Regeringen og et bredt flertal af partier har onsdag indgået aftale om at reducere udledningen af kvælstof fra landbruget.

Reduktionen fordeler sig sådan, at 25 procent er målrettet de mest forurenede jorde, mens 75 procent er fordelt bredt.

Den nye regulering af landbruget gennem et kvotesystem, hvor hvert landbrug får sat en grænse for, hvor meget det må udlede, skal resultere i en reduktion på 9.600 ton kvælstof årligt fra 2027. Dertil kommer yderligere ca. 500 ton kvælstofreduktion fra rensning af spildevand.

Mængden skal ses i forhold til det samlede indsatsbehov på 13.780 ton, som udgør kvælstofreduktionsmålet for de danske kystvande. Fordelingen ud på lokale indsatsbehov har været det styrende tal for de lokale treparter, hvis omlægningsplaner skal principvedtages af alle kommunalbestyrelsen i løbet af december.

I kommunernes første reaktion på aftalen glider KL's klima- og miljøudvalgsformand let hen over detaljerne og lægger vægt på betydningen af, at rammerne nu er på plads, og at lodsejerne har et incitament til at omlægge landbrugsjord, når implementeringsarbejdet indledes i 2026.

”Kommunerne og de lokale treparter har lagt et kæmpe arbejde i at udarbejde dynamiske omlægningsplaner i 2025. Næste skridt er at omsætte planer og projekter til virkelig, håndgribelig forandring af landskabet. Her er det helt centralt, at lodsejerne har incitament til at deltage i arealomlægningsprojekterne. Og derfor er det vigtigt, at et bredt flertal i Folketinget nu har indgået en aftale, der sætter rammerne på plads, så det arbejde kan komme i gang,” siger KL-udvalgsformand Johannes Lundsfryd Jensen i en pressemeddelelse.

Minister for grøn trepart, Jeppe Bruus (S), kalder aftalen for "en kæmpe hjørnesten i den grønne trepart".

Aftalen er en del af den grønne trepart, som har til hovedformål at omlægge arealer rundt i landet. Den nye regulering går fra at fokusere på, hvad der sker på markerne til at kigge på udledninger af kvælstof til vandet, samt hvad vandmiljøet kan holde til.

Derudover sættes der et mål om at skabe mindst ti signaturprojekter, som skal skabe større sammenhængende naturområder frem mod 2035 i samarbejde med kommuner, lokale treparter, organisationer, lodsejere og fonde.

Ny model deler vandene

Interesseorganisationerne, som er samarbejdspartere i aftalen, modtager den politiske aftale med blandet reaktion.

Danmarks Naturfredningsforening er enig med ministeren, og Maria Reumert Gjerding, præsident i foreningen, kalder aftalen et "stort og vigtigt skridt" for livet i de danske fjorde og kyster.

"År efter år har vi set forfærdeligt iltsvind og fedtemøg. Skal havet have en chance, må landbrugets kvælstofforurening ned. Derfor er vi glade for, at et bredt flertal nu stiller markant skærpede krav til udledningerne," siger hun i en pressemeddelelse.

Omvendt forholder det sig hos Landbrug og Fødevarer, L&F, som ser med "dyb bekymring på aftalen".

"Den model, som politikerne nu har valgt, er en model, der rammer landbruget, fødevaresektoren og virksomhederne hårdt. Det er endnu en politisk aftale, der betyder langt hårdere restriktioner, end der blev forudsat med den oprindelige trepartsaftale, som L&F indgik. Tilmed også hårdere end i den politiske aftale, som politikerne vedtog i november 2024. Det er unødvendigt og uforståeligt," siger formand Søren Søndergaard i en pressemeddelelse.

Aftalen om grøn trepart blev indgået sidste år af SVM-regeringen, SF, LA, De Konservative og Radikale Venstre. I år har 23 lokale treparter lavet omlægningsplaner for kommunerne. De planer skal principvedtages inden årets udgang.

AD/JN/ritzau/