Fremover skal den første politiske behandling af solcelleparker og vindmøller vente på, at administrationen i Ringkøbing-Skjern Kommune har været i dialog med lokalområdet.

Ændringen og overgangen til et såkaldt "borgerspor" indgår i den nye model for det kommunalpolitiske arbejde med VE-anlæg, som byrådet i landets førende VE-kommune vedtog i tirsdags - blot en uge før kommunalvalget, hvor energidebatten har fyldt meget.

"Borgersporet skal understøtte byrådets ambitioner om, at VE-projekter også skal bidrage til lokal værdiskabelse", skriver kommunen i sagsfremstillingen.

Den nye linje, der blev vedtaget af hele byrådet på nær SF, kom til debat onsdag aften, hvor TV2 News sendte en debat mellem kommunens borgmesterkandidater. Her stod det hurtigt klart, at solcellerne er en vigtig skillelinje mellem Venstre og Socialdemokratiet på den ene side og Kristendemokraterne og Danmarksdemokraterne.

Flere solcelleprojekter end borgmesterkandidater

"Der er flere solcelleprojekter, end der er borgmesterkandidater her i kommunen. De vælter ind hele tiden, og det skyldes den mekanisme, man har skabt; at alle projekter søger til det åbne land. Hvis vi ikke laver en procedure, hvor folk kan sige nej, går det her fuldstændig amok," indledte Mads Fuglede (DD), der har ført kampagne på at vise større hensyn til lokalsamfund og de åbne vidder.

Han blev spurgt, om han foretrækker fire år uden vedtagelse af nye solcelleparker. Danmarksdemokraterne mener, at der skal laves to folkeafstemninger, før han vil støtte nye projekter – én i sognet og én allertættest på projektarealet.

"Hvis der er et stort flertal begge steder – to tredjedeles flertal har vi foreslået – så er projekterne vokset nedefra, og dét er lokal opbakning," sagde DD-folketingsmedlemmet.

Venstres borgmesterkandidat, Lone Andersen klandrede Mads Fuglede for at have talt problemet med solceller op og kommunen ned.

"Alle udefra tror jo, at hele vores kommune er fuldstændig plastret til med solceller," sagde Lone Andersen, som går til valg med forslag om at prioritere mere opbakning hos borgerne og flere solceller på tagene.

Studieværten og en landmand i publikum pointerede, at de ikke havde kørt forbi nogen solcelleanlæg på køreturen til Ringkøbing. Blot 0,2 procent af kommunens areal bruges til solceller. De 164 MW gør Ringkøbing-Skjern til kommunen med den sjettestørste kapacitet ifølge Energistyrelsens seneste tal, hvor mindre husstandsanlæg også indregnes.

Men der er flere på vej de kommende år, og da den lokale energidebat for et år siden var på sit højeste, var der planer om flere meget store energiparker, som nu er droppet eller indskrænket kraftigt. Mads Fuglede pointerede, at solcelledebatten handler om, hvordan landskabet risikerer at ende, hvis kommunen ikke holder igen.

"Vi diskuterer jo ikke det, der står i dag. På et tidspunkt kom der ansøgninger ind til projektet Megaton med anlæg på størrelse med Fanø, som Venstre ville placere på land her i kommunen. Det er jo helt skørt," siger Mads Fuglede.

Delt byråd godkendte solcellepark

Energidebatten har fået en ekstra spand kul, eftersom et flertal i kommunalbestyrelsen tirsdag endeligt godkendte en solcellepark på 112 megawatt over cirka 100 hektar ved Ådum nær grænsen til Varde Kommune trods en vis folkelig modstand. Kristendemokraternes borgmesterkandidat trak sin støtte til parken efter ellers at have stemt for en fortsættelse af processen indtil nu.

"Når jeg har stemt for, har jeg stemt for en proces, hvor man kan forsøge at finde ud af, om der er lokal opbakning . Og det har jeg sagt hver eneste gang," forklarede Kristian Andersen, der mener, at politikerne, der står bag det nye borgerspor, burde have afvist solcelleparken ved Ådum.

”Jeg synes ikke, at man kan tale om lokal opbakning, hvis man så, når det kommer til en afstemning, ikke har modet til at stemme nej”.

Venstre og Kristendemokraterne var splittede i spørgsmålet om solcelleparken, mens alle medlemmer af De Konservative stemte imod. V-borgmesterkandidat Lone Andersen sidder ikke i byrådet, men understregede, at hun ville have stemt for, hvilket afgående borgmester Hans Østergaard også gjorde.

”Hvis mit parti har stemt for hele vejen igennem, og der er opbakning, synes jeg, det er ordentligt at sige ja,” forklarede hun under debatten på Tv2 News.

Hun henviste til, at den lokale borgerforening forholdt sig positivt til planerne, og hævdede, at der er betydeligt flere tilhængere i lokalområdet end modstandere, selvom der 43 beboere havde leveret et fælles høringssvar imod det seneste VE-projekt.

Kristian Andersen er bange for, at man vil sætte sammenhængskraften over styr, hvis ikke politikerne kræver, at nye VE-anlæg skal gro nedefra. Han regner ikke med, at det kommende byråd med den nye procedure bliver overrendt af ivrige projektudviklere.

"Der kommer ikke nævneværdige ansøgninger de næste fire år. Der er ikke økonomi i det, og jeg tror også, det er gået op for projektudviklere, at der er modstand – også politisk," sagde kristendemokraten, som drømmer om at introducere kernekraft i kommunen.