Næste klimatilpasningsplan skal rumme en løsning på det problem, at klimatilpasningsprojekter belaster kommunernes anlægsramme i en grad, så nogle kommuner udskyder projekter langs kysterne.

Det fortalte Magnus Heunicke (S) pressen, da han i sidste uge besøgte Kerteminde for at underskrive en erklæring om en statslig forundersøgelse af kystbeskyttelse af den nordøstfynske by.

”Anlægsloftet må ikke være et problem længere,” understreger miljøministeren i Altinget.

Hvad regeringen mere konkret har i støbeskeen, undlader Magnus Heunicke at røbe. Han oplyser, at regeringen kigger på forskellige modeller, der skal sikre, at klimatilpasning "ikke belaster kommunens budget", men forklarer samtidig, at kommunerne ikke skal forvente en løsning, der består i, at de får adgang til at dispensere fra anlægsloftet.

Mellemfristede finansieringsformer

”Det er ikke den model, vi arbejder med. For så kan nogen komme fra psykiatrien og sige, at der skal man også dispenseres, fordi det er vigtigt at løse. Og man kan komme og sige det samme med børnehaverne. Og det hele er vigtigt. Så det er ikke en dispensation, det handler om at lave nogle mellemfristede finansieringsmodeller, som gør, at kommunen ikke bliver ramt af det her," siger Magnus Heunicke til Altinget.

Ved samme lejlighed slog han fast, at staten skal være med til at finansiere lokal kystsikring, og at regeringen "arbejder med et meget stort milliardbeløb".

Dermed tyder det ikke på, at regeringen er villig til opfylde et mangeårigt kommunalt ønske om, at samfundsøkonomisk fornuftige klimatilpasningsprojekter generelt kan holdes uden for anlægsloftet.

Anlægsloftet er en reel barriere for klimatilpasning i dele af landet. I en rundspørge til teknik- og miljødirektører i kystkommuner, lavet af Momentum i foråret, svarede 25 procent, at kommunen inden for de seneste fem år har opgivet eller sat klimatilpasningsprojekter på pause, fordi de ville optage en for stor del af anlægsrammen.

Der er mange årsager til forsinkede eller opgivne kystsikringsprojekter i kommunerne.

Over 80 procent af kommunerne svarede i rundspørgen, at det er en stor eller meget stor udfordring at rejse finansiering til kystsikringen, og borgmesteren i Lolland Kommune har eksempelvis bebudet, at han vil se stort på anlægsrammen, når det lykkes at skaffe midler (cirka 400 millioner kroner) til en højvandsport til at beskytte Nakskov.

"Du kan være hel sikker på, at lige så snart finansieringen er på plads, så kommer jeg til at være ligeglad med anlægsrammen," har Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune, der har årlige anlægsudgifter for godt 100 millioner kroner, sagt til DR.

Heunickes besøg på Fyn fandt sted for at markere, at Kerteminde Kommune og staten næste år går sammen om at finansiere en forundersøgelse af et projekt for klimasikring af Kerteminde by. Det er en af 11 statslige forundersøgelser, som kommuner og staten hver betaler 50 procent af, der sættes i gang i 2026-2027. Det blev besluttet i en accelerationspakke for kystbeskyttelse, som også afsatte midler til tre statslige screeninger, der skal afdække potentialet og realisérbarheden af større, komplekse projekter, i første omgang i den vestlige del af Limfjorden, Lolland og Isefjord/Roskilde Fjord.

Regeringen har arbejdet på Klimatilpasningsplan II gennem længere tid. Der forventes nyt om indsatsen efter nytår. Mette Frederiksen (S) annoncerede i oktober, at regeringen i begyndelsen af 2026 vil fremlægge en samlet økonomisk plan, hvor milliardinvesteringer i klimatilpasning vil indgå. Den økonomiske plan skal først og fremmest prioritere flere midler til forsvar, sikkerhed og beredskab, men vil også "levere på velfærden, Danmarks konkurrenceevne og den grønne omstilling," sagde statsministeren i sin tale ved Folketingets åbning.