er nogen grund til at skifte, fordi biogassen er fin og kommer i rigelige mængder. Og prisen er nogenlunde i orden, så hvorfor skulle vi gøre det?," siger Rune Moesgaard til NB-Forsyning & Klima.

Dansk Fjernvarme kommenterede klimafremskrivning 2025 i en pressemeddelelse, hvor Rune Moesgaard konstaterede, at så længe regeringen "flirter med tanken om, at der er grøn gas i rørene lige om lidt", skabes der tvivl i kommunerne og fjernvarmeselskaber om nødvendigheden i at arbejde videre.

"Vi har brug for en klar politisk udmelding om, at de fjernvarmeprojekter, der skal sikre, at antallet af boliger med gasfyr bringes ned på det forventede niveau, også fortsat er en prioritet for regeringen. Det sker nemmest og mest smidigt med en udmelding om slutdato for gasnettet i de områder, der ligger godkendte fjernvarmeprojekter," lyder budskabet fra Dansk Fjernvarme.

Samme besked udgår fra KL:

"Vi ser rigtig gerne slutdato for gas til rumopvarmning. 2035 er blevet foreslået, og det lyder fint, men det vigtige er at få en dato," siger Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for KL's klima- og miljøudvalg.

"Med de høje priser, der er for øjeblikket på særligt gravearbejde, betyder det rigtig meget, at man har en tilslutning på 70 eller 80 procent, for at man kan realisere projektet. Så vi skal have mange på - i første omgang."

KL støtter fuldt op om budskabet fra de 13-14 borgmestre, der har været afsendere på brevdialogen om en slutdato med Lars Aagaard.

"Jeg lytter mig til, at det ikke er noget, der står øverst på hans dagsorden. Men vi må jo bare sige det, som vi ser det; at vi synes, det kunne være meget hjælpsomt med en slutdato".

Udfasning kan tage fart igen efter 2030

Mellem 2030 og 2035 skønnes det i den nye klimafremskrivning, at udfasningen af gasfyr igen vil tage fart, sådan at der vil være cirka 117.000 husstande på gas i 2035. I 2024-udgaven af fremskrivningen ventede man 110.000 gasfyr i 2035.

De ændrede forventninger er illustreret på grafen herunder og er præsenteret i tabellerne nederst i artiklen.

I Klimafremskrivning 2025 forventes antallet af husholdninger med gasfyr at falde til 268.000 i 2030. Tallene kan sammenlignes med forventningerne, som de var et år tidligere i Klimafremskrivning 2024 (se tabellen herunder).

I Klimafremskrivning 2024 var forventningerne til udfasningen af gasfyr væsentligt højere end i 2025-udgaven.