På overfladen har de lokale treparter været præget af kompromisser mellem parterne, mens uenigheder mellem kommuner, landbruget og naturfredningsforeningen er holdt på de indre linjer. Fuld enighed om omlægningsplanen er det dog ikke lykkes at opnå i den lokale trepart for Isefjord og Roskilde Fjord, der blev offentliggjort i sidste uge.

I Roskilde Kommune har Landbrug & Fødevarer afvist otte skitseprojekter, som kommunen indtil videre står fast på, skal indgå i omlægningsplanen. Der er blandt andet tale om flere skovrejsningsprojekter, som landbruget har indvendinger imod, fordi skovene vil lægge beslag på god landbrugsjord med en høj grad af kvælstofretention.

"Det er rigtig god landbrugsjord med højværdiafgrøder som græsfrø," fortæller Lars Jonsson, trepartsrepræsentant og formand for Nordsjællands Landboforening, til NB-Forsyning & Klima.

I de indtil videre offentliggjorte omlægningsplaner er Roskilde det første sted i landet, hvor en af parterne står udenfor. At det er lykkedes at blive enige i den sjællandske treparts øvrige 19 kommuner, tilskriver Lars Jonsson, at alle de andre kommuner har accepteret, at opgaven i 2025 har handlet om at identificere arealer, hvor kvælstofudledningen er problematisk for fjordene og udpege lavbundsprojekter.

"Vi har i Landbrug & Fødevarer været klare fra starten, og det har 19 andre kommuner kunnet se sig selv i," siger Lars Jonsson.

For Roskilde Kommune har det derimod været vigtigt at tænke sammenhængende natur, drikkevandsinteresser og skovrejsning ind i arbejdet så tidligt som muligt, forklarer Jonas Paludan (EL), der er formand for klima- og miljøudvalget i Roskilde og en af kommunens to repræsentanter i treparten.

"Logikken er - og det har vi i øvrigt også vedtaget lokalt - at man skal lave synergieffekten nu og sørge for, at tingene spiller sammen med det samme. Og det er jo det, vi har gjort," siger Jonas Paludan og tilføjer:

"Alle de områder, vi har meldt ind, leverer i øvrigt på kvælstof - ellers havde vi ikke gjort det".

En kommunikativ udfordring

Roskilde Kommune planlægger at plante større skove flere steder i kommunen i fællesskab med det københavnske forsyningsselskab Hofor og Naturstyrelsen. Et eksempel er en fremtidig skov ved Gadstrup på cirka 650 hektar, hvor Hofor vil finansiere 50 procent og Naturstyrelsen 25 procent af skovrejsningen. Projektets gennemførelse afhænger dog af, at der kan indgås frivillige aftaler med lodsejerne. Samme fordeling af finansieringen er aftalt for en skovudvidelse på 120 hektar ved Gundsømagle. Begge områder opponerer Landbrug & Fødevarer imod. Udvalgsformanden mener ikke, at kommunen kan forsvare at se bort fra skovprojekterne, der er indskrevet i kommuneplanen.

"Det giver os en kommunikativ udfordring af de helt store, hvis vi siger, at vi vil gøre det her (gennemføre skovrejsning, red.) i Roskilde Kommune uden at melde projekterne ind. Det kan vi ikke," siger Jonas Paludan.

Han minder om, at aftalen om den grønne trepart indeholder en målsætning om, at der skal plantes 250.000 hektar skov inden 2045, og at omlægningsplanerne, som er meldt ind nu, på landsplan leverer omkring 30.000 hektar.

"Det vil sige, at vi er langt, langt fra målet. Der er jeg glad for, at Roskilde Kommune peger i den rigtige retning."

"Hvis du tager vores 20 kommuner omkring Roskilde Fjord og Isefjord og ser på, hvor meget skovrejsning der bliver leveret i omlægningsplanen, så er det 2.200 hektar i alt. Heraf leverer Roskilde de 1.800 hektar, og det er mig meget tydeligt, at landbruget ikke er interesseret i arealer med skovrejsning og har prøvet at få os til ikke at indmelde dem i omlægningsplanerne," siger Jonas Paludan.

Skove på de næstdårligste arealer

Landbrug & Fødevarer argumenterer for, at målet om skovrejsning først burde adresseres de kommende år, og at det i første omgang giver mest mening at fokusere på synergier mellem skovrejsning og de kvælstofprojekter, der er indtegnet i omlægningsplanen. Når potentialet i ådale og nær kysterne er udtømt, handler det om at finde "de næstdårligste jorder" til skovrejsning, mener Lars Jonsson fra Landbrug & Fødevarer.

Uanset om de otte områder i Roskilde Kommune indgår med i planen, så vil målene for kvælstofindsatsen og udtagning af lavbundsjorder blive opfyldt i deloplandet, som Roskilde Kommune indgår i, bemærker den samlede trepart i brevet til byrådene. For trepartens forperson vækker det ærgrelse, at landbruget ikke kan anbefale den samlede plan.

“Jeg havde naturligvis gerne set, at der var fuld enighed om den samlede plan inden tidsfristen den 1. november. Det nåede vi ikke, men jeg har tillid til, at det sidste falder på plads også i Roskilde Kommune,” siger Grethe Saabye (K), der er kommunalpolitiker i Lejre Kommune, i en pressemeddelelse.

Treparten opfordrer i et følgebrev til byrådene parterne til at gå i dialog og finde en fælles løsning for de otte områder. Landbrugets repræsentanter skal mødes med kommunen i morgen (12. november).

"Vi er inviteret til møde i Roskilde i morgen. Men vi er ret stålsatte på, at arealerne ikke skal tages ud," siger Lars Jonsson fra Nordsjællands Landboforening.

Omlægningsplanerne skal vedtages af landets byråd senest i december, og ifølge klima- og miljøudvalgsformanden har Roskilde Byråd mulighed for at principvedtage en omlægningsplan, selvom én af trepartens parter ikke støtter den.

"Ja, det tænker vi, at vi godt kan, selvom lovkomplekset omkring det her er lidt uklart," siger Jonas Paludan.