En række fortællinger er opstået i forbindelse med sortering i ti fraktioner. Dem tester blandt andet Forsyning Helsingør rigtigheden af.

En række fortællinger er opstået i forbindelse med sortering i ti fraktioner. Dem tester blandt andet Forsyning Helsingør rigtigheden af. - Foto: Forsyningen Helsingør

Forsyningsselskaber afliver myter op til kommunalvalget

Mennesker sorterer affald bedre end maskiner - og kommunale varmeselskaber tjener ikke penge på at få flere over på fjernvarme. Det slår Forsyning Helsingør og Fors fast, så der ikke er tvivl, når den politiske debat om forsyningsområdet ruller.

Udgivet: 13/11/2025

Amalie Dinesen

Redaktør

Del artiklen:

Fjernvarmemyten, overløbsmyten og sorteringsmyten.

Under titlen "Flæsk eller forsyning?" afliver Fors ovenstående myter på forsyningens område, som forsyningsselskabet ikke ønsker, at borgerne skal falde for, hvis de bliver nævnt som en del af debatten ved kommunalvalget.

Det er nemlig ikke korrekt, at Fors tjener "en masse penge" på at få flere over på fjernvarme. Som kommunalt ejede forsyningsselskab agerer Fors efter principperne for hvile-i-sig-selv, og af den årsag afspejler priserne omkostningerne ved driften.

Overløb fra spildevand er heller ikke årsagen til, at fjordenes tilstand er nedadgående. Når der sker overløb ved kraftig regn, er spildevandet fortyndet, og derfor er miljøpåvirkningen minimal ifølge Fors.

Sorteringsmyten drejer sig om, hvorvidt det giver mening, at affaldssortere ude i danskernes hjem, fordi "robotter kan gøre det bedre". Den bliver aflivet med argumentet om, at når husstande sorterer, så er der mindre risiko for, at affaldet bliver blandet sammen - og det øger kvaliteten af genanvendelsen.

Affaldssortering nytter

Også Forsyningen Helsingør har også sat sig for at aflive ni myter på affaldsområdet, hvor en af dem har samme ordlyd som Fors: Robotter på centrale sorteringsanlæg kan overtage sorteringen - og sikre at husstandene kun har brug for én spand. Det er ifølge Forsyningen Helsingør falsk.

"Selvom teknologien udvikler sig hurtigt, kan den endnu ikke erstatte borgernes egen kildesortering, hvis målet er at opnå den højeste kvalitet i genanvendelsen. Èn spand alene kan derfor ikke gøre det," lyder argumentet.

Derudover er fokus sat på, hvorvidt affaldssortering reelt nytter noget. Det gør den ifølge Forsyningen Helsingør, fordi genanvendelse blandt andet er med til at mindske CO2-udledningen fra produktionen af nye produkter og udvindingen af nye råstoffer.

Sidst opdateret: 19/01/2026 - 16:33

Temaer: Vand, Affald, Varme

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Forsyning & Klima er en nicheportal om den grønne omstilling i forsyningsselskaber og kommuner. Portalens formål er at sikre aktørerne substantiel information om lovgivning, udviklingstendenser og dilemmaerne i krydsfeltet mellem kommuner, selskaber og myndigheder.

Læs mere om NB-Forsyning her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]